Sind

Lysten er din værste fjende

27. juni 2022

 Vi bliver konstant lokket til at forbruge, købe, spise og drikke alverdens herligheder, og for mange af os kan det være svært at sige nej – men det må vi se at få lært, mener psykolog Camilla Holst fra Luksusfælden.

Hvornår har du sidst spurgt dig selv, om det stykke slik, du var ved at putte i munden, eller den plasticdims, du smed i kurven i Netto, egentlig var en nødvendighed?

Sandsynligvis spiste du bare slikket og købte dimsen, fordi du havde lyst.

I så fald er du helt normal. For mange af os har rigtig svært ved at sige nej til vores lyst med det resultat, at vi belaster vores økonomi, sundhed og livskvalitet.

En af dem, der ser konsekvenserne af mange danskeres lyststyrede forbrug, er psykolog Camilla Holst. Hun er med i tv-programmet Luksusfælden, hvor hun hjælper økonomisk nødstedte familier med at komme på fode igen.

– Vi får rigtig mange ansøgninger til programmet fra familier, som er i store vanskeligheder og har desperat brug for hjælp. De har overforbrugt igennem lang tid uden skelen til konsekvenserne, fordi de har ladet lysten styre. De har været vant til at købe, hvad de havde lyst til, og når kontoen så var tom, har de lånt sig frem med det resultat, at de er endt ulykkelige og helt ude af kontrol.

Tendensen til overforbrug ser Camilla Holst også i sin praksis PsyCare, hvor især kvinder kommer, når deres hang til at svinge Dankortet er løbet løbsk.

– Det er meget smertefuldt, når vi oplever, at vi ikke er i stand til at sige nej til vores egen lyst og egne impulser, men oplever at vi har mistet kontrollen over vores eget liv, siger hun.

– Det der med bare at give efter for sine lyster hele tiden er virkelig uheldigt. Dels bliver du usund, fordi der er alt for mange usunde fristelser, dels mister du selvtilliden og holder op med at tro på dig selv, fordi du aldrig kan styre noget. Du giver op og giver efter. Så at kunne kontrollere sine behov og sige: Nej, det der har jeg faktisk ikke brug for, er enormt vigtigt på alle livets områder, siger psykologen.

Hjernen vil ikke vælge

Årsagerne til, at mange af os har svært ved at styre vores lyst og trang til at købe løs uden større omtanke, er oftest individuelle. Nogle af os gør det, fordi vi kompenserer for eksempelvis ikke at føle os gode nok. Andre fordi vi trøster os selv og opnår kortvarig forløsning ved at købe en ny kjole eller en ny bil. For nogle handler det om kedsomhed. De står i køen i Netto og keder sig. Så ryger der lige et par poser slik og en ny vandkande eller en pyntepude i kurven, når nu det alligevel ligger der og frister øjnene.

– Det er forskelligt, hvad vi køber, alt efter hvilken psykologisk indgangsvinkel man har til sit køberi, siger Camilla Holst.

Når det handler om, hvad vi putter i munden af vådt og tørt, er vi alle uden undtagelse oppe imod det samme – nemlig hjernens indretning.

– Hjernen er ikke indstillet på at vælge så meget. Den tager det, den helst vil have, og det er typisk noget med sukker og fedt, som vi kan tære på længe. Så står vi i supermarkedet og skal vælge mellem en pose gulerødder og en pose chips, så vil hjernen automatisk være tilskyndet til at vælge chipsene. Også selvom vi udmærket kender alle sundhedsfordelene ved gulerødderne.

I det hele taget forbruger mange af os ofte stik imod alt vores viden om sundhed og risici.

– Vi vælger de usunde ting, bare fordi vi kan – og fordi vi er opdraget til at spise kage, slik og chips. Det er en del af kulturen og velfærdssamfundet, som er svær at gå imod, mener Camilla Holst.

Vane- og flokdyr

Ifølge sociolog og livsstilsekspert Birthe Linddal så er det de færreste af os, der stopper op og stiller os selv spørgsmålet; ’Har jeg egentlig brug for det her?’

Trods et markant faldende forbrug de senere år på grund af finanskrisen, så er tendensen stadig, at mange af os forbruger løs uden den store omtanke. Særligt befolkningsgruppen under 60 år er kendetegnet ved at være meget materielt orienteret, mener Birthe Linddal.

– Masser af mennesker stiller ikke spørgsmålstegn ved egen adfærd, men følger bare normen og tager for eksempel i Lalandia med ungerne, fordi det gør alle de andre børnefamilier. Vi spørger ikke os selv, om det dybest set er sjovt, eller om vi kunne bruge pengene til noget bedre – eller måske helt lade være med at bruge dem. Sådan er det, fordi vi mennesker er flokdyr, der bare gør som de andre. Samtidig gør vi meget per automatik. Vi slæber for eksempel chips og cola med ind i biografen, selvom vi kommer lige fra en middag ude i byen, siger hun.

Pris frem for kvalitet

Det kniber altså for mange af os med spørge os selv, om vi overhovedet har brug for det, vi er i gang med at købe, forbruge eller putte i munden. Vi forbruger tilsyneladende ofte bare mere eller mindre ureflekteret. Men én ting tænker vi over, når vi handler – og det er prisen. Sociologen kalder det for kræmmermentalitet.

– De fleste danskere reflekterer over prisen, når de skal købe noget. Her gælder det, at billigt – og allerhelst gratis er godt. Så betyder kvaliteten mindre. Vi vil gerne gøre en god handel og snakker gerne om, hvor meget vi har sparet. Så kan vi få tolv discount flødeboller til samme pris som én Summerbird, er vi glade. Vi glemmer bare, at vi mister den intense oplevelse ved god kvalitet, når vi er så fokuserede på prisen.

Samtidig er vi en kultur præget af, at vi opfører os, som om der var knaphed, mener Birthe Linddal.

– Kan vi få tre for hundrede kroner af en vare, gør vi hellere det frem for at betale 40 kroner for én uden at spørge os selv, om vi overhovedet har brug for mere end en. Ligesom vi napper to chokoladebarer, fordi vi kan spare en femmer. Men slutresultatet vil altid være, at du har brugt unødigt mange penge, fordi du reelt har købt mere, end du har behov for.

Lær at sige nej

Både sociologen og psykologen er enige om, at mange af os ville have godt af at stoppe op og blive mere bevidste om vores valg, når vi bruger penge og putter noget i munden.

– Mange kan med fordel spørge sig selv, om de forbruger smart nok. Om pengene bliver brugt rigtigt, og om de overhovedet har brug for det, de overvejer eller står med i hånden. Ligesom de med fordel kan sætte regler op for sig selv. Det kan være, at du laver en regel for dig selv, som siger, at du altid skal have grønt i din frokost. Om det så bare er gulerødder hver dag. Som moderne mennesker har vi godt af at stille regler op for os selv, fordi vi har så mange valgmuligheder hele tiden, der forvirrer os, siger sociolog Birthe Linddal.

Camilla Holst skærer helt ind til benet og slår fast, at der kun er én, der kan tage ansvaret for dit forbrug – og det er dig selv.

– Vi må selv vågne op og tage fat. Finde balancen mellem need to have og nice to have. Det er hårde odds, men sådan er det. Vi er nødt til at være klogere end alle dem, der konstant tilbyder os noget.

Vejen dertil er at lære at sige nej til sig selv, mener hun.

– Lysten er din værste fjende. Så du skal øve dig i at argumentere overfor dig selv. Spørg dig selv næste gang du står i supermarkedet, hvorfor du skal købe den ting, du har lyst til. Hvis dit eneste svar er, at du har lyst, så er det ikke nok. Først når du har lært at sige nej til dig selv, kan du begynde at vælge til og sige ja, men så er det et bevidst valg. Så er det dig, der vælger, om du vil følge din lyst eller ej. Det løser også problemet med at spise de forkerte ting, når du lærer at sige nej, allerede når du køber ind. Forer de usunde ting først røget i kurven, er kampen tabt. Så der er kun én vej, og det er at øve sig i at sige nej, siger psykologen.

 

4 råd fra psykologen

1) Træn dig selv op til at blive en bevidst forbruger ved at sige NEJ, når du overvejer at købe noget, der ikke er strengt nødvendigt. Stil spørgsmålstegn ved alt udover dit nødvendige basisforbrug.

2) Stop de dårlige vaner allerede i supermarkedet. Tag stilling til, hvad du vil spise og drikke og kom så kun de ting i kurven.

3) Beløn dig selv med noget du virkelig ønsker dig, når du i en periode har øvet dig i at sige nej.

4) Find din indre gnier frem. Spar de penge op, du ellers ville have brugt på lystbetonede køb. Gør det til en sport.

Forrige artikelOverset miljøproblem i havene

Næste artikelKranio sakral terapi i stedet for medicin