Sjøgrens syndrom

27. juni 2022

Sjøgrens syndrom er en forstyrrelse i immunsystemet med en autoimmun reaktion, der fører til fremadskridende ødelæggelse af kirtler, der tømmer sig ud på slimhinder.

Det er især tårekirtler og spytkirtler, der rammes ved Sjøgrens syndrom, men hos kvinder er det f.eks. også kirtlerne i skeden, der rammes med tørhed til følge. Sygdommen kan findes alene i kirtlerne, eller i forbindelse med andre såkaldte autoimmune sygdomme, hvor kroppens immunceller angriber kroppens egne væv, f.eks. leddegigt. De fleste af disse sygdomme kaldes også bindevævssygdomme.

Sjøgren kan forekomme med symptomer udelukkende fra øjnene eller munden, men ofte er der tørhed i både øjne og mund.

Sygdomme, der kan give symptomer, der ligner Sjøgrens syndrom, er infektioner med HIV og hepatitis C virus samt bindevævssygdommen sarkoidose.

Sjøgren – en hyppig bindevævslidelse

Sjøgrens syndrom angriber mest midaldrende kvinder, og der er en arvelig tilbøjelighed (vævstyper). Knapt en trediedel har samtidig leddegigt. Næst efter leddegigt er Sjøgrens syndrom den hyppigste bindevævslidelse. Foruden tåre og spytkirtler kan næsten alle organer i kroppen blive angrebet.

40 procent får problemer med nyrerne, men sjældent i sværere grad. En fjerdedel får betændelseslignende forandringer i blodårerne i perioder, med blå mærker og ømme blodårer i benene. Der kan også komme nervebetændelse og forandringer i skjoldbruskkirtlen med nedsat produktion af stofskiftehormon samt problemer med lymfekirtlerne.

Behandling af Sjøgrens syndrom

Behandlingen går først og fremmest ud på at modvirke de tørre slimhinder med kunstige tårer eller drypning med amerikansk olie.

Desuden med brug af kunstigt spyt, saltvands-næsespray og hyppig vanddrikning. Der findes også en serie ved navn Saliva, som kan købes på apoteket og hos Matas. God mundhygiejne er nødvendig på grund af spytmanglen af hensyn til bl.a. tænderne.

Drypning af øjnene med ren alfalinolensyre (ALA), der er en sund fedtsyre, har vist 45 pct. mindre skade på hornhinden i forhold til ubehandlede øjne og en klar nedsættelse af symptomerne. Blandt andet på grund af nedsættelse af inflammationsfremkaldende cytokiner (immunstoffer). (Archives of Ophtalmology 2008; 125: 219-225).

Der skal også holdes øje med stofskiftet.

Tilskud ved Sjøgrens

Det har vist sig, at en del har stor glæde af tilskud af gammalinolensyre = GLA, som er forstadier til en gruppe stoffer (gruppe 1 prostaglandiner) med mange gavnlige virkninger i kroppen. Denne virkning forstærkes af et tilskud af spormineralerne selen og zink samt af vitaminerne A, B6, C og E. Det er også godt at få mange naturlige antioxidanter gennem grønsager, frugt og krydderier. Et tilskud af fiskeolie er også godt, da især fedtsyren DHA – docosahexaensyre – har betydning for både øjnene og tåredannelsen.

En dansk videnskabelig undersøgelse har i 1999 vist, at kosttilskuddet LongoVital bedrer spytproduktionen og reducerer hornhindebeskadigelsen hos Sjøgrenramte. Dosis skal i den første måned være seks tabletter dagligt. herefter tre.

Havtornbær er gode og styrkende for slimhinderne. Kan købes som Membrasin, der også indeholder E-.vitamin og rosmarinolie.

Grøn te hæmmer den autoimmune reaktion og nedsætter derfor skaden på spytkirtlerne. Det er polyfenolet epigallocatechin-3-gallate (EGCG), der er det virksomme stof i teen. For at få en rimelig mængde er det bedst at bruge ekstrakt af grøn te. (Autoimmunity. March 2007).

Stoffet bromhexin kan lindre en del på tørheden ved Sjøgrens syndrom.

Nogen har haft god virkning af akupunktur og zoneterapi.

Medicin og tørre slimhinder

Visse former for medicin, bl.a. vanddrivende midler, midler mod for højt blodtryk og midler mod depression kan i sig selv give tørre slimhinder, så det er bedst at undgå disse ved Sjøgrens syndrom.

Udsigterne ved Sjøgrens syndrom er ret gode, og sygdommen forkorter almindeligvis ikke livet. Hvordan sygdommen udvikler sig er dels afhængigt af behandlingen og dels af det enkelte menneskes måde at reagere på, men de fleste autoimmune sygdomme har en tendens til at “brænde ud” med tiden. Det er dog ikke sikkert, at alle symptomerne forsvinder.

Vitaminer til autoimmune sygdomme

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 5 mikrogram (400 enheder) er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er på mindst 60 mikrogram (2.400 enheder) D3-vitamin dagligt. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, fx ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Autoimmun sygdom og melatonin

Pinealkirtlen i hjernen – koglekirtlen – har stor betydning for både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet, blandt andet for at vi kan genkende vores egne celler. Ved autoimmune sygdomme angriber kroppens immunsystem visse af kroppens egne celler, fordi det ikke kan genkende disse celler og tror, de er fremmede.

Forskere i melatonin, der er det vigtigste signalstof i pinealkirtlen, peger på, at melatonin kan modvirke autoimmune sygdomme af forskellig art. Man kan ikke købe melatonin lovligt i Danmark, men hvis lægen i forbindelse med ansøgning til Sundhedsstyrelsen kan sandsynliggøre, at melatonin er gavnligt for den enkelte patient, kan der gives tilladelse til at udlevere det efter recept på et apotek.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen.

Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen.

Ved at tage en times kraftig dagslysbehandling (der findes lyskasser eller lamper med lys af dagslyssammensætning, fx hos Day-Lite, Tapdrupvej, Viborg, tlf. 8660 0023) om morgenen, og igen en time før sengetid, kan man stimulere dannelsen af melatonin betydeligt. Man skal også sørge for at sove i totalt mørke, for bare lidt lys om natten kan kompromittere dannelse af melatonin.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig f.eks. om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Tilskud til immunforsvar ved Sjøgrens

Det australske middel Oralmat, der er et ekstrakt af rajgræs, kan have en meget positiv virkning på immunsystemet. Man tager det dråbevist i munden, hvor det går gennem mundslimhinden og påvirker immunsystemet den vej. Oralmat kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

En anden mulighed er det homøpatiske middel SensiStop, der kan købes i helsekostforretninger.

En fransk læge og forsker har fundet tegn på, at indtagelse af mælk og kornprodukter kan være en medvirkende årsag til Sjøgrens syndrom og andre autoimmune sygdomme. Jeg kender i hvert fald et tilfælde, hvor alle symptomer er forsvundet, efter at vedkommende holdt helt op med at drikke mælk og spise mejeriprodukter samt at spise kornprodukter, f.eks. hvedemel.

Læs mere om autoimmune sygdomme og om utæt tarm, der ofte er årsagen til disse sygdomme her på siderne eller i min (Carsten Vagn-Hansen) bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag 2005).

Råd fra læser: Vil lige gi` et godt råd videre,- Vogels Spilanthes har jeg haft stor glæde af, når der har været irritationer og tørhed i munden.

26-5-2010

Forrige artikelMælk – drikke eller lade være?

Næste artikelVirustid: undgå smitte