Sommer og sol skal nydes, men skulle der falde en regnvejrsdag eller lysten kommer over dig, så nyd en dag med din egen hjemmelavede rens og pleje til huden. I køkkenet og køleskabet kan du finde masser af remedier – vi giver et par opskrifter på masker, rens eller fugtighed.
Nogle gange er det skønt at gå ud og købe ”hele pakken” – andre gange er det sjovt og tilfredsstillende at gøre det simpelt og selv. Du kan selv røre en hjemme-skønhedsbehandling fra top til tå sammen, og så ved du helt præcist, hvad der er i.
Der er mange ting, vi til daglig har i vores køkken, der kan anvendes til skønhedspleje. I skabe og skuffer og på hylder har mange af os olier, sukker, salt, kaffe, frugter og grøntsager, der kan blive til fugtmasker til hud og hår. Skrubbende, peelende og glødbringende blandinger.
Vi starter helt i top: Der er mange spændende anvendelsesmetoder for bagepulver udover til at bage. Til hjemme-skønhedsplejen er det en særdeles anvendelig ingrediens. F.eks. til at fjerne de lidet skønne hudorme, også kaldet Blackheads:
1 spsk. bagepulver
1 spsk. salt
Mild sæbe – helst din almindelige flydende ansigtsvask ellers flydende bodywash.
Bland ingredienserne samme så de har konsistens af en cremet pasta (a la tandpasta). Med en vatrondel fordeles pastaen på varm og fugtig hud. Primært i T-zonen altså på næsen, i panden og på hage. Lad pastaen virke i ca. 5 min. hvorefter den bedst fjernes med en fugtig lidt ru vaskeklud, for yderligere peeling og ellers med lunkent vand.
Ren æblecider-eddike
Ikke til hverdagsbrug – men brug den gerne en til to gange om ugen og gerne i forlængelse af T-zone masken. Den afbalancerer hudens ph, og dens indhold af mælkesyre er let eksfolierende og vil derfor fjerne de øverste døde hudceller, så huden syner klar og frisk. Huden har selvfølgelig brug for ”overtøj” efter æblecideren-eddiken, så husk creme elle olie.
Ud over at være opmærksom på, hvorfor de er der (kost/livsstil), kan de mildnes eller fjernes nænsomt:
Kur til mørke rande
Tag en håndfuld mynteblade, som du først snitter lidt og siden støder til en pastalignende grød i en morter.
Læg pastaen under øjnene og hvil i 5 min. hvorefter du skyller den af med kold vand.
Drik te med røllike og gyldenris som f.eks. A. Vogels Solidago te. Understøtter nyrerne renseproces og hjælper af den vej til ved mørke rander.
Til de fine linjer
Til de fine linjer omkring øjne og mund kan du ”mase/mose” grønne druer og duppe juicen omkring øjne og mund gerne tre gange om ugen for bedste resultat.
Når det gælder behandling af huden over hele kroppen, så er det altid godt at starte med en god scrub, og det er let at lave selv:
1 del brun sukker
1 del rå havregryn
1 del olivenolie
Evt. to dråber lavendel æterisk olie, hvis du lige har, men det går fint uden.
Kom blandingen på på tør hud og skrub blidt huden. Skyld af under bruseren og oplev, hvor blød huden er blevet. Du kan erstatte olivenolien med sesamolie eller kokosolie. Bruger du kokosolie, skal denne lige gøres flydende ved at blive varmet under den varme hane, men naturligvis ikke være for varm på huden.
1 dl. olivenolie
1 dl. brun sukker
1 spsk. kaffe (malet)
Bland ingredienserne sammen. På badeværelset, før du går under bruseren, anvender du skrubben på ben, balder, mave og arme – de områder, der trænger til at få gang i cirkulationen og udrensningen i bindevævet. Og det er netop, hvad koffein i kaffe gør. En mildere udgave ville være at erstatte kaffen med rosmarin, hvis duft på samme tid er meget opkvikkende.
Brun sukker kan bruges til rigtig mange ting i skønhedsplejen. Hvis du f.eks. holder af at gøre dit hår ekstra glat evt. med fladjern, kan du i stedet afprøve denne metode:
Glat håret uden varme
2 ½ dl. vand
2 spsk. brun sukker
Bland det godt og kom det i en sprayflaske. Spray på det fugtige eller håndklædetørre hår efter vask og lad det lufttørre.
Vil du gerne have et lækkert ”strandlook” til dit hår, som også kan understøtte krøller og fylde, kan salt have den bedste funktion. Ikke den raffinerede bordsalt forstås, men epsomsalt, havsalt, Himalayasalt, Læsø salt og lignende krystalsalte:
Strandlook i håret
1 tsk salt
4-5 dråber oliven eller jojobaolie
Røres sammen
60 ml vand tilsættes
Det hele røres godt sammen. Derefter kan du komme blandingen i en sprayflaske og spray igen på det fugtige eller håndklædetørre hår.
Når du har renset og badet, skal du selvfølgelig smøres. Og der er et middel, der er let og enkelt til både krop og ansigt:
Kokosolie
Smør den på kroppen efter badet, og så er den lige så skøn at bruge på tørre læber eller på øjenvipperne som pleje. Du kan også bruge den som makeup-fjerner og på den måde forene flere formål på én gang.
Og så lige en opskrift på:
Bløde fødder
2 spsk. bagepulver
2-4 dråber lavendel eller ylang ylang olie
1 balje varmt vand
Skrubbepasta:
3 dele bagepulver
1 del brun sukker
1 del vand
Først blander du bagepulver og lavendelolie i en balje varmt vand, hvor fødderne ligger i blød et godt stykke tid. Ca. 20 min. Derefter skrubbes fødderne især hæle og trædepudder med skrubbepastaen. Bare brug hænderne, så får de også lidt glæde af det og ellers med en vaskeklud. Derefter skylles fødderne og smørres ind i olie, gerne oliven. Vikl et dejligt varmt håndklæde omkring i en fem- ti minutter og den overskydende olie kan du så blot tørre af eller smørre videre op af underbenet. Er duften af olien for græsset, kan der blandes en dråbe eller to lavendel eller ylang ylang olie i, så er duften en hel anden.