Krop

Skab tradition for sunde børn

25. september 2009

Sunde børn er glade og nemme børn. Opskriften hedder bedre kostvaner – og det er først og fremmest forældrenes ansvar. Pernille Lund arbejder med kosten virkning, men har også masser af private erfaringer med, hvad kosten gør ved børnene.

– Min datter, der nu er 21 år, kom til mig for nylig og sagde: For resten, mor, der er noget jeg gerne vil takke dig for. Det er, at du hver morgen har lavet morgenmad til mig, og at du nogle gange har spurgt mig, om jeg ville have havregrød, eller æg, eller ristet rugbrød eller noget andet …

Dette fortæller naturopat Pernille Lund, der ud over sit daglige virke på klinikken i Øster Hæsinge også arbejder som brevkasseredaktør og er engageret i en omfattende skribent- og foredragsvirksomhed.

– Først forstod jeg det ikke rigtigt, fordi jeg tager det som en selvfølge, at man sørger for, at børnene kommer i skole med noget ordentlig mad i maven, så de har et stabilt blodsukker og kan følge med i undervisningen.

– Så jeg var lidt rystet, indtil hun så fortalte, at utrolig mange af hendes kammerater var blevet sendt i skole uden at have fået noget at spise. At det var så almindeligt, det rystede mig. Så er det ikke så underligt, at så mange børn i dag er hyperaktive, har problemer med blodsukkeret og ikke kan sidde stille på en stol.

– Med dette vil jeg sige, at det først og fremmest er forældrenes ansvar, at børnene får grundlagt nogle gode kostvaner, siger Pernille Lund.

Det kræver tid at få sunde børn

Foruden den nu 21-årige datter har Pernille Lund og hendes mand i tidens løb haft tre plejebørn, af hvilke den yngste, en dreng, kun var fem år, da de fik ham. De øvrige, to piger, var syv og tolv år.

– Fælles for de tre børn var, at de ved ankomsten havde de værste kostvaner, man overhovedet kunne tænke sig, fordi deres forældre havde været alkoholikere og narkomaner. Børnene var blevet fodret op med stort set yoghurt og slik og hvad de tilfældigt havde bedt om. Drengen kunne f.eks. ikke engang drikke vand, kun mælk eller saftevand. Han nægtede simpelt hen at drikke andet end de der søde sager.

Med den rette indfaldsvinkel, som handler om at give børn nogle gode tanker og oplevelser i forbindelse med mad og ikke være hysterisk, mener Pernille Lund, at man kan få alle børn til at spise fornuftigt.

– Et af vores plejebørn kunne godt lide økologiske agurker fra vores drivhus. Da hun engang fik en vandet agurk fra Brugsen, nægtede hun at spise, hun kunne simpelthen ikke lide den. Det er jo et typisk tegn på, at børn godt kan lære at smage forskel.

Pernille Lund indrømmer, at det ikke altid er nemt, og det kræver tid at bryde den sociale arv. Det nemmeste er, at man som forældre fra starten tager ansvaret og sørger for, at børnene får nogle gode vaner.

– Der handler det om, at børnene skal lære at spise det, de voksne spiser. Der skal ikke differentieres mellem børne- og voksenmad. Ikke noget med pølsehorn og købepizzaer eller dårlige og lette løsninger til hverdag, og heller ikke til fødselsdag og til fest. Man kan give børnene gode kostvaner ved at anvende nogle ordentlige råvarer.

Sunde børn vil have ordentlig mad

Hun fortæller om, hvordan hendes egen datter engang brokkede sig til en fest, hvor de voksne fik bøffer og hjemmelavet bearnaisesauce og det hele, mens børnene bare fik pølser.

– Hvorfor skal børnene spises af med det dårligste? Forældre går meget op i, at børnene skal have dyrt mærkevaretøj, så de kan vise dem frem som statussymboler, og så sparer de hellere på maden. Jeg synes hellere, de skulle vende den lidt om og sørge for, at de får noget ordentligt fra starten, og det er forældrenes ansvar.

Pernille Lund er ikke i tvivl om, hvor man finder en af de største skurke:

– Når børn i Danmark får så forbandet meget sødt, hænger det også sammen med, at vort land producerer sukker. Sukkerfabrikanterne har jo økonomiske forbindelser til professorer og andre dygtige mennesker, der i årevis har fortalt, at sukker ikke feder, sukker giver energi og så videre. Forældrene hjernevaskes både af fagkundskaben og industrien, så de køber morgenmadsprodukter i den tro, at det er sundt og godt, fordi de måske er tilsat en smule jern, og forældrene læser ikke på deklarationen, at produktet indeholder 49 procent sukker!

Når børnene får så meget sødt og sukkerholdigt, påvirker det deres smagsløg, så grønsager og frugter kommer til at virke sure og bitre.

– Når børnene efterhånden er blevet afvænnet fra alt det sukker, får de en helt anden smagssans, og så kan de pludselig lide frugt og grønsager.

Børnefødselsdag med god mad

Hvad har Pernille Lund selv serveret til børnefødselsdage?

– Jeg har altid lavet et regulært måltid, når de kommer. Det kan f.eks. være en hjemmelavet lasagne. Eller en pizza med tynd bund, en god kødsovs og masser af grønsager ovenpå. Til sidst en lækker lagkage med frugt i.

– Så har jeg også lavet skatteleg, hvor skattene var små poser, måske fem små stykker slik, eller en mandarin eller anden frugt, en æske rosiner eller et eller andet stykke legetøj. Man skal ikke være fanatisk og fuldstændig udelukke de lækre ting. Hvis man er for striks, vil børnene, når de kommer i puberteten, bare vende ryggen til alt det, man har prøvet at bygge op.

Hverdagsmad til sunde børn

Rigtig mange børn har lavt blodsukker. Det gælder også mange astmatikere og børn med luftvejsproblemer, og de har brug for meget mere protein end de får.

– Der siger jeg: Dobbelt op med kødpålægget på deres madder, så de virkelig bliver mætte. Det er vigtigt, at børnene bliver mætte til hovedmåltiderne, og så skal man fokusere meget mere på de gode fedtstoffer, smør, nødder, kerner og fisk, men ikke chips, pomfritter og præfabrikerede færdigretter. Og så skal forældre ikke være så bange for at stille krav ved kræsenhed.

– Mange forældre siger: Ja, men lille Oskar kan ikke lide lasagne eller grønsager eller ditten og datten. Så er de bange for, at drengen går sulten i seng. Men hvis overvægtige børn bare får, hvad de peger på, er de jo kommet ind i en ond cirkel, siger Pernille Lund.

De færreste børn i Danmark dør af at skulle gå sultne i seng. Til gengæld er Pernille ikke uforstående over for, at der vitterlig kan være mad, som barnet ikke kan fordrage, for sådan havde hun det selv som barn:

– Hvis man kan se, at det virkelig vender sig i barnet, så kan man give det et alternativ. Det må ikke smage bedre end det, man først tilbød, så det kan være en rugbrødsmad med skrabet smør, så barnet trods alt får noget i maven. Men ikke noget lækkert, fordi barnet så kører rundt i manegen med forældrene, og så er kampen tabt.

Det sociale aspekt

Børn er tit mistænksomme over for noget, de ikke kender. Her er det et godt princip at give barnet en lille bid først og sige: Du skal ikke spise det hele, men du skal i det mindste tage en bid og lige smage på det.

– Vi har tit oplevet, at de kan lide det næste gang, fordi de forbinder det med en hyggelig og rar oplevelse. Og her kommer vi så ind på det sociale aspekt.

– Det er vigtigt, at børnene opfatter det at sidde omkring et spisebord som noget hyggeligt og rart. Nogle steder er det den eneste gang, familien er samlet i løbet af en hverdag, så hvis der er konflikter, hvad der sagtens kan være i de små hjem, så er det ikke ved bordet, de skal tages op. For så begynder børnene at forbinde maden med skænderier og fjendskab. Hvis der har været oplæg til konflikter, har vi altid gemt det til senere. Hun har selv oplevet, at den ene af pigerne havde den vane, at hvis hun var sur på de voksne, så spiste hun ikke. Da hun kom i pleje, var hun ufattelig tynd. Metoden var hun kommet rigtig langt med over for sine forældre, der var blevet dybt ulykkelige og frustrerede.

– Der var en gang, hvor hun i protest ikke ville spise sin livret, specielt lavet til hende. Den gav jeg til hunden, mens hun så på det, så fik hun intet. Jeg var iskold, for hvis hun ikke ville have det, okay, det var da i orden. Inderst inde vidste jeg jo godt, at der var noget helt andet galt.

– En times tid efter vi havde spist, gik jeg ind på hendes værelse og sagde: Sig mig, er der noget du er ked af, eller er du sur på os? Hun fik lukket op for posen, vi fik en god snak, og det var sidste gang, hun lod mig smide sin livret ud.

Kosttilskud til børn

Pernille Lund er varm tilhænger af at give kosttilskud til børn. Hun anbefaler vitaminer, mineraler, fedtstoffer og immunforsvarsstyrkende tilskud. Vi har fundet et lille udpluk af hendes favoritter:

Multivitamin: Børnevitamin m/ urter, Holistica. Barne-Multi, Solary.

Mælkemineral m/ D-vitamin, styrker knoglestrukturen.

Omega-3: F.eks. Eskimo-3 Kids til immunforsvar. Eller Eye-q Chews, der især styrker hjerne-koncentration (ADHD), Novasel.

Gevinsten ved sunde børn

Der er flere gevinster ved at få børnene til at spise fornuftigt:

– Gevinsten er jo dobbelt. Jeg har jo ikke bare gjort det for børnenes skyld, men også for min egen. Hvis der er noget, der er besværligt, så er det børn med ustabilt blodsukker. De plager, er utidige og utilfredse, de kan næsten ikke holde aftaler og kan ikke koncentrere sig om deres lektier.

Og til børnefødselsdage, hvis man f.eks. serverer sodavand og godteposer og alt det med kemisk indeks, så får man en sæk lopper, som man ikke har styr på.

– Og så har jeg selvfølgelig også tænkt på børnene på længere sigt. De får et godt immunforsvar og trives meget bedre. De børn, der kom til os, skrantede på alle måder. En af dem havde næsten konstant hovedpine, og en anden var en snotunge, han havde 11-taller løbende ned fra næsen hele tiden. Han fik fem kindtænder hevet ud, da han kun var fem år. De var rådnet op på grund af alt det sukker, han havde fået. Den anden pige havde meget blærebetændelse og var sengevæder.

Alle de skavanker og sygedage slap de af med – og det er jo meget nemmere at have raske børn. Vi har ikke længere plejebørn. De to piger er nu voksne, sunde og raske. Drengen, ham med 11-tallet, er netop blevet klubmester i badminton, så det er vi stolte af!

Forrige artikelFølg flokken eller vær beredt på snakken!

Næste artikelForkæl din hud på den fede måde