Kun en enkelt barberskum er helt fri for problematiske stoffer, viser test af 15 udbredte mærker i barberskum.
Hvis du gerne vil skrabe stubbene af kinden med en skum, der hverken kan genere din sundhed eller vandmiljøet, kommer du til at lede længe. Informationscenter for Miljø og Sundhed, IMS, har for Tjek nærlæst deklarationen på 15 af de mest almindelige mærker af barberskum, der kan købes i supermarkedet og Matas. Formålet er at vejlede de forbrugere, der gerne vil minimere deres påvirkning fra miljø- og sundhedsbelastende stoffer. Det er ikke målt, i hvilken koncentration de enkelte stoffer optræder i hvert produkt. Én anbefaling Kun en enkelt barberskum – nemlig Änglamark til 25,95 kroner i SuperBrugsen – indeholder hverken parfume eller nogle af de stoffer, der kan give allergi, belaster miljøet eller er under mistanke for at være hormonforstyrrende. »Man må sige, at forbrugerne har det svært, når der kun er ét produkt, der kommer ud som et godt valg. Heldigvis kan barberskummet fra Änglamark købes i mange butikker«, siger Rikke Bille, der er cand. scient. i miljøkemi og arbejder som testkoordinator i IMS. Parabener i hver tredje skum
Blandt de 15 undersøgte produkter var der parfume i de 13. Og i seks af barberskumsmærkerne var det endda parfume af den særligt allergifremkaldende slags, der ifølge EU skal deklareres. Seks produkter indeholdt konserveringsmidler af typen parabener, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Du afgør, hvad du ikke vil have I ti dåser barberskum fandt IMS stoffet triethanolamin, der kan give overfølsomhed. Og når du skyller skummet af kinderne, ryger resterne i kloakken – for syv barberskums vedkommende følger der miljøbelastende stoffer med ud i vandet. Der er altså bekymrende ingredienser nok at fravælge i de fleste dåser skum. I et enkelt produkt, Gilette Fusion, er alle de stoffer, der ifølge IMS kan være problematiske, repræsenteret. Men Gillette afviser, at forbrugerne skal være bange: »Vi har set på, hvor store mængder af de forskellige stoffer, der er i produktet, for at sikre, at det ikke give nogen som helst problemer, når man bruger det. Vi bruger uendeligt små mængder, og der er ingen risiko ved at bruge vores barberskum«, siger Ina Andreasen, der er pressechef i Gillette Danmark. Allergirisiko eller hormonforstyrrelse Men IMS udpeger ikke noget som værre end andet – du må som forbruger selv afgøre, hvad der er vigtigst for dig at undgå, og læse deklarationen. »Vi anbefaler forbrugere, der vil være ekstra forsigtige, at de køber produkter uden nogle af de problematiske stoffer«, siger Rikke Bille. »Når vi kigger på de andre produkter med problematiske stoffer i, kan vi ikke sige, at nogle stoffer er værre end andre. Det er jo meget forskelligt, hvad folk lægger vægt på. For nogle er det vigtigt at gå uden om allergifremkaldende stoffer, mens andre vil undgå de mistænkt hormonforstyrrende stoffer«, understreger hun. Parabener i søgelyset Mange forbrugere har fokus på parabener. Og eftersom alle barberskumsprodukterne indeholder konservering – mens kun seks er konserveret med netop parabener – så kan det altså lade sig gøre at undgå dem i produktionen. Men hvad så med de andre typer konservering – er de ufarlige? Formaldehyd kan fraspaltes »Der findes også andre konserveringsmidler, der er problematiske. Nogle kan for eksempel fraspalte formaldehyd, som kan give allergi«, siger Rikke Bille. Men hun tilføjer, at de øvrige konserveringsmidler, IMS har fundet i testen af barberskum, ikke med den nuværende viden anses for at være problematiske. Hvis du helt vil undgå kemien i barberskum, kan du som alternativ vælge at smøre ansigtet ind i olie før barberingen. Olie som alternativ En hvilken som helst olie kan bruges, for eksempel ganske almindelig madolie, siger Rikke Bille. »Vil man have noget lidt mere lækkert, kan man vælge for eksempel mandelolie. Men vær opmærksom på, om det er tilsat parfume«. De enkelte typer barberskums kvalitet under barberingen er ikke undersøgt. IMS har ikke målt, i hvilken koncentration de enkelte stoffer optræder i hvert produkt – kun konstateret, om de findes eller ej.
Kilde: Politiken