Skal børneeksem behandles med binyrebarkhormon?

Ikke ifølge Mette Lang, som tog sagen i egen hånd, da hendes datter blev ramt af eksem. Hun lyttede i stedet til et gammelt husmorråd, som fjernede den røde og kløende hud helt uden hormonbehandling.

Flere børn end tidligere lider af atopisk eksem – børneeksem, som det kaldes i folkemunde. Eksemen vil for mange gå over inden de rammer puberteten, men det kan være særdeles ubehageligt for børnene, mens eksemen er i udbrud, og frustrerende for forældre at være vidende til.

Det oplevede Mette Langberg, da hendes lille datter Siri udviklede eksem og nældefeber på halvdelen af kroppen. På det tidspunkt var Siri ikke særlig gammel, så da lægen anbefalede binyrebarkhormonbehandling, var Mette skeptisk. Binyrebarkhormon er sammen med fugtighedscremer den anbefalede behandling mod atopisk eksem. Man kan ikke helbrede børneeksem, men man kan lindre og holde symptomerne nede, og det er netop det, binyrebarkhormonet kan gøre, ved at hæmme kroppens immunreaktioner.

[relateredehistorier]

Men behandlingen er ikke bivirkningsfri. Blandt de mest alvorlige bivirkninger er allergiske reaktioner, som kan give vejrtrækningsbesvær, øget blodtryk og synsforstyrrelser og hurtig vægtstigning. Men kroppen kan også reagere med alt fra søvnløshed til kvalme, muskelsvaghed, ledsmerter og svimmelhed – for bare at nævne nogle.

Derfor besluttede Mette Langberg, at hun ville prøve at gå andre veje i behandlingen af datterens børneeksem.

Held med havre

Mette faldt over et gammelt råd, der sagde, at havre faktisk kunne lindre kløe. Og selvom det måske er gået lidt i glemmebogen, er det slet ikke et ukendt fænomen. Selv Netdoktor anbefaler bade med havre til at lindre kløe, og på apoteket kan man få særlige cremer til lindring af atopisk eksem lavet på havreekstrakt.

Så Mette begyndte at tilsatte havre til datterens badevand. Trods skepsis kunne hun hurtigt se en forskel. Huden var mindre udtørret og kløen reduceret. Så over det næste år arbejde hun videre med forskellige kombinationer med havre og andre naturlige ingredienser, til Siri var eksemfri.

Erfaringerne overførte Mette til hudplejeserien Kraes, ligesom hun giver gratis vejledning til mødregrupper om småbørns hud.

Arv og miljø

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor flere børn i dag end tidligere får atopisk eksem. Man kan dog konstatere, at der er sket en stigning efter 2. verdenskrig, hvor godt fem procent af børn født i 1946 udviklede eksemen. I 1970 var tallet steget til 12,2 procent og i dag er det op imod 20 procent af en fødselsårgang.

Når det ikke kan siges med sikkerhed, hvorfor der er sket en stigning, skyldes det, at årsagerne til at eksemen opstår er et komplekst samspil mellem arv og miljø.

Ifølge Videnscenter for Allergi ved man, at der er flere ting i miljøet, som kan udløse eller forværre børneeksem. Det kan være infektioner, allergier eller hudirritation. Men i de senere år har man også fået en større forståelse for de genetiske komponenter. Det gælder især fillaggringenet.

Fillaggrin er vigtig for opbygning af en normal hudbarriere. Derfor er en mutation i dette gen også forbundet med øget risiko for atopisk eksem. Dertil kommer, at mutationen medfører sart hud, som igen gør huden mere modtagelig overfor miljøpåvirkninger.