Skal vi frygte mikroplast?

Mikroplast er overalt. I din organisme, i frugt og grønt – og så langt væk som Arktis. Men hvor farligt er det egentlig?  

Hvis du havde et mikroskop ved din side, ville du finde det overalt. Disse bittesmå stykker plastik under 5 mm er et biprodukt af overproduktionen af syntetiske polymerer. Der er stigende beviser for, at de infiltrerer hele økosystemet.  

Mikroplast i frugt og grønt

En nylig undersøgelse fandt dem i 90 % af de proteintyper, der blev udtaget af forskere, mens en undersøgelse fra 2020 fandt dem i frugt og grøntsager. En anden undersøgelse, offentliggjort i fjor, tyder på, at flaskevand kan indeholde op til 100 gange mængden af plastikpartikler, som man tidligere troede. Nogle undersøgelser har endda fundet mikroplastik i prænatale humane moderkager.  

“Alle vidste, at der var mikroplast i vores havvand og på vores strande, men vi finder dem nu i ferskvandssystemet og så langt væk som i Arktis.”

LÆS OGSÅ: PFAS i økoæg er en advarselslampe

Problemet er værre end hidtil antaget

Så er det et ustoppeligt problem? Er der konsekvenser for vores helbred, som vi kun lige er begyndt at se? Og er det i så fald allerede for sent at gøre noget ved det? 

Hun peger på, at mikroplast dermed med al sandsynlighed også transporteres igennem luften. Desuden bruger landbruget næringsrig slam fra spildevandsrensning som gødning. På den måde koncentreres mikroplast i landbrugsjorden. Herhjemme estimeres det, at fem pct. af landbrugets forbrug af fosfor stammer fra spildevandsslam.  

Påvirker måske kemien i kroppen

Hvor dårligt er mikroplastik for mennesker? Der er to klare mekanismer, hvorigennem mikroplast kan skade os. Mikroplasten kan forstyrre de kemiske processer i kroppen, eller den kan hobe sig op i tilstrækkelige mængder til at blokere vores kredsløbs-, åndedræts- eller fordøjelsessystem. Øget kræftrisiko er for eksempel en vigtig bekymring – men det er ikke klart, hvor bekymrede vi skal være. 

LÆS OGSÅ: Plastik volder stadig problemer

Det kræftfremkaldende potentiale af mikroplast og nanoplast er knapt synligt for øjet selv under et kraftigt mikroskop. Men det kan eksistere i såvel menneskeceller i laboratoriereagensglas som i en levende krop, siger prof Jo Cable, afdelingsleder ved School of Biosciences, Cardiff University til The Guardian. 

– Yderligere arbejde er nødvendigt for at bestemme virkningerne af dette eksponeringsniveau – såvel som om mikroplastik fortsætter med at akkumulere eller til sidst udstødes fra vores kroppe, siger Jo Cable.  

Er der bedre alternativer?

Samtidig er det væsentlig at overveje, om bedre alternativer er reelle muligheder. For eksempel undersøger Plastic Fish-projektet ved Cardiff University, om biobaseret plast, der ofte markedsføres som ‘grønnere’ end traditionel plast, reelt er sundere for miljøet og organismer. Meget tyder på, at det måske ikke er det. 

Den store udbredelse af mikroplast betyder, at der er ringe chance for at undgå det.  

Plast er et essentielt produkt, der også benyttes i livreddende sammenhænge. Hvad var sygehusvæsenet f.eks. uden plast? Men vi har brugt plast uholdbart i årevis og efterladt en arv til fremtidige generationer, som kan være svær at tackle.  

På globalt plan er vi nødt til at skifte til plastprodukter, der enten er biologisk nedbrydelige eller nemmere at genanvende. Det er ikke et let problem at håndtere, men da det sandsynligvis vil påvirke alle, der svømmer, spiser eller trækker vejret, er det svært at ignorere. 

“Vi har brugt plast uholdbart i årevis og efterladt en arv til fremtidige generationer, som kan være svær at tackle.”