Skal vi have kyllinger badet i syre til Europa?

USA og EU er i øjeblikket i fuld gang med forhandlinger om den transatlantiske frihandelsaftale, der forventes færdig i 2017. Forhandlingerne kan have store konsekvenser for den europæiske lovgivning omkring bl.a. antibiotika til raske landbrugsdyr, kyllinger renset i kemikalier og produktion af GMO-afgrøder.

Lige nu forhandles frihandelsaftalen, også kaldet TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership), mellem EU og USA. Målet er at gøre handlen mellem de to verdensdele lettere i håb om, at det sætter gang i økonomien og skaber flere jobs. Men USA’s lovgivning ligger langt fra den europæiske, og derfor kan det have store konsekvenser for især vores fødevarer, hvis vi indgår en aftale med USA.

Frihandel kan nemlig kun ske, hvis varerne, der handles med, er godkendt i både eksport- og importlandet. Hvis en amerikansk vare ikke er godkendt i Europa, kan der ske én af tre ting:

• USA kan ændre på fremstillingsmetoden eller indholdet af en vare, så den lever op til EU’s regler.
• EU kan ændre på lovgivningen, så varen kan godkendes i EU.
• EU kan vælge at acceptere en anderledes standard for amerikanske varer og tillade import af varer, der ikke lever op til EU’s egne regler.

Det er fortsat uvist, hvordan den endelige aftale kommer til at se ud, men der er en række områder, der kan være truede, hvis vi skal indgå en aftale med amerikanerne.

 

EU’s forsigtighedsprincip

Europa og USA har vidt forskellige tilgange til nye kemikalier og fremgangsmåder. EU går efter forsigtighedsprincippet. Hvis der er en risiko for, at nye kemikalier eller fremstillingsmetoder er sundhedsskadelige, bliver de ikke godkendt.

Amerikanerne mener derimod, at der skal være fri mulighed for at drive forretning på alle områder. Myndighederne laver kun forbud, hvis det er videnskabeligt bevist, at noget er til skade for mennesker eller miljøet.

 

Kyllinger skyllet i syre

I Europa gør vi en stor indsats for at forebygge bakteriespredning blandt landbrugsdyr som kyllinger. Derfor er kemisk rens både unødvendigt og forbudt. Men i USA er det kutyme at rense slagtede kyllinger i klor.

Europa har tidligere afvist import af klorkyllinger fra USA, så nu presser amerikanerne på for, at kemisk rensning af kyllinger i en form for eddikesyre kaldet PPA skal blive godkendt i Europa.

Kritikere af TTIP frygter, at kemisk rens kan ende med at maskere dårlig hygiejne op til slagtning.

 

Antibiotika til raske dyr

I EU må antibiotika kun anvendes til behandling af syge dyr. I USA er det normalt, at landmænd også bruger antibiotika til raske dyr i landbruget for at forebygge sygdom, og fordi det har vækstfremmende egenskaber.

Frihandelsaftalen kan altså betyde, at EU ophæver forbuddet mod import af kød fra lande, der bruger antibiotika til raske dyr, da det er så udbredt i USA, at det er svært at komme uden om.

 

Pesticidrester

De amerikanske TTIP-forhandlere mener, at de europæiske grænseværdier for pesticider er for lave. I 2015 var der 82 pesticidtyper, der var forbudt i EU, men som var lovlige i USA.

Kan det betyde, at vi skal lempe på vores regler for pesticider?

 

GMO-afgrøder

Forsigtighedsprincippet gør, at genmodificerede (GMO) afgrøder kun er tilladt i meget begrænset omfang. Det skyldes, at vi fortsat ikke ved, hvad GMO-afgrøder kan have af konsekvenser for miljøet.

I USA bliver GMO-afgrøder dyrket i stor omfang. Derfor ønsker amerikanerne at lempe EU’s regler for at kunne sælge deres GMO-produkter i Europa.

Derudover er der i Europa klare mærkningsregler for varer med GMO-ingredienser, hvilket kritikere frygter kan blive lempet, så forbrugeren ikke nødvendigvis skal oplyses om, hvis et produkt indeholder GMO.

 

Kilder: Taenk.dk