Nyheder

Skjuler alvorlige bivirkninger ved medicin

27. juni 2022

Det er helt lovligt, når medicinalvirksomhederne ikke fortæller om alvorlige bivirkninger. Danske eksperter maner til stramning af loven.

Din læge er hverken ond, ligeglad eller i lommen på nogen, når han eller hun ordinerer medicin, som kan risikere at medføre alvorlige bivirkninger. Din læge ved nemlig nødvendigvis ikke bedre. Det er, fordi medicinalvirksomhederne kan slippe afsted med kun at publicere positive og tilforladelige resultater fra underordnede studier i videnskabelige tidsskrifter.

Et eksempel er Tamiflu, som lægerne kan læse sig til er effektivt og uskadeligt, mens producenten Roche har glemt at oplyse om, at et bærende forsøg viser, at det har en forsvindende lille effekt og samtidigt har betydet alvorlige komplikationer for testpersoner.

Myndigheder kender ikke alvorlige bivirkninger

Under influenzaepidemien i 2009 hjemkøbte de europæiske sundhedsmyndigheder Tamiflu for milliarder af euro. Men ikke engang myndighederne kunne gennemskue midlets effekt, fordi det bærende forsøg var yderst nedtonet i markedsføringsansøgningen.

Det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal gennemgik for nylig sagen i deres leder. Men også danske eksperter er bekymrede.

– Førende redaktører på videnskabelige tidsskrifter mener, at systemet er korrupt og ude af kontrol. Systemet opfordrer til kriminalitet, svig og bedrag, da dette er meget indbringende for alle involverede parter – bortset fra patienterne, som ofte bliver hensynsløst udnyttet og skadet.

Det har kostet titusinder af patienter livet, som godt kunne have undværet de pågældende lægemidler, siger dr. med. Peter Gøtzsche, der er leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet. Centret skal bl.a. holde øje med lægemiddelindustriens forskning.

Bivirkninger som selvmordstanker nedtonet

Det er ikke altid den sande historie, myndighederne modtager fra medicinalvirksomhederne, når de skal dokumentere nye lægemidler.

– Der er talrige eksempler på, at der er foretaget analyser af rådata, så analyserne kommer til at fremstå mere gavnlige for et givet produkt eller behandling, siger overlæge og leder af Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet Christian Gluud. Her foretager man systematiske bedømmelser af litteraturen vedrørende behandlinger.

Et grotesk eksempel er ansøgningerne fra medicinalvirksomhederne Pfizer, Eli Lilly og GlaxoSmithKline, som – uafhængigt af hinanden – ønskede markedsføringstilladelse for lykkepiller.

En alvorlig bivirkning ved pillerne er, at de fremkalder selvmordstanker – både hos teenagere og voksne. Det viste virksomhedernes egne studier. Men bivirkningen fremgik ikke af rapporterne til myndighederne. Her hed det f.eks. ”emotionel labilitet”, eller bivirkningen var nedtonet eller skjult på anden vis. Så myndighederne godkendte medicinen.

Ifølge læge og ph.d.-studerende Andreas Lundh fra Det Nordiske Cochrane Center har myndighederne ikke en chance for at gennemskue disse krumspring, hvis de kun har adgang til data fra de såkaldte ’trial reports'.

Bør tvinges til at give alle data

Medicinalvirksomhederne kan manipulere, fordi de kan nøjes med at give de såkladte ’trial reports’ til myndighederne. I disse rapporter er data behandlet og opgjort i tabeller. Medicinalvirksomhederne er ikke tvunget til at levere de ubehandlede data.

– Forskerne ved lægemiddelstyrelsen kan ikke lave analyser baseret på data i tabelform. Det kræver rådata, dvs. de konkrete anonymiserede og ubehandlede målinger for hver enkelt patient, siger Peter Gøtzsche.

Han mener, at myndighederne bør tvinge medicinalvirksomhederne til at offentliggøre alle informationer om studier, de har gennemført med rådata, analyser og forsøgsprotokoller.

– Det giver os en chance for at tjekke resultaterne. Den har vi ikke i dag, siger han.

Kilde: Videnskab.dk

(Oprettet den 25. januar 2011)

Forrige artikelGulerods- og ingefærsuppe med marineret kalkun

Næste artikelSkønhedens pris – konserveringsmidler