Skøn

Rynkefri og pengeløs?

3. november 2013

Du kan købe cremer til flere tusinde kroner, men hvornår er de for dyrt købt i forhold til at holde rynker på afstand? Vi har set på, hvad der egentlig hjælper af hudpleje mod rynkerne.


Vi er omgivet af masser af skønne mennesker i alle aldre til ren nydelse for øjnene, men også til inspiration. De skønneste er i min optik uden operationer, som i stedet får det skønneste frem i dem selv.

Udover ønsket om at se skøn ud, kan det at pleje sig selv også handle om at vise sin krop og sig selv kærlighed og opmærksomhed. At man passer og plejer sine celler – også udenpå – behøver altså ikke være for andres skyld. Derfor kan et plejeritual betyde alt fra hygiejne, til værdsættelse af sig selv og den følelse af velvære og derefter den skønhed, som det medfører.

Og modsat, hvad mange reklamer prøver at forvirre os omkring, behøver det ikke koste særligt meget. Det er utroligt, hvor langt man kan komme med oliven- eller hybenkerneolie. Der er masser af mulighed for at pleje sig selv for næsten ingen penge, også hvis man vil beholde huden blød, spændstig og elastisk.

 

Hudpleje er ikke forfængelighed

At man bruger simple ikke-dyre cremer og olier i forhold til de dyre, har ingen symbolsk betydning i forhold til, hvor meget man værdsætter sig selv. Og at man gerne vil pleje sit ydre, er ikke en modsætning til ikke at kunne værdsætte og acceptere de rynker, der kommer hånd i hånd med det levede liv. Endsige at man kun har interesse i overfladen.

Ligesom du viser en værdsættelse af dig selv ved at spise sundt, balancere aktivitet og hvile, handler det også om, hvordan du behandler dit ydre.

Vi har alle så travlt, så travlt, så det kan være en udfordring at træffe valget om at bruge ti minutter om dagen kun på dig selv. Men du sætter ind på den konto, hvor både dit smukke ydre og din indre udstråling udspringer fra.


Udefra og ind

Plejen – og nydelsen af at pleje sit ydre – kan gøres simpelt og billigt. Derfra kan du selv skrue op for blusset i forhold til, hvor du er, hvad du har lyst til at investere, og hvad det skal kunne gøre for dig.

Der er i dag rene og økologiske produkter til enhver smag, lyst og til enhver pengepung. Der har aldrig været så mange skønne rene mærker som nu. For dig, der elsker det simpelt, er der nogle simple hudplejeritualer, du kan nyde med enkle remedier i god kvalitet:


Hudpleje om dagen

Brug f.eks. mandelolie til at fjerne øjenmakeup. Det er mildt og blidt.

Til rens morgen og aften er det vigtigste ikke at bruge for meget vand og sæbe, der kan være udtørrende. Det kan være en mild vaskeskum som fra Laveras anti-age serie, My Age Foaming Cleanser, der er blid og drøj og opløser nattens affaldsstoffer på huden om morgenen og dagens makeup eller snavs udefra om aftenen. Det samme gør Green Peoples Foaming Face Wash.

Til dagen er det vigtigste, du kan gøre for at passe på din hud simpelthen, at bruge en dagcreme. Dagcreme skal nære huden, men er også ansigtets overtøj til at beskytte mod vind, vejr og forurening. Huden i ansigtet og på hænder i øvrigt er hele tiden eksponeret og udsat, så den vigtigste ydre pleje gælder disse områder.

Om sommeren er en solcreme udenpå en god idé og om vinteren ekstra olie uden på dagcremen, hvis vejret kræver det som beskyttelse mod kapillær sprængninger, ikke mindst i frostvejr.

Olier til natten

Til natten kan du bruge ren hybenkerne olie eller Zinobels Organic Boosts Repair Oil. Zinobel bruger ikke penge på papemballage og ekstra armbevægelser. Al energi/penge er brugt på kvalitet i ingredienserne. Så derfor høj kvalitet til lav pris. Og målrettede, økologiske ingredienser, som f.eks. igen hybenkerneolie, der er sprængtfyldt med stabile C-vitaminer, da de netop er indkapslet i olien og derfor ikke ”går i stykker”, når de rammer huden, men trænger ned og virker.

Hybenkerneolien er utrolig anti age alene af den grund og på samme tid reparerende på solskader, reparerende på pigmentpletter- og forandringer og samtidig balancerer den ens egen olie i huden og er derfor velegnet til at balancere såvel fedtet som tør hud.

Sammen med hybenkerneolien er macademia-olie god og stabil olie, der nærer huden, gulerodsolie giver glød og forstadie til A-vitamin, som igen er unik for huden og sidst, men ikke mindst, granatæblekerneolie. Den er især anti age, men også antiinflammatiorisk, altså betændelsehæmmende, som atter gør den velegnet til den irriterede, urolige og sarte hud. Disse få, men effektive midler, kan gøre en stor forskel for din huds sundhed og skønhed.

Det ugentlige ekstraVil du lige skrue lidt op for blusset, er en ugentlig peeling eller maske en gave til udstrålingen.

Pukkas peeling er blid, men effektiv og Cattiers ansigtsmasker er helt unikke, fordi det franske ler i en generation har vist sig at være såvel rensende som nærende. Her kan man atter skrue ekstra op i forhold til anti age med produkter, der indeholder hyaluronsyre (fugtbevarende i huden), betaglucan (fra havre eller gær, der er cellefornyende og forstadie til collagen), ectoin (stærkt anti age, fordi det er cellebeskyttende) og peptider (aminosyrer, der virker som byggemateriale i huden).


Børst og masser kroppen

Til kroppen vil daglig tørbørstning med hamphandsker vække blodcirkulationen, udrensningen, fjerne døde hudceller og give plads til den friske hud, der nemmere kan optage en olie. Det vil i det hele taget øge kropsbevidstheden og velværet. Skrub altid mod hjertet. Derefter evt. et bad med mild sæbe og i forlængelse smøre huden blidt masserende ind i olie.

Der findes olier, der er helt uden dufte, som mandelolie, arganolie og hybenkerneolie, men til variation eller til dem, der elsker skønne dufte og deres aromaterapeutiske virkning, kan du selv tilsætte æteriske olier efter smag og lyst eller vælge allerede blandede olier.


Undgå at skabe rynker

Du skal heller ikke glemme, at der også er nogle ting du kan undlade at gøre, hvis du vil bekæmpe rynker. Det mest rynkeskabende og den største negative indflydelse på huden er rygning, for meget alkohol og overdreven soldyrkning.

Forrige artikelGlutenfri chokoladekage med sorte bønner og chili

Næste artikelHjælp til selvhjælp: Mod infektioner