I takt med at temperaturen stiger udenfor, ryger støvler og bukser ind bagerst i skabet og frem kommer et par blege stænger og hengemte fødder. Er du klar til shorts og sandaler? Vi ser på indvortes og udvortes midler til smukke, bløde og dejlige sommerben.
Kan I mærke det? Varmen er taget til, soltimerne er flere, og det er bare det bedste at kunne komme af med mere og mere af vinterklunset. Benene skal frem og have noget sol, D-vitaminer og luft. I shorts, kjoler, i badedragten eller bikinien. Det er frihed, det er skønt!
Den gode sang om sundt og fast bindevæv gælder naturligvis for hele kroppen. At man gerne vil have benene ud i det fri, og derfor synlige kan være ekstra inspiration til at gøre noget, der udover at pynte, som bonus giver et sundere bindevæv og hud. Vores bindevæv elsker, når vi balancerer vores syrebase-balance. Kaffe, hvidt brød, sukker, ost, alkohol osv. ryger lige ind på syrekontoen.
At starte dagen med et stort glas vand med saften fra en halv økologisk citron er til gengæld lige ind på basekontoen. Er man i stort syreoverskud, er Basica som pulver idéel, ikke mindst som jumpstart. Som med alle andre kosttilskud, lad det ikke være en sovepude og erstatning for den sunde mad, som er den bedste næring til cellerne.
Basedannende téer: Sonnentor og Naturdrogeriet har nogle utroligt velsmagende af slagsen. Og udover, at urterne virker basedannende og derfor udrensende på bindevævet, så får vi ekstra væske.
Hvad gør ellers en forskel på huden indefra? De gode olier!
Omegaerne gør cellemembranerne smidige og huden blød indefra. Og så elsker bindevævet C vitaminer. Rød peber er sprængfyldt med C-vitaminer, kiwifrugter, mørke bær, grønne grøntsager. Spis dem, blend dem i smoothies, bland dem i salater, wok dem, damp dem.
Er problemet ‘blå ben’, altså mange tydelige blodårer (også uden åreknuder), så kan et middel lavet af hestekastanje være til hjælp. Et produkt som Aesculaforce fra A. Vogel fås både som tabletter og gel, der virker karsammentrækkende, så venerne får sendt blodet væk i stedet for at stase det op.
De skønne ben udvendigt. Skrub, skrub, skrub, sætter gang i bindevæv, blodcirkulation og udrensning samtidig med, at det blødgør huden ved at fjerne de kedelige døde hudceller og gør huden modtagelig for olier og cremer.
Skrub med hamphandsker, børster, der er lavet til det eller de gode skrubcremer, der findes. Urtegården har allerede færdige blandinger, som deres ”Bodyscrub” baseret på mineralrig salt. Den sliber døde hudceller af, stimulerer blodcirkulationen og blødgør pga. indholdet af tidselolie og sheasmør.
Du kan også lave din egen scrub f.eks. baseret på Urtegårdens Øko Bade- og Peelingssalt eller Øko Peelingsukker. Det blandes i olie, f.eks. oliven, tidsel eller mandel. Deri kan tilføres æteriske olier efter smag. Dette er en lidt mere enkel metode, men til gengæld sjov og næsten lige ved hånden.
En evergreen og favorit er Weledas Birch Cellulite Oil. Den dufter himmelsk frisk og masseres dagligt i cirkulere bevægelser på ben og balder. Renser, stimulerer og blødgør.
Bioselects Anti Cellulite Creme, hvor Guarana og tangplante-ekstrakter og andre græske ingredienser sætter gang i blodcirkulation, udrensning og opstramning. Som for de andre gælder cirkulær massagebevægelse, der understøtter ingrediensernes virkning.
En lækker nyhed er Anne Marie Børlinds Bodysilhouette Firming Body Lotion. Her er også den effektive algeekstrakt på spil, den stimulerer hudens mikrocirkulation. Ekstrakter fra afrikansk akacietræ styrker bindevævet og opstrammer – jojobaolie og squalane (fra oliven), sheasmør og rhododendronfrø blødgør huden.
Jeg får ofte spørgsmålet, om cellulite-olier og cremer virker? Ikke, hvis de står på hylden… Det bedste resultat får man ved kontinuerligt over en periode at bruge dem hver dag. Har man ekstra udfordringer, så gerne to gange om dagen. Og det bedste resultat får du naturligvis, når du også prioriterer det indefra med kosten, væsken og syrebase-balancen på samme tid.
Nu hører jeg nok til det fåtal, der ikke er hårforskrækket eller bange for lidt hår hist og pist. Naturligheden kan have sin egen æstetik, og skønhed er ligeså meget vævet ind i mode og i tiden. Lige her og nu tiltaler bløde, hårfri ben de fleste.
Hos kosmetologen kan du nemt få fjernet hår med voks i et ruf. Gør dig selv en tjeneste og hav skrubbet huden først og endelig ikke lige efter. Og gør det løbende, mens hårene vokser ud på ny, så de ikke bliver indgroede.
Der findes flere typer af ”gør-det-selv voks.” Acorelle har nogle virkelig gode og milde. Der er roll-on med strips til, der er sukkervoks til brug uden strips, der er strips med voks på, og der er hårfjerningscremer. Der er til bikinilinjen, der er mere sart. Det er meget en temperamentssag, så prøv dig frem.
Klassisk ”shaving” går vist heller aldrig af mode. Brug en skum eller creme, der beskytter huden som f.eks. Avivirs Aloe Vera Shaving Cream og Aftershave til kvinder.
Alle farver ben kan være smukke – velplejethed er nøglen. New Yorker-hvide ben kan være lige så elegante som brune ben – det er en smagssag. Gør det, du har lyst til. Vil du gerne starte ud med at vise fine, brune ben frem, findes der virkelig gode selvbrunere som Laveras Selvbruner og Børlinds SUN Sunless Bronze selvbruner, der begge giver en fin brun farve. For det bedste resultat – skrub huden inden, så bliver farven smukkere og mere jævn.
Husk: Vi har så godt af solen til at tanke D-vitaminer op, men vi har ikke godt af at blive brændte. Og alt efter hvad tid på dagen, vi er ude, om vi er ved eller på vandet eller oppe i bjerge, så skal vi lige minde om solcremen. Ellers er det bare ud og få luft og lys på benene.
Vrik med tæerne!
Når du slipper fødderne ud af de snærende strømper og sko, kan de godt se ud derefter! Hvis du har lyst til at gøre fødderne klar til sandaler, kan du f.eks. pleje dem med nærende bade og cremer. Cosborg har lige lavet en ny serie med masser af næring til huden på fødderne – kæmpenatlysolie, macamamia nøddeolie og jojobaolie samt B5-vitamin i cremen. Cosborg er kendt for gode og effektive produkter til bl.a. fødderne – f.eks. hælcreme og ligtorneolie.