Du har sikkert set dem: reklamerne med før- og efter-billeder, udtalelser fra kvinder, der lovpriser et produkt og nærmest er lykkeligere i livet, nu hvor de bruger “X”. Er der noget om snakken, eller er det bare manipulerende markedsføring?
70 % af hudens vægt udgøres af proteinet kollagen. Kollagen findes og produceres i fibroblasterne i bindevævet, og jo ældre du bliver, jo langsommere arbejder fibroblasterne. Det betyder, at når du runder 35 år, så nedbryder dine celler mere kollagen, end de producerer, og huden begynder at “falde” sammen, hvilket giver linjer og rynker. Sådan er de barske realiteter. Hvis du synes, det er lidt for tidligt, kan det betale sig at kigge dybere i cremekrukken. Der er nemlig stor forskel på, hvilke ingredienser, der gør hvad, og om de virker.
Tidligere troede man, at hvis man tilsatte kollagen (dengang fra dyr, i dag fra planter) i en creme, så var den yndige alderdom sikret. Men alene molekylestørrelsen i kollagenet gør det fysisk umuligt for ingredienserne at trænge ned i bindevævet. Og hvorfor spilde penge på kollagen-produkter, hvis de kun ligger på overfladen og blærer sig?
Nyere forskning har derimod vist, at de virkelig effektive ingredienser går efter en direkte påvirkning af fibroblasterne i bindevævet. Altså at optimere selve “fabrikken” i huden, frem for kun at male facaden. Det kan ske på tre måder:
1.Ved at “booste” kollagenproduktionen i fibroblasterne og hermed øge indholdet af frisk kollagen i cellerne.
2. Ved at øge den generelle cellefornyelse. Det giver øget indhold af både kollagen, elastin (elasticitet) og hyaluron (fugt). Det giver dog også en øget produktion af det enzym, der nedbryder kollagen/cellen.
3. Ved at hæmme det enzym, der nedbryder kollagen, collagenase. Derigennem får det allerede eksisterende kollagen lov til at arbejde i fred.
Det er absolut ikke lige meget, hvad du bruger dine penge på. Og hvis du ikke vil nøjes med at lade dig forblænde af useriøse udtalelser om virkning (typisk baseret på subjektive observationer af positive forandringer i huden, altså ikke noget, der decideret er bevist og målt), så kan det betale sig at gå efter en håndfuld af de dokumenterede, effektive ingredienser.
Studier viser, at C-vitamin øger cellefornyelsen (uden at cellenedbrydningen samtidig øges). Derved produceres mere kollagen. Men C-vitamin er meget ustabilt og forgår let, så den optimale effekt opnås kun, hvis der anvendes stabiliseret C-vitamin. Derudover er det nødvendigt at “smugle” C-vitaminen helt ned i bindevævet. Det betyder, at den skal indkapsles i et transportstof, f.eks. essentielle fedtsyrer. Du kan også øge den generelle tilstedeværelse af C-vitamin i kroppen, og derved i huden, ved at tage C-vitamin som kosttilskud. Gå dog stadig efter en stabiliseret form, f.eks. magnesium-L ascorbyl phosphate.
En anden af de ingredienser, der rent faktisk kan penetrere huden og nå helt ned til fibroblasterne, er retinol (A-vitamin). Retinol virker ved at hæmme det enzym, der nedbryder kollagen, samtidig med at celledelingen øges. De fleste retinol-produkter er receptpligtige og kan let irritere huden. Hvis du har sensitiv hud, kan der være en stor fordel i at holde dig til den naturlige udgave, retinoid (ikke receptpligtig).
“Naturlig botox” er kælenavnet for peptider og hexapeptider. Den syntetiske botox destruerer et protein, der indirekte får muskulaturen til at fremstå som konstant anspændt (derfor ses linjer og rynker tydeligere). Hexapeptider mimer den samme effekt, dog blot ved at blokere for proteinet, i stedet for at destruere det. Studier viser, at peptider har en positiv indvirkning på fibroblasterne. De bidrager nemlig til at udfylde “hullerne” efter den mistede kollagen, lidt ligesom en “filler” (polyfilla), f.eks. Restylane, bare uden nål!
Og så er der EGF, et protein, der nu fås i plantebaseret udgave (fra byg) efter mere end 10 års research. EGF (epidermal growth factor) virker som et naturligt signalsystem mellem cellerne på hudens overflade og fibroblasterne i bindevævet. Det øger beviseligt cellefornyelsen og hermed produktionen af collagen og elastin, baseret på hudens egen bio-feedback.
Så der er altså noget om snakken, i hvert fald i nogle få tilfælde. Men som den amerikanske læge, Marsha Gordan, siger: “Hvis cremer kunne opnå samme virkning som et medikament, så ville de sælges som medicin og ikke kosmetik”. Så selv om fusionen af medicin og kosmetik vinder frem, under betegnelsen “cosmeseuticals”, så er der altså stadig forskel på virkning.
Og – får jeg lyst til at tilføje – bivirkninger! I mange år har den etablerede del af kosmetikindustrien siddet tungt på stolen med de virkelig effektive ingredienser. Men, men, men det har heldigvis ændret sig en del. I dag er det muligt at få glæde af de samme beviseligt effektive ingredienser i plantebaserede udgaver og i produkter, der er fri for skadelig kemi.
Nogle kosmetiske produkter giver indirekte udtryk for at have en effekt på f.eks. rynker. Derfor kan området være en gråzone for dig som forbruger. Der er imidlertid stor forskel på de krav, myndighederne stiller til medicin og til kosmetiske produkter. Der er stramme krav til medicin, men det er der endnu ikke til kosmetiske produkter. Det eneste krav er, at de ikke må indeholde stoffer, som kan skade menneskers sundhed. Myndighederne forlanger altså ikke, at kosmetiske produkter virker.
Hvad skal du se efter på deklarationen?
Peptider: palmitoyl oligopeptide, pentapeptider, hexapeptider
C-vitamin: ascorbic acid, askorbinsyre, sodium ascorbyl phosphate
Brug pengene på et produkt, der indeholder stabiliseret C-vitamin, A-vitamin og masser af antioxidanter og hexapeptider.
Undgå solen, når UV-A strålingen er hårdest, fra kl. 11-16.
Spis fødevarer rige på lysine (hjælper kroppen med at absorbere kalcium og danne kollagen). Lysine findes i proteinholdige fødevarer, f.eks. sardiner, rødt kød, nødder, æg, sojabønner.
Spis fødevarer rige på C-vitamin (askorbinsyre): Hybenpulver, koriander, persille, frugt (især citrusfrugter), frugtjuice, kartofler, bønnespirer.
Spis fødevarer rige på antioxidanter: f.eks. blåbær, kidneybønner, kartofler, æbler med skræl og valnødder.
Vidste du:
Der findes 12 forskellige typer af kollagen i kroppen. Type 1 og type 3 er de dominerende i huden. Mens du vokser, er der meget type 3, fordi den gør huden blød og elastisk (nem at vokse i). Når du er færdig med at vokse aftager forekomsten af type 3.
Når du er 35 år, går produktionen af type 1 kollagen ned ad bakke, og når du er 60+ er alle typer af kollagen i kroppen på et langt lavere niveau end i ungdommen.
Hudens indhold af kollagen falder gennemsnitligt med 1 % for hvert leveår (og endnu hurtigere i overgangsalderen).
Forrige artikelDen hurtige og nemme frugt
Næste artikelTilsætningsstoffer i fødevarer: Industrien snyder os