Skru ned for din skam og find din mening!

Malene Tonnung

Foto: Scanpix/Iris

13. september 2018

Vi skammer os, hvis vi bliver syge, og dermed ikke kan leve op til samfundets normer. Men skam kan også føre til sygdom, når vi føler os forkerte og ikke finder mening med livet. Filosof Anders Dræby er ikke i tvivl om, at skam står i vejen for, at vi udfolder vores fulde potentiale og finder vores mening.

Skam og skyld har været en del af menneskets arv siden Adam og Eva – i hvert fald stammer vores kulturelt betingede arv fra skabelsesberetningen med historien om, at Adam og Eva følte skam efter at have spist af kundskabens træ, fordi de var nøgne – og derfor gemte sig for Gud.

Som filosof har Anders Dræby helt styr på historierne og deres indflydelse på, hvordan vi som mennesker opfatter verdenen, meningen med livet – eller mangel på samme. Og her spiller skam en stor rolle for vores valg og sundhed.

– Nogle føler for meget skam, andre for lidt. Begge dele er et problem – uden skam og skyldfølelse er vi psykopater. Men hvis vi føler for meget skam, bliver vi det, man tidligere kaldte neurotikere. Det ser vi i dag ved f.eks. spiseforstyrrelser, depressioner, stress og afhængighed. Hvis vi løber rundt for ikke at gøre noget forkert, ender vi med at gøre det forkert, siger Anders Dræby.

Vi har taget en snak med filosoffen og terapeuten i anledningen af udgivelsen af hans bog ‘Livskunsten’, der er en opfordring til det moderne menneske om at finde sin mening med livet. I den forbindelse er skam en vigtig ingrediens at have øje for.

Materielle liv tilfredsstiller os ikke

Forskellen på skam og skyld er kort fortalt, at skam opstår, når vi føler os forkerte, mens skyld kommer, når vi gør noget forkert. Udfra denne betragtning synes det også lettere at gøre noget ved skylden: Sige undskyld, rette op på skaden, bede om tilgivelse. Imens kræver skam lidt mere omfattende arbejde. Og det er et stykke arbejde, vi ikke er helt vant til i dag.

– Normerne i dag siger, at vi skal tjene penge, forbruge, have anerkendelse. Vi er meget materialistiske i vores værdier. Og hvis vi oplever, at vi ikke lever op til dette, som nogen der fejler, så opstår skammen, siger Anders Dræby.

– Vi gør for lidt i at sætte os for at finde vores ægte værdier. Mange oplever følelser af meningsløshed, uro i hverdagen og tomhed. Vores materialistiske liv giver ikke den her fantastiske oplevelse af de liv, vi egentlig troede, vi skulle leve.

Noget af det, der holder os tilbage, er netop skammen. Vi frygter at være forkerte, og derfor holder vi os selv – og nogle gange andre – fra at udforske de mere åndelige sider af livet.

– Vi er alle individualister, mener vi. Men vi er det på samme måde, vi realiserer os selv på den samme måde. Nogle gange er der små nuanceforskelle, men de er ikke store, siger Anders Dræby.

Skam over det uperfekte

For at finde meningen med livet, er vi nødt til at udforske os selv – på godt og ondt. Acceptere og anerkende vores gode som dårlige sider, og især det sidste giver moderne mennesker udfordringer, da det hænger dårligt sammen med vores idealer.

– Især kvinder søger det perfekte, de skal være ønsket, se godt ud i andres øjne. Det er ikke nyt, men i dag bliver det enormt anstrengende, når de også skal have god uddannelse, en god karriere og være gode mødre osv. Og det giver en enorm skyld og skam over ikke gør det godt nok på alle fronter, siger Anders Dræby.

De senere år er sundhed også blevet en ydre værdi, som vi tilstræber – og føler skam over, hvis vi ikke kan leve op til.

– Hvis vi ikke er gode nok i forhold til at være sunde, hvis vi f.eks. ryger lidt, drikker lidt, spiser kage – så kommer skylden over, at vi ikke lever op til de ydre idealer, og det bliver igen noget, vi skal løbe rundt efter. Vi sidestiller det sunde liv med det gode liv – men er det hele indholdet i det gode liv?

– Diagnoser er blevet en påhæftning af fejl på individet. Vi vil gerne finde årsagerne, men hvis vi finder årsagerne, får vi det ikke nødvendigvis bedre. Heller ikke selvom vi giver andre skylden.

Åndelig sundhed bør være ny værdi

Selv mener Anders Dræby, at vi lige nu bevæger os ind i en mere søgende tidsalder, hvor teknologien – i modsætning til nu – ikke kan give os alle svarene.

– Vi har behov for at søge efter noget, der er større og opleve, at det er andre svar, vi søger. Åndelig sundhed er måske en værdi, der vil vinde frem. For det nytter ikke noget at løbe rundt nede i fitnesscentret og føle, at livet er meningsløst.

Første skridt er at begynde at se os selv, som de uperfekte mennesker vi er. Søren Kierkegaard mente f.eks., at først når vi har set os selv og accepteret os selv på godt og ondt, kan vi være noget for andre.

For Anders Dræby handler det dernæst om at finde det, der giver mening i vores liv – det vi kan give videre til andre. Det handler udgivelsen af ‘Livskunsten’ bl.a. om.

– Jeg har skrevet bogen, fordi jeg mente, at jeg havde noget at give videre. En filosofi om livet, et mere vågent liv, hvor vi ikke bare kører på automatpilot. Det er lidt trist, hvis vi ikke når at komme i kontakt med os selv, for vi ved jo ikke, om der kommer en anden runde.

Start din søgen her:

Hvem er det egentlig, du er?

Rummer du tilbøjeligheder til at skade dig selv eller andre? F.eks. med overdreven skam eller fokus på andre, der f.eks. spiser for meget, ryger eller lign.?

– Vi er gode til at udskamme andre. Vi går rundt og holder øje med alle, der træder uden for de her snævre rammer. Det er skidt, for det betyder også, at vi ikke kan finde ud af, hvem vi selv er, hvis vi er bange for at være anderledes – eller for at blive udråbt som anderledes.

Se i øjnene, at vi ikke er her for evigt!

På et tidspunkt er det slut – derfor kan vi ikke bruge tiden på at gøre skade på os selv og andre.

– Folk på dødslejet fortryder ikke, at de ikke har motioneret nok, at bilen ikke blev større eller at de ikke fik den rigtige post på CV’et.

Hvordan kan jeg blive et mere menneskeligt menneske?

Folk fortryder, hvis de ikke har stået ved sig selv eller undladt at være et kærligt og omsorgsfuldt menneske.

– For mig har meningen meget med kærlighed at gøre, for andre er det noget andet. Men meningen er oftest noget, der er større end os selv, siger Anders Dræby.