Opskrifter

Skyr rørt med hørfrøolie

Her får du en lækker, mættende og sund opskrift på skyr rørt med hørfrø, som har mange sundhedsmæssige fordele.

Foto: Nyborggaard
16. august 2022

Masser af protein og sunde fedtsyrer er nogle af de sundhedsmæssige gevinster ved hør- og hampefrø. På Nyborggaard i Vestjylland dyrkes de økologisk og forarbejdes nænsomt. Vi har fået mulighed for at bringe et par delikate, mættende og sunde opskrifter.

DET SKAL DU BRUGE:

  • 1-2 dl skyr
  • 1 spsk hørfrøolie
  • Rabarberkompot, æblemos, frisk frugt eller lignende
  • Opblødte hørfrø (ca. 2 spsk hørfrø stilles i vand natten over og svulmer op, væsken hældes fra inden servering)

SÅDAN GØR DU:

 Skyr og hørfrøolie røres sammen og toppes med opblødte hørfrø og rabarberkompot eller lignende. 

Få inspiration til flere opskrifter, som benytter hør- og hampefrø, på www.nyborggaard.dk

Økologisk superfood

Masser af protein og sunde fedtsyrer er nogle af de sundhedsmæssige gevinster ved hør- og hampefrø. På Nyborggaard i Vestjylland dyrkes de økologisk og forarbejdes nænsomt. Vi har fået mulighed for at bringe et par delikate, mættende og sunde opskrifter.

Hørfrø støder du ofte på, men ofte er det i små mængder som ingrediens i et brød eller drys på din yoghurt.

Menukortet bliver dog udvidet, hvis du integrerer de forarbejdede udgaver af hørfrøet i dit køkkenarbejde. Hørfrøolie har et forbløffende højt indhold af fedtsyren Omega-3 (hele 60 %), og dermed er den en god erstatning for veganere, der ikke ønsker fiskeolie. Samtidig giver hørfrøolien en god smag, som ikke ligner andre produkter.

Restproduktet fra oliepresningen er hørfrøprotein, som er mere smagsneutralt men en god proteinkilde.

Når det gælder hamp, ved de fleste efterhånden, at der findes en variant uden hallucinerende stoffer. Det er denne sort, som dyrkes på Nyborggaard. Her udvindes først og fremmest den velsmagende, nøddelignende hampefrøolie, som kan bruges i både varme og kolde retter. Hampefrøolie har knapt så meget Omega-3 som hørfrøolie, men balancen mellem fedtsyrer er helt optimal for menneskets behov. Den er en fuldgod erstatning for enhver fiskeolie.

Desuden er hampeprotein et meget proteinrigt tilskud til tallerkenen – 100% økologisk, vegetabilsk, raw og glutenfrit.

Forrige artikelFår dit barn vand nok?

Næste artikelForskning i pollen skal gøre livet nemmere for allergikere

Carsten Gottlieb

Redaktør