Slægten kål – rigtig vintermad

Kålslægten er en stor familie med mere end 30 arter i Norden. Siden romertiden har man vidst, at det var sundt, og grønkål har vi spist siden oldtiden.

Urtehaven hed tidligere kålhaven. Hvidkål og rødkål kom til i Danmark i 1500-tallet, mens 1700-tallet bød på blomkål. I 1800-tallet fik vi først rosenkål, så broccoli og savoykål. Siden er de asiatiske kål kommet til som kinakål.

Kål er en vigtig afgrøde for gartnere og som foderafgrøder. Alt efter sort bruger vi rødderne som glaskål, kålrabi, blandede som hvid og rødkål, kinakål, Bok Choy, rosenkål, blomster som broccoli, blomkål og frø som sennep.

I kål er der mange vitaminer som betaroten, B1, B2, B3, B5; B6, Biotin, Folsyre, C-vitaminer, K-vitaminer, fibre, kalk, magnesium og jern. Nogle af disse stoffer er naturlige antioxidanter og sekundære stoffer, der nedsætter risikoen for sygdomme. Bl.a. broccoli og savoy indeholder kræftforbyggende stoffer.

Kan man ikke udstå kål, kan der købes naturmidler i kapsler. De kan også være praktiske under rejser og i dagligdagen.

Kål hele året

Spidskål og sommerkål er de tidlige, milde kål, der er fortrinlige i salat og smørdampede retter.

Hvidkål og rødkål er gode i salat. Hvidkål er gode til stuvning og vreden hvidkål – find opskrifter på naturli.dk. Man kan også lave surkål, som er en tysk sundhedsspecialitet, se bl.a. min tidligere artikel om mælkesyregærede grøntsager. Andre kål er også velegnede til mælkesyregæring.

Savoy er en flot smagsfuld kål, der god i salat, smørdampet og i tærter.

Rosenkål er en vinterkål, du spiser kogt, og som er god i tærter.

Grønkål er god til suppe, grønlangkål, salat og smørepålæg

Broccoli kan bruges rå i salat, i wok, tærter og sprødkogt.

Kålrabi kan koges og bruges i kartoffelmos, som ingrediens i suppe og kogt som grønsagstilbehør.

Familiens gamle kålopskrifter

På min mors side, har vi arvet familieretter med kål. Jeg husker stadig nytårsretter, supper og andet godt med kål. Den var en del af den sunde danske mad. Mine forældre ændrede livsstil og tog kødet ud af menuen. Det var uhørt for 60 år siden, men det gav dem nogle livsstilsfordele omkring min søster. I dag er bæredygtighed og Co2-neutrale begreber med til at skubbe på interessen for mad, der er godt for klima og menneskets sundhed.

Grønkålspålæg – gammel familieopskrift

Frisk hakkede grønkålsblade – ca. 5 blade 150 g rygeost.

Du kan også bruge lidt fløde og majonæse, hvis smagen skal være i top. Ingredienserne blandes sammen og smages til med salt og peber. Smager godt ovenpå ost.

Vreden hvidkål Snit hvidkålet fint, og kog det mørt.

Brug en si med et viskestykke til at dræne væden fra.

Smag til med lidt fløde, sort peber og reven muskatnød. Man kan jævne den med en meljævning, hvis den er for tynd. Serveres som tilbehør med kartofler, steg eller bøffer.

Grønlangkål Hak og blancher grønkålsblade. Put lidt fløde i, og smag til med salt og peber. Serveres med kartofler og andet tilbehør.

Broccoli salat – vores yndlingsopskrift Soltørrede tomater efter smag 500 g tomater 1 stk. rødløg 500 g iceberg, som findeles i hånden 500 g broccoli, der har fået et kort opkog og delt op i mindre buketter. 4 spsk. pinjekerner ristet på panden 1 spsk. frisk hakket oregano

Dressing 1/2 dl olivenolie 1 tsk. findelt chili. 1 fed presset hvidløg Salt og peber

Grønkålssuppe 2 l vand med grønsagsbouillon 600 g kartofler, skrællet og skåret i små stykker 500 g selleri i tern 250 g pastinakker i tern 250 g persillerod i tern 200 g hakket frisk grønkål, som først skal i til sidst

Kog i 50 minutter med en timiankvist. De sidste 10 minutter med grønkålen.