Danske forældre mener ikke, at slik og kage hører til i daginstitutionen. 59 pct. af vuggestueforældrene siger helt nej til søde sager i vuggestuen.
Slikpolitik i institutionerneEn Gallup-undersøgelse viser, at de institutioner, der ikke allerede har en slikpolitik, bør skynde sig med at få en.
Danske forældre mener nemlig ikke, at slik og kage hører til i daginstitutionen. Hele 59 pct. af vuggestueforældrene siger helt nej til søde sager i vuggestuen. Blandt dem, der accepterer slik og kage, vil trefjerdedele begrænse serveringen af godterne til børnenes fødselsdage.
Samtidig kræver 72 pct. af vuggestueforældrene og 84 pct. af børnehaveforældrene, at pædagogerne skal sørge for, at børnene spiser frugt hver dag.
Familieministeren opfordrer institutionerne til at få en klar slikpolitik. “Slik og kage bør ikke høre til i de mindstes hverdag og skal slet ikke serveres i daginstitutionerne, hvor forældrene ikke kan kontrollere, hvor meget sukker børnene får,” siger Carina Christensen.
Kvaliteten i den offentlige sektor er til debat i denne tid, hvor regeringen arbejder på en gennemgribende kvalitetsreform. Men hidtil har regeringen vægret sig ved at fastlægge mindstestandarder for den offentlige service i f.eks. daginstitutioner, skriver Berlingske Tidende.
Nu viser en ny Gallup-undersøgelse for Berlingske Tidende imidlertid, at forældrene har en lang række minimumskrav til kvaliteten af deres daginstitutioner.
Vil formulere minimumsanbefalingerBUPL vil i løbet af foråret formulere en række minimumsanbefalinger for daginstitutioner, fortæller pædagogernes formand.
Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) er ikke tilhænger af minimumsstandarder. “Hvis man indfører mindstekrav til daginstitutioner, frygter jeg, at laveste fællesnævner vil blive gældende. Nogle institutioner med et højt niveau vil føle sig fristet til at sænke standarden,” siger ministeren.
Kilde: TV2