Når vi mærker smerten, tænker mange pludseligt over, at vi ofte glemmer at værdsætte det, når vi er smertefri og har det godt. Smerter fylder meget – og vi er nogen gange parate til hvad som helst for at slippe. Nogen lærer at leve med smerten, som Storm P. skrev engang: ”Hvis du vågner en morgen og ikke har ondt nogen steder, så er du død!”
Men det er altså langt fra alle smerter, du skal acceptere eller lære at leve med. Tværtimod er smerten en måde, vores krop kan fortælle os, at noget ikke er, som det skal være.
Nogle gange er årsagen til smerten åbenlys. Du har lavet en forkert bevægelse, trænet for hårdt, slået dig, fået din menstruation, fået for lidt søvn, luft i maven, væskemangel eller du har en tydelig betændelse. Andre gange er smerten første tegn på en kronisk sygdom eller tilstand, som måske er forårsaget af en forkert livsstil – f.eks. dårlig kost eller mangel på motion m.m.
Forkert livsstil kan forårsage inflammationer i kroppen. Inflammationer er ligesom andre betændelsestilstande kendetegnet ved rødme, hævelse og smerter. Hvis vi ikke får slået inflammationen ned, kommer vores immunforsvar på overarbejde, og vi risikerer at ende op med kroniske sygdomme. Hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt og andre gigtsygdomme er bare nogle af diagnoserne, der følger i kølvandet på inflammation.
Sukker, transfedtsyrer og rygning er store syndere, der føder inflammationen i kroppen – så jo mindre af det, des bedre i smertebehandlingen. Spis til gengæld groft, grønt og varieret, og få de vigtige fedtsyrer. Især gigtpatienter har haft held med at spise sig fra smerter ved at foretrække fødevarer, der virker basisk i kroppen i henhold til syre-basebalancen.
Hvis du har smerter over længere tid, som du ikke ved, hvad kommer af, skal du altid søge læge. En hovedpinepille er ikke løsningen som hverdagskost. Dels prøver smerterne at fortælle dig noget, og dels er de fleste smerte-stillende håndkøbsprodukter skadelige for lever eller mave-tarmsystemet.
Naturlige smertestillende midler går ofte efter selve inflammationen. Størstedelen af de planter, der har en smertestillende effekt, indeholder stoffer, der hjælper kroppen i kampen mod inflammationen:
– guldblomme er ikke godkendt til indtagelse i Danmark, men findes i diverse salver, olier, tinkturer og gel til at smøre på huden. Den er betændelseshæmmende – både ved inflammation i kroppen og på bakterier. Derfor er den effektiv også ved betændelse i sår. Bruges ofte ved blodansamlinger, forvridninger, forstuvninger og gigt.
– curcumin er bedst kendt som krydderi og en vigtig bestanddel i karry. Gurkemejerod har en kraftig antiinflammatorisk virkning og øger dannelsen af vores endorfiner, vores egne morfinlignende stoffer, som lindrer smerter, modvirker træthed og giver bedre humør. Gode til led- og muskelsmerter – og har vist gode resultater ved gigt.
– venustorn kontrollerer tilstrømningen af calcium til cellerne, der kan sætte gang i inflammationsfremmende prostaglandiner. Udover effekt overfor smerter i bevægeapparatet har djævleklo bitterstoffer, der virker appetitregulerende, modvirker luft i maven, diarre og forstoppelse.
– har været kendt og brugt mod mange smerter og plager. Ingefær indeholder mange aktive stoffer, hvoraf flere virker smertestillende. I naturlægemidler anvendes ofte ekstrakter, hvor bivirkningerne ikke er udtalte. Udover effekt på led og stive muskler kan ingefær også hjælpe ved hovedpine, kvalme og køresyge.
Der findes mange produkter på markedet med de nævnte ingredienser, nogle produkter er blandinger, hvor de forskellige stoffer i ingredienserne understøtter hinanden. Især mennesker med kroniske smerter har glæde af de antiinflammatoriske midler, der kan bruges over længere tid uden bivirkninger for de fleste.
Metoder mod smerterNogle gange kan du have glæde af andre metoder end sund kost og lægemidler. Prøv f.eks.: Motion: Når vi bevæger os, udløser kroppen endorfiner – vores egne morfinlignende stoffer. Stive muskler, der ikke bliver rørt, kan i sig selv udløse smerter. I starten kan motion godt give ømhed, men utallige undersøgelser viser, at motion forebygger smerter, sygdom og gør dig bedre i stand til at kapere smerter. Kuldebehandling: Kulde nedsætter nerveledningen og dermed smerten. Det er derfor, vi lægger isposer på skader som led i førstehjælp. Læg ikke isposer direkte på huden og brug det 10-15 minutter ad gangen, hvorefter du skal lade varmen og blodet strømme til igen og fremme helingen. Varmebehandling: Varme får musklerne til at slappe af. Derfor virker et varmt bad godt for led, muskler – og sind. Når du slapper af i sindet, nedsætter du smerteopfattelsen. Du kan selv lave varme pakninger ved at vride et håndklæde op i så varmt vand, du kan tåle og lægge det på nakken eller på det ømme sted. Sex: De endorfiner, vi frigiver under sex og især under orgasmen, har faktisk længerevarende smertestillende virkning. D3-vitamin: Undersøgelser viser, at folk med længerevarende muskel- og knoglesmerter har en høj risiko for at mangle D-vitamin. Du kan få målt indholdet af D-vitamin i kroppen ved din læge. Alternative behandlinger: magnetfeltbehandling, akupunktur, zoneterapi, akutryk, tankefeltterapi, kiropraktik, laser, hypnose, visualisering, musik og latter er alle metoder, der har vist effekt mod forskellige former for smerter. |
Rådene i denne artikel er hovedsageligt hentet fra bogen: “Når det gør rigtig ondt – om smerter og naturlig smertebehandling” af Carsten Vagn Hansen.
Udover at få en udførlig gennemgang af mulige årsager til smerter – både fysiske og psykiske – indeholder bogen også viden og forklaringer om medicinsk smertebehandling samt selvfølgelig naturlige midler og metoder. Lige fra vugge til grav.
Find bogen i shoppen.