Smerter: Hvor ondt har du virkelig?

Af: Birgitte Aagaard, coach

Foto: Scanpix/Iris

Vi er som regel ikke i tvivl, når det gør ondt. Men ved kroniske eller tilbagevendende smerter kan psyken spille os et puds. Vi bliver bange eller anspændte, og så føles det, som om det gør endnu mere ondt. Derfor kan det betale sig at arbejde med opfattelsen af smerten, blive klogere på smerternes natur og lære nogle teknikker til at mestre dem.

De fleste af os oplever på et tidspunkt at have smerter, som varer i længere tid – måske pga. en skade, sygdom, overanstrengelse eller spændinger. Afhængigt af, hvordan du griber det an, kan smerterne vokse dig over hovedet på en måde, hvor du føler dig afmægtig og har lyst til at skrige: ”Holder det da aldrig op?!”

Det er det, vi kunne kalde at gå i ”smertepanik”. Vi mister overblikket, kan ikke holde ud at være i vores egen krop – og vi kan fremfor alt ikke bære tanken om, at vi skal blive ved med at være i dette smertehelvede.

Smerten er relativ

Der er tre grundlæggende veje til at lære at nedbringe eller tøjle sine smerter:

  1. at lære sine smerter ordentligt at kende,
  2. at ændre opmærksomheden på og opfattelsen af smerten og
  3. lære at forebygge/nedbringe smerten.

Alle tre metoder tager udgangspunkt i, at smerten ikke er fuldstændig konstant. Dermed ikke være sagt, at smerten er din egen skyld eller noget, du bare finder på. Men smerten er uden tvivl relativ – vi oplever smerter forskelligt, afhængigt af situationen og vores tilstand og følelser i øvrigt.

Lær smerten at kende

I forbindelse med smerter, som varer over længere tid, vil vi oftest søge læge for at finde ud af, hvad der er årsagen, og hvad der kan gøres ved den. En stor del af din ”mestring” af langvarige, kroniske eller tilbagevendende smerter består i at forstå dem til bunds.

Hvor stammer de fra, kan de behandles og ikke mindst kan de forebygges? Med medicin, kost, fysisk behandling eller træning. Men ofte glemmer vi det psykiske perspektiv, selvom det kan være vejen til at blive ’bedre venner’ med smerterne og reducere dem.

I forbindelse med behandling af psykiske lidelser anvendes ofte begrebet ”psykoedukation”: at kende mekanismerne bag vores psykiske udfordringer, reaktioner og følelser. Denne indsigt er mindst ligeså afgørende, når det handler om fysiske smerter.

Den onde smertecirkel

Når du har smerter, vil du nemlig hurtigt opdage, at de ikke kun omfatter det ’syge’ sted på kroppen! Der kan opstå en lang række følgesymptomer af mental og psykisk karakter: Du bliver træt, irritabel, ked af det… Og hvis du f.eks. ikke allerede har smertende spændinger i hoved, nakke og ryg, så får du også det, oven i hatten!

Og så bliver du endnu mere opgivende, og de (fysiske) smerter opleves som endnu værre, uendelige og ulidelige. Du er landet i en ond cirkel.

For at kunne mestre oplevelsen af din smerte, har du brug for at forstå, hvordan smerterne påvirker dig psykisk. Den gode nyhed er til gengæld, at du – via psyken – også kan påvirke smerterne.

Ændre smerteopfattelsen

Den overordnede mekanisme, der kan fodre smerten, handler om fokus. Smerten ’trives’ med opmærksomhed, forstået på den måde, at den kan tales og tænkes op – og dermed føles værre. Det er igen ikke et spørgsmål om, at vi selv skaber smerten, men det handler om, hvordan den får lov at fylde.

Et eksempel: Du ligger med en slem forkølelse, ondt i halsen, nakken, hovedet. Der står næsespray og hovedpinepiller fremme på bordet, snotkludene hober sig op. Det hele emmer af sygdom. Smerterne og ubehaget bliver ligefrem bekræftet af scenariet. Pludselig ringer det på døren, og en god veninde står i døren – med en pose hjemmebagte boller og en stak dameblade under armen: ”Jeg tænkte lige, jeg ville opmuntre dig lidt. Du lød så stakkels i telefonen.” Straks bliver humøret bedre, og du ender med, i løbet af den time I sidder og snakker, nærmest at glemme, hvor skidt du har det.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Smerten i baggrunden

Selvom vi bilder os ind, at vi kan tænke på flere ting ad gangen, så er det ikke helt rigtigt. Vi har som minimum én dominerende tanke, et fokus. Når et (bedre eller vigtigere) alternativ tilbyder sig – og vi godtager det – bliver den ’gamle’ tanke skubbet i baggrunden. Jo mere vi formår at holde fast i andre gøremål, andre tanker og skabe et andet fokus, desto mindre føles smerten, simpelthen fordi du lader oplevelsen af den fylde mindre.

Det sker f.eks. når du bliver optaget af en spændende film (selvom den forstuvede fod dunker), eller når du hygger med børnene hen over maden (selvom ryggen er øm). Afledning er nok den mest velkendte teknik til at reducere enhver form for ubehag eller overfokusering, herunder nervøsitet, angst, OCD og smerter.

Forebyg – det betaler sig!

Når du lærer din smerte at kende, vil du hurtigt vide, hvilke situationer og belastninger, der er med til at fremkalde smerten og forværre oplevelsen af den. Hvis du fortsætter med at belaste kroppen (og psyken), hober regningen sig op. MEN hvis du vil, kan du heldigvis også vælge at forebygge.

Både som behandling og forebyggelse kan du ofte komme et stykke med ”afslapning” i bred forstand, herunder gennem:

  1. regulær hvile (f.eks. den undervurderede morfar-lur)
  2. fokuseret udstrækning af anspændte lemmer og led (f.eks. gennem den blide, men effektive Yin-yoga),
  3. afstressning og styrkelse af din psyke.

Det fede ved afslapning – hvile, udstrækning og afstressning – er, at du mærker effekten med det samme. Men det helt fantastiske er, at du samtidig investerer i din fremtid – med renters rente.

Hypnose og visualisering

Ligesom negative forestillinger, bange anelser, kan få hjertet til at hamre og gøre håndfladerne svedige, kan vi alene med vores forestillingsevne ændre på oplevelsen af den fysiske krop.

En velkendt metode til forebyggelse eller behandling af smerter og fysisk ubehag er hypnose. Her har især selvhypnose og visualisering virkelig sin berettigelse, fordi du dermed kan selvbehandle, præcis når eller lige inden smerterne kommer. Du tager en del af kontrollen tilbage, i situationen.

Ved at lære dig de enkle teknikker bag selvhypnose og visualisering hos en hypnoterapeut kan du ikke bare aflede og afslappe, men simpelthen ændre smertens betydning. Det er f.eks. vigtigt, at du ser smerten som fysisk afgrænset, hvor resten af dig er ok. Du er stadig den samme person.

Helt ned i de fysiske detaljer kan du med lidt øvelse ændre det billede, du har af smerten, og gennem visualisering tilføre noget af det, du har brug for for at reducere smerten her og nu, typisk kulde, varme eller en sovende bedøvet fornemmelse. Det kan også være en farve, en duft eller erindringen om et dejligt sted, som du fylder din krop med, så den kan slappe af og bryde den onde smertecirkel.

Med forestillingen om, hvordan du selv går ind i kroppen og ændrer på, heler eller blokerer de nerver, som formidler smerten, kan du bruge dine tanker til styre smerten – i stedet for at lade smerten styre dine tanker.

Psyke og fysik hånd i hånd

Gennem de seneste år er der blevet stadig mere fokus på, hvordan krop og psyke hænger sammen, og hvor stor en forskel vi kan gøre ved at arbejde med psyken, også når det handler om fysiske lidelser.

Tendensen breder sig også i offentligt regi og blandt offentligt støttede tilbud: smerteklinikker, der arbejder tværfagligt, patientforeninger, der tilbyder kurser i meditation og mindfulness, og tilbud om hypnose som smertelindring på fødestuer og tandklinikker er nogle af de mest udbredte eksempler.

Jeg hører konstant beretninger om helbredelsesprocesser, der sker hurtigere og lettere, når humøret er højt og troen på egen formåen tages med i behandlingsstrategien. Og jeg ser det igen og igen i min klinik: psyke og fysik er og bliver to sider af samme sag.

Din tilstand og din oplevelse af din tilstand er uadskillelige. Det giver håb – hvad enten du kæmper med smerter af den fysiske eller psykiske karakter. Vi kan heldigvis også selv gøre noget for at føle os bedre tilpas og lære at mestre de udfordringer, livet bringer.

 


 

Beroligelse og lindring – en lille øvelse

  1. Sæt eller læg dig, og luk øjnene. LUK AF for omgivelserne, som du lukker for en dør, skærmer af, blunder hen. SLAP AF i skuldre, hænder og fødder.
  2. Tæl stille og roligt til 10 inde i dit hoved, et tal ad gangen. 1………2………3………
  3. Begynd at trække vejret dybere. Følg din egen vejrtrækning, og gør åndedrættet stille og roligt DYBERE OG DYBERE. Mærk roen langsomt brede sig i din krop.
  4. Ret nu din opmærksomhed mod et sted på kroppen, som føles godt tilpas eller blot neutralt. Mærk stedets temperatur, farve og behagelige, neutrale følelse.
  5. Forestil dig nu, at du placerer et dejligt, blødt stykke vat på stedet og begynder at SUGE denne gode følelse op. Du fylder hele vattet, FULD AF SUNDHED OG VELVÆRE, FULD AF RO.
  6. Forestil dig nu, hvordan du nu placerer vattet på det belastede sted. Lad alt det gode trænge stille og roligt ind til stedet. Mærk, hvordan det OMSLUTTER – BEHANDLER – BESKYTTER – BEDØVER stedet.
  7. Træk vejret dybt. Gentag processen, så mange gange du ønsker.

PS. Hvis du har mulighed for det, kan du også bruge din finger til at opsuge og overføre de gode egenskaber. Prøv dig frem, og lav gerne om på øvelsen, hvis der er noget andet, der virker bedre for dig.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*