Smerter i hoften efter sprængt achillessene

For ca. 2 år siden sprængte jeg min achillessene. Jeg mangler stadig muskler i læggen og har de sidste 14 dage haft minimale smerter i hoften i samme side, navnlig når jeg skal begynde at gå, ligesom jeg ikke kan stå på et ben. Jeg er 70 år. Kan der være en sammenhæng?

Kurth.

Jo, der kan være den sammenhæng, at læggen via bagsidens muskler når hele vejen op til hoften. Når du mangler muskelstyrke i læggen, vil du komme til at gå på en anden måde, end du plejer, og det kan sagtens give smerter. Din hofte bliver sikkert ikke strakt ud hver gang, du tager et skridt, som den ellers skal. Du kender det nok også fra folk med en forvredet fod, så humper man og ender med at få ondt i ryggen.
Jeg vil forslå dig, at du henvender dig til en fysioterapeut el.lign., der kan hjælpe dig videre. Du skal bl.a. have lagt et træningsprogram med øvelser, du kan lave hjemme hver dag. Gør det gerne i nær fremtid, for du skulle nødig begynde at vænne kroppen til at blive brugt uhensigtsmæssigt.
Mvh Tine Lange

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*