Smerter ved neuroborreliose

Jeg fik konstateret neuroborreliose i august efter et stykke tid med mange nervesmerter. Jeg blev behandlet med antibiotika; først i 14 dage og efter endnu et anfald i yderligere 3 uger.

Jeg har været delvis lammet i ben og fingre, og jeg har stadig mange smerter i brystet, nærmere betegnet imellem ribbenene og et stykke på ryggen under skulderbladene.

Delvise lammelser i 2 1/2 finger på hver hånd, langemand, ringfinger og lillefinger.

Tror du, at smerterne vil aftage, så jeg ikke skal tage så meget medicin? Før flåtbiddet var jeg i meget fin form. Jeg træner også det, jeg kan, men jeg kan f.eks. ikke træne ryggen, da det gør frygtelig ondt. Jeg må holde sengen et par dage, når jeg har lavet nogle øvelser. Det er det samme med armene,

Jeg føler, det er skruen uden ende. Vil det overhovedet forsvinde?

Mine ben er så småt ved at blive stærke. De mangler stadigvæk noget, men der er ingen smerter. Optræningen tager længere tid, end før jeg blev syg.

Vil rigtig gerne høre, om du tror, de mange smerter vil forsvinde , så jeg kan droppe al den medicin.

Jeg spiser sundt, laver juice af grøntsager og frugt med livets olie hver dag, samt vitaminer.

Mange venlige hilsner den 78-årige

 


Det lyder som en rigtig hård omgang neuroborreliose, som har ramt dig. Det er meget svært at udtale sig om prognosen af et forløb. Ikke mindst fordi det er så forskelligt fra person til person med netop neuroborreliose.

Om smerterne helt forsvinder, kan jeg ikke forudse. Desværre. En ting er dog sikkert: En sund og nærende livsstil med masser af grøntsager, frugt, sunde fedtstoffer, nødder/kerner/frø, fuldkorn og lidt lyst kød, fisk og/eller æg støtter din krops evne til at helbrede sig selv. Samtidig er særligt B-vitamin, magnesium og omega-3 fedtsyrer vigtige for nerverne.

Flere med nervesmerter har gavn af følgende naturmedicinske præparater: Mezereum D6, Arsenicum Album D12 og Hypericum D12. Måske du har lyst til at prøve en eller flere af dem.

Mange gode hilsener, Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*