Nyheder

Smid julesulet

10. januar 2008

Viser badevægten her efter nytår, at du stadig har glæde af risalamanden, andestegen og julefrokosterne i form af et par ekstra kilo på sidebenene, er det på tide at komme i arbejdstøjet. Det er nemlig langt lettere at komme af med de ekstra 3-5 kilo og holde normalvægten nu, end hvis der stille og roligt igennem årene sniger sig 10 – 20 kilo på.

De 8 kostråd viser vejen til en sundere livsstil og er ikke en slankekur. Men spiser du efter rådene og yderligere sætter fokus på at spise mindre portioner, og bevæge dig mere end de 30 minutter om dagen, vil du opnå et sundt vægttab. Du vil også få en livsstil, som giver dig nogle sunde vaner, der gør det let at bibeholde dit vægttab. Spis efter rådeneNår du spiser efter kostrådene, skal du spise masser af frugt, grønt, kartofler og fuldkornsprodukter. Samtidig må du gerne spise fisk et par gange om ugen. Du skal forsøge at undgå fedt især det animalske, det vil sige det fedt, der er i kød, mælk, ost og smør. Det søde, skal du også spare på, så du kun spiser og drikker sodavand, slik og kager til ganske særlige lejligheder. Sluk tørsten i vand og spar på alkoholen. Gør du disse ting og samtidig laver dine portioner en anelse mindre end du plejer – er du godt på vej. Motion – er vigtigt året rundtDet er vigtigt at få rørt sig i hverdagen. Når man regner alle de små aktiviteter i hverdagen sammen, gør de faktisk en stor forskel. En mere aktiv hverdag handler især om at få nye vaner. Mere cykling og gang og mindre stillesiddende aktiviteter som tv, og bilkørsel samt flere trapper og færre elevatorer. Du skal være aktiv mindst 30 minutter om dagen, men meget gerne mere. Ud over de 30 minutter om dagen anbefales også, at du får pulsen op et par gange om ugen med nogle aktiviteter, der giver sved på panden. Træning reducerer fedtvævet, opbygger og styrker muskulaturen samtidig med at musklerne bliver større og stærkere. Samtidig modvirker træning tab af muskelmasse. Derfor er det en god idé at træne, når du vil opnå et vægttab. For at fastholde dit vægttab er det vigtigt, at du bliver ved med at træne. Julesulet kommer ikke af luftsteg og vindfrikadellerNormalt indtager en voksen dansker omkring 9 MJ om dagen, men til en julefrokost kan det hurtigt blive til 18 MJ på en enkelt dag. Hvis man i løbet af julemåneden har været til 3-4 julefrokoster af den slags, så er der altså lagt et ekstra kilo til kropsvægten, hvis man ikke har rørt sig mere end man plejer. Så julemaden kan let være skyld i, at der er kommet 1-2 kilo ekstra på sidebenene eller mere. Kilde: www.altomkost.dk

Forrige artikelTips til forældre om børn og mad

Næste artikelStress æder hjerneceller