Sminket hudpleje i holdbarhedens navn

Det mest omdiskuterede konserveringsmiddel er parabener og deres mulige hormonforstyrrende effekt.

Miljøstyrelsen gav i 2004 grønt lys for alle parabener, mens Informationscenter for Miljø og Sundhed, også under miljøministeriet, i dag fraråder produkter med propylparaben og butylparaben. Mærkeligt nok er propylparabener tilladt i svanemærkede produkter samt i produkter deklareret i samarbejde med astma og allergiforbundet.

Butylparaben er bioakummulerbart (ophober sig i dit fedtvæv) og flere forsøg tyder på, at det er hormonforstyrrende. Propylparabener er ved at blive undersøgt nøjere af EU, en undersøgelse, der ikke kan komme videre, fordi industrien ikke kan/vil bidrage med den nødvendige information.

Men hvis de offentlige instanser, som mange ellers sætter sin lid til, ikke er enige, hvordan skal vi som forbrugere så forholde os?

Alternativ konservering

En måde er at gå helt uden om parabenerne i vores hudplejeprodukter, og der findes heldigvis masser af hudplejeprodukter uden parabener.

I stedet bruges andre konserveringsmidler: Natrium Benzoat (det samme som sodium benzoat) – også kendt som Atamon.

Det er et svampehæmmende middel, er godkendt som såvel kosttilskud og konserveringsmiddel.

Æteriske olier kan også have bakterie og/eller svampedræbende effekt.

Alkohol virker konserverende i sig selv (vær dog opmærksom på, hvordan den er denatureret, gjort udrikkelig på).

Rosenolie. Kan både bruges til at denaturere alkohol eller for sin egen konserverende effekt.

PH-værdien i produktet kan også have betydning for holdbarheden. Ved at bruge eksempelvis citronsyre ændres der ved pH-værdien, så produktet ikke kræver så meget konseveringsmiddel.

Phenoxyethanol. Vurderes til at være uskadelig for miljøet, ikke allergi- eller kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende, og ophober sig ikke i fedtvæv.

Derudover er selve produktionsmetoden samt emballagen en vigtig faktor (f.eks. produktion i sterile omgivelser, hvorefter cremen kommes på tube, så du ikke kan få dine ”beskidte” fingre i krukken.

Kender ikke konsekvenser

Industrien hævder, at parabener er nogle af de mest veldokumenterede konserveringsmidler på markedet (har været brugt i kosmetik siden 1940'erne). Men brugen af planter er endnu ældre, og langtidseffekterne må derfor være endnu bedre kendte. Industrien hævder at parabener bruges i så små doser, at det ikke kan have nogen skadelig effekt. Men hvordan kan et stof, der er sundhedsskadeligt samtidig være tilladt i små doser?

Jeg undrer mig over, hvorfor det er ok at bruge propylparaben, men ikke ok at bruge æteriske olier (som såvel konservering eller parfume). Propylparaben kan muligvis påvirke forplantningsevnen hos os alle sammen, mens duftstoffer kan virke generende på de af os, der allerede har duftstofallergi.

Hvorfor er det industrien selv, der skal komme med oplysninger om f.eks. propylparaben. Hvorfor er vi som forbrugere ikke beskyttet af et forsigtighedsprincip og en strammere lovgivning, som forbyder alle de stoffer man er i tvivl om, indtil industrien kan bevise, at de er uskadelige. I stedet må de i dag bruge løs af den kemiske cocktail, mens det er os andre, der med miljø, liv og lemmer er ufrivillige testpersoner, indtil bivirkningerne bliver fatale nok. Jeg ved ikke med dig, men jeg tør ikke vente på industriens egne oplysninger, så jeg har allerede indført mit eget forsigtighedsprincip og allieret mig med min lokale helsekostbutik, når jeg vælger hudpleje til husstanden og gaver til familie og venner.