150 g knoldselleri
150 g kogte, hvide bønner
1 tsk dijon sennep
1 forårsløg
½ spsk tahin – gerne lys
1 spsk tamari eller sojasauce
2-3 spsk vand
½ bundt persille eller bredbladet persille
½ dl grøntsagsbouillon (vand + ¼ bouillonterning)
peber
evt. salt
Skær knoldsellerien i grove stykker og hak stykkerne helt fint i en foodprocessor. Alternativt riv knoldsellerien på den fine side af rivejernet. Svits knoldselleriet på panden ved middel varme i tamari og 2-3 spsk. vand i ca. 10 minutter til sellerien er mør. Rør i det undervejs, så det ikke brænder på. Lad det køle lidt af, og hak imens forårsløg og persille helt fint.
Kom bønner, selleri, sennep, tahin og grøntsagsbouillon i foodprocessoren og kør, til du har en ensartet mos. Du kan også bruge en stavblender, hvis du ikke har en foodprocessor. Rør mosen sammen med persille og forårsløg og smag til med peber og evt. lidt salt. Der er dog både salt i bouillon og tamari, så det kan være tilstrækkeligt.
Brug mosen på brød, i pitabrød, i wraps eller som tilbehør til grøntsager eller en god salat.