Nyheder

Snak med børnene om alkohol

17. oktober 2007

Et nyt website skal hjælpe forældre til at gå i dialog med deres teenagebørn om alkohol.

Foreningen Gode Alkoholdninger (GODA) har lanceret et nyt website, www.alkoholdialog.dk, hvor forældre kan få råd om, hvordan man taler med sit barn om alkohol. Her er rådgivning om den gode dialog, alkohols påvirkning af kroppen og unges drikkemønstre.Undersøgelser har vist, at unge med aftaler hjemmefra om hjemkomsttidspunkt og antal genstande, de må drikke, har et mindre forbrug end unge uden grænser.Børn, der trives, drikker mindstEt godt forhold til forældre og trivsel generelt er den bedste forebyggelse mod et stort alkoholforbrug. Ifølge en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning drak hele 96 % af de 13-19-årige alkohol i de familier, hvor forholdet til moderen var dårligt. I familier med en god relation drak kun 64 % alkohol – dvs. at de yngste årgange drak markant mindre, oplyser GODA.En undersøgelse foretaget af GODA viser, at næsten 3 ud af 4 forældre mener, at unge skal være 16 år eller ældre, inden de må drikke alkohol. Foreningen ønsker med det nye website at skabe en fælles forståelse for, at det er vigtigt at sætte grænser for unges alkoholforbrug.Bag foreningen Gode Alkoholdninger, GODA, står Bryggeriforeningen, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD).Fem veje til den gode dialogGODA fremhæver fem veje til at få en god dialog med familiens unge om alkohol:- Brug tid sammen. Den gode dialog kan ikke planlægges, men opstår ofte spontant. Grib chancen for dialog, når den opstår! Også selvom det er midt i Tv-avisen eller madlavningen.- Vær ærlig omkring dine egne følelser. Man kan fx sige: Jeg har svært ved at sove, når jeg ikke ved, hvad der sker. Det kan teenageren forholde sig til og tage hensyn til ved fx at være hjemme på et aftalt tidspunkt.- Fokusér på de positive ting, og pas på med at kritisere. Især i puberteten kan man være meget fintfølende over for at blive stemplet med negative etiketter. Her er hele personligheden ved at udvikle sig, og de unge skal finde deres egen identitet.- Vis tillid. Hvis den unge er vant til, at forældrene lytter uden fordømmelse, er der større sandsynlighed for, at den unge også tør vise tillid, den dag der virkelig er problemer.- Lad ikke den unge være i tvivl om dine holdninger. Selvom rollen som opdrager til en vis grad er udspillet, har forældre til en teenager en lige så vigtig rolle som sparringspartner og ”coacher”.Besøg www.alkoholdialog.dk Kilde: www.folkesundhed.dk

Forrige artikelSpis økologisk og dansk

Næste artikelStress øger risiko for at få epilepsi