Snorker du – og er der grund til bekymring?

Omkring hver fjerde voksne dansker snorker fra tid til anden, når vi først er faldet i søvn. Hvis du føler dig træt og uoplagt, er det værd at få undersøgt.  

Snorken er ret almindelig. Ifølge Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet, snorker omtrent hver fjerde dansker fra tid til anden. Der er altså regelmæssigt støj i henved 1,3 millioner soveværelser. 

Hvis den snorkende bor alene, er der næppe nogen, der opdager det. Anderledes kan det se ud i et parforhold. Ørepropper kan dog ret nemt og billigt redde nattesøvnen.  

Alle kan snorke

Både kvinder og mænd kan snorke. Det kan børn faktisk også, men så skyldes det ofte mandler eller polypper. Størstedelen af de snorkende er dog midaldrende og ældre mænd. Overvægt øger risikoen betragteligt, fordi fedtvæv i halsen kan lukke luftvejene delvist til.  

Genetik spiller dog også ind. 

– Snorken er i høj grad arveligt og skyldes snævre luftveje, som kan skyldes forskellige faktorer. Frem for alt handler det om, at muskulaturen i halsen slapper af, når du sover, og så falder luftvejenes vægge lidt sammen, siger Torbjörn Åkerstedt, professor ved Karolinska Institutet og professor emeritus ved Stockholms Universitet, til “Tidningen Hälsa”. 

LÆS OGSÅ: 7 metoder til sund vejrtrækning

Snorken i sig selv er ikke direkte farligt, men det kan gå ud over søvnkvaliteten, så du bliver mere træt i løbet af dagen. Man skal også gøre sig mere umage for at få luft ind, og det påvirker blodtrykket negativt.  

Snorken kan føre til søvnapnø 

Snorken kan dog blive en reel sundhedsfare i det lange løb. Snorken er en “let udgave” af søvnapnø, hvilket betyder, at du lider af gentagne vejrtrækningspauser. 

– Snorken kan føre til udvikling af søvnapnø, hvilket betyder en midlertidig blokering af luftvejene og vejrtrækningsstop. Hjernen fornemmer, at den ikke får ilt og vækker sig selv, så du begynder at trække vejret igen. Søvnapnø er en tilstand, der bør behandles, siger Torbjörn Åkerstedt.  

“Hjernen fornemmer, at den ikke får ilt og vækker sig selv, så du begynder at trække vejret igen.”

Undersøgelser viser, at ubehandlet søvnapnø kan føre til øget risiko for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, slagtilfælde, type 2-diabetes og depression. 

LÆS OGSÅ: 7 urter, der hjælper med at falde i søvn

Sådan fungerer en CPAP-maske 

Hvis du snorker med vejrtrækningspauser og har søvnapnøsyndrom, har du som regel gavn af en såkaldt CPAP, en større eller mindre maske til at lægge over næse og/eller mund. Masken er forbundet med et apparat, der sikrer, at luft strømmer ind i luftvejene med et vist overtryk. På den måde undgår du snorken og vejrtrækningspauser.  

– Det er ikke alle, der er så glade for at have en åndedrætsmaske, men mange fortæller, hvor dejligt det er at sove natten igennem og vågne udhvilet. Og det gælder ikke mindst den person, du måske bor sammen med, siger Torbjörn Åkerstedt. 

“Det er ikke alle, der er så glade for at have en åndedrætsmaske, men mange fortæller, hvor dejligt det er at sove natten igennem og vågne udhvilet.”