Opskrifter

Søde, bagte kartofler med grønt fyld

Søde, bagte kartofler med grønt fyld er en let, lækker og antiinflammatorisk opskrift.

Foto: Sara Galbiati
20. september 2023

Retten kan servere som tilbehør til aftensmaden eller som selvstændig frokostret. Retten er glutenfri og vegetarisk.

Til 4 personer som tilbehør

Det skal du bruge:

  • 4 søde kartofler
  • Fyld
    • 1 rødløg
    • 4 spsk Acido yoghurt
    • 50 g gedefeta
    • 30 g soltørrede tomater
    • 20 oliven uden sten
    • ½ chili (kan udelades)
    • 1-2 fed hvidløg
    • Uraffineret flagesalt og peber
    • Ekstra jomfruolivenolie
  • Topping
    • Masser af friske krydderurter, brøndkarse eller finthakket grønkål

Sådan gør du:

Trin 1

Vask kartoflerne, dup dem tørre og halver dem på langs. Læg kartoflerne i et ildfast fad og pensl med en god ekstra jomfru-olivenolie. Bag dem ved 200 grader i cirka 30-40 minutter, afhængig af deres størrelse. Imens kan du hakke rødløg, gedefeta, tomater og oliven fint.

Trin 2

Når kartoflerne er bagt, fjernes en del af indholdet i hver halve kartoffel. Det bagte indhold blandes med smuldret gedefeta, finthakkede, soltørrede tomater, oliven og rødløg, hvidløg, chili og Acido. Bland det hele sammen og smag til med salt og peber.

Trin 3

Bag kartoflerne med fyld i cirka 15 minutter ved 200 grader. Tag kartoflerne ud og top med frisk brøndkarse, friske krydderurter eller finthakket grønkål.

Forrige artikelGrønne opskrifter

Næste artikelGrønne wraps

Anette Harbech Olesen

Mad- og sundhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2013.