Der er mange grunde til at lade kagen og slikket blive stående på hylderne i supermarkedet. Fedme og type 2-diabetes er bare to af de dårligdomme, der er kædet sammen med et højt indtag af sukker – og derfor tyer mange til indtag af Cola Light, sukkerfri slik og sødetabletter i kaffen i stedet.
Der er flere muligheder for at få den søde smag uden at spise sukker. Men er det en god idé rent sundhedsmæssigt, selvom et nyt studie gennemført af forskere ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet i samarbejde med Århus Universitet har bevist, at man ikke tager på i vægt ved det? Svaret er ikke entydigt.
Der har i mange år været uenighed om, hvorvidt lightsodavand fører til højere eller lavere risiko for vægttab, udvikling af type 2-diabetes og hjertekarsygdomme – men nu viser det nye studie fra Københavns Universitet, at insulinfølsomheden og vægten ikke påvirkes af at drikke sodavand med sødemidler sammenlignet med at drikke vand, mælk eller sodavand med sukker.
– Sodavand med sukker øgede både fedt og kolesterol i blodet, hvilket vand, mælk og sodavand med sødemiddel ikke gjorde, fortæller ph.d.-studerende fra Institut for Idræt og Ernæring Sara Engel, der var førsteforfatter til den videnskabelige artikel.
Og det er en god nyhed for light-elskerne, at man ikke tager på i vægt eller udsættes for risiko af type 2-diabetes, når man drikker erstatningsvaren for sukker – men spørgsmålet er, om det nødvendigvis blåstempler sødemidler?
Ifølge Anette Harbech Olesen, sundhedsekspert, madblogger og forfatter til flere bøger om kost og sundhed, er sødemidlerne ikke kun fryd og gammen.
– Vi tilfører kroppen kemi, og jeg mener ikke, vi ved nok om, hvad det betyder for vores sundhed til, at vi kan sige, de er uskadelige, siger Anette Harbech Olesen.
Hun henviser til, at der er flere små studier, som viser bekymrende resultater, og hun håber, at der i fremtiden vil komme nogle store studier, der kan bringe mere klarhed over effekten af sødemidlerne.
– Der er nye studier, som viser, at flere af sødemidlerne påvirker sammensætningen af vores tarmflora, og netop i de seneste år, har vi fået meget viden om, hvor vigtig den er for hele kroppens trivsel og immunsystemets funktion. Det er altså kemi, vi tilsætter vores krop. Sakkarin er et af de mest udbredte og også et af dem, som viser negative effekter i rigtig mange undersøgelser, siger Anette Harbech Olesen.
Men sødemidlerne er ikke noget, der bekymrer toksikolog Alicja Mortensen.
Alicja Mortensen er ikke bekymret i forhold til de sødestoffer, der tilsættes fødevarerne. Hun tager udgangspunkt i det, der har været fremført grundig, videnskabelig dokumentation for. Her bliver der ikke set på, om sødestofferne har en sundhedsfremmende effekt, men om de har en skadelig effekt – og det kan der til dato ikke føres bevis for.
– Som toksikolog tager jeg udgangspunkt i de mængder, der er tilladt i fødevarer. For mig giver det ikke mening at tale om, at tilsætningsstoffer er sunde eller usunde. Alle sødestoffer, der er godkendt til brug i fødevarer i Danmark, har været igennem en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering, der bygger på internationalt accepterede principper, siger hun til newsdesk.aller.dk.
Hun er derfor helt tryg ved, at det er sikkert at spise de godkendte sødestoffer i de mængder, der er tilladt i Danmark.
Til gengæld mener hun, at vi skal være opmærksomme på mængden af dagligt indtag. For hvert enkelt sødestof fastlægges der et Acceptabelt Daglig Indtag – den såkaldte- ADI-værdi. Den værdi er et mål for et stofs ufarlighed og angiver, hvor meget af et stof man kan indtage hver dag gennem et helt liv uden sundhedsmæssige risici.
Et kohorte-studie fra Boston University viste sidste år en tre gange så stor tendens til demens og blodpropper hos amerikanere, der over 10 år drak et light-produkt med kunstige sødemidler om dagen eller mere.
Kilder: http://newsdesk.aller.dk/node/8897
https://www.washingtonpost.com/news/morning-mix/wp/2017/04/21/study-links-diet-soda-to-higher-risk-of-stroke-dementia/?utm_term=.08f34ad27eab