Dårlig søvn er en stor sundhedsrisiko, der blandt andet forbindes med tidlig død. Hvis kroppens funktioner ikke får tilstrækkelig med tid til at restituere, er belastningen mange gange større. De fleste voksne mennesker har brug for syv eller otte timers sammenhængende søvn i døgnet. Børn i førskolealderen noget mere.
Obstruktiv søvnapnø er derfor en stor sundhedstrussel, fordi du selv med det rette antal timer under dynen alligevel vågner træt næste morgen.
De fleste forbinder nok søvnapnø med midaldrende, overvægtige og snorkende mennesker – men lidelsen rammer noget bredere. Nu viser svensk forskning, at det kniber med at diagnosticere børn korrekt, når de rammes af lidelsen.
Obstruktiv søvnapnø rammer ifølge studiet mellem fem og seks procent af alle børn i førskolealderen, og det betyder gentagne ophold i åndedrættet i søvnen. Hvis det ikke behandles, kan det forstyrre hjernens udvikling og medføre indlærings- og adfærdsvanskeligheder med ADHD-lignende symptomer. I de helt ekstreme tilfælde kan det til og med forårsage hjertesvigt.
Årsagen til obstruktiv søvnapnø hos børn er som oftest forstørrede mandler, og derfor er behandlingen kirurgi.
Men problemet ligger ifølge studiet i diagnosticeringen. Den bedste måde at diagnosticere søvnapnø er polysomnografi, der registrerer åndedræt, hjerneaktivitet, muskelaktivitet, øjenbevægelser, iltindholdet i blodet og hjerterytmen, mens patienten sover. Men det er en ressourcekrævende undersøgelse, der skal udføres på et søvnlaboratorium – derfor nøjes lægen som oftest med en klinisk undersøgelse og et spørgeskema. Men ifølge Anna Borgström, der er speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme og forsker ved Karolinska Institutet i Stockholm, er spørgeskemaet ubrugeligt i diagnosticeringsøjemed.
– Vi har brug for bedre og billigere diagnostiske metoder. Eftersom symptomerne er uspecifikke og åndedrætsproblemerne ofte sker langt ude på natten, overses diagnosen sandsynligvis i mange tilfælde, siger Anna Borgström.
Anna Borgström har i sagens natur taget udgangspunkt i det svenske sundhedsvæsen, men der er ikke nogen særlig grund til at tro, at det skulle forholde sig meget anderledes i Danmark.
– Med min afhandling vil jeg gerne gøre opmærksom på, at søvnapnø og forstørrede mandler er en almindelig tilstand, som kan få store konsekvenser. Min forhåbning er, at min forskning kan bidrage til, at man tager bedre hånd om førskolebørn med disse problemer, siger Anna Borgström.
Kilde: KI.se
Forrige artikelFind energien igen: Lær at prioritere med hjertet
Næste artikelDet var s….. : Bandeord styrker