Liv

Sofia Manning: Accept er vejen til et lykkeligere liv

30. august 2011

Sofia Manning er Danmarks førende lifecoach og kendt som forfatter, klummeskribent, brevkasseredaktør, foredragsholder, fra Go’ Morgen Danmark og flere andre tv- og radioprogrammer. Vi har mødt hende til en samtale om et mere lykkeligt liv.

Sofia Manning er næsten lige vendt hjem fra et ni måneder langt ophold i San Francisco i USA, hvor hun har skrevet på sin nye, kommende bog. Siden hun første gang besøgte landet i 1999 har det været hendes andet hjem. Dengang afbrød hun en uddannelse i dansk på Københavns Universitet for at tage på et kursus i life coaching hos Anthony Robbins i Californien. Hun vidste ikke meget om det dengang ret nye fænomen, men har altid været interesseret i selvudvikling og havde allerede taget en uddannelse inden for NLP i Danmark.

I tre dage talte og talte Anthony Robbins, som allerede dengang var en guru inden for coaching, og 24-årige Sofia blev så grebet af hans karisma og hans måde at formidle coaching på, at hun først vendte hjem fem år senere. Hun begyndte at arbejde for Robbins, tog sin uddannelse som coach, mødte sin kommende mand og oplevede i det hele taget et boost, som skulle vise sig at forandre hendes liv.

I dag, tolv år senere, er Sofia partner i Danmarks største coachingvirksomhed, Manning Inspire, sammen med Chris Manning, som i mellemtiden er blevet hendes eksmand, og Mie Madsen, der er næsten ny partner i virksomheden. De er ti mennesker ansat på kontoret på Nørrebro i København, og de har travlt, for selvudvikling og coaching er blevet et hit også herhjemme, sådan som det har været det i snart 15-20 år i USA.

Vil ikke fremstå perfekt

Sofia Manning optræder jævnligt i tv– og radioprogrammer, hun skriver i Alt For Damerne og har udgivet flere storsælgende bøger. Også danskerne er blevet grebet af ønsket om at få et bedre liv.

Som hun sidder her over for os på en trendy københavnsk café, smuk, smart og charmerende, er det vanskeligt at forestille sig hende som andet end den perfekte rollemodel for det perfekte menneske. Selv ser hun dog mere nuanceret på det.

– Jeg gør meget for netop ikke at fremstå perfekt, siger hun.

– Jeg har også et almindeligt liv med de udfordringer, hverdagen giver. Og når jeg skriver bøger og klummer, bruger jeg meget mig selv og forsøger at stille mig selv de rigtige spørgsmål. Det er det, coaching handler om: at stille spørgsmål. Ikke at give svar, siger hun.

– Mange blade, som interviewer mig eller bringer mine artikler, kan imidlertid godt lide at tingene er tegnet skarpt op. Det er nok inspireret af det gode og det onde. Derfor pyntes der lidt på det hele. Der kommer stylister med tøj til en, og billederne bliver taget, så man fremstår helt perfekt, med vindmaskiner og det hele til at få håret til at flagre på den helt rigtige måde. Man vil gerne sælge drømmen om det perfekte og ideelle. Coaching er 50 procent accept og 50 procent forandring, men selvom accept af virkeligheden nok er det mest interessante, så lyder forandring mere ‘sexet’, så det er det budskab, man først og fremmest sælger: ‘Få et bedre liv’. Det vil nok være mere rigtigt at skrive: ‘Få det bedre med det liv, du har’, siger hun og tilføjer, at i USA er det langt værre end herhjemme.

– Uha, i USA er det jo 100 procent forandring hele tiden. Mere og mere, bedre og bedre. Det skal være så vidunderligt alt sammen. Da jeg begyndte at arbejde derovre og tog telefoner, skulle jeg sige: “It’s another great day!”, siger hun med et påtaget americana-kækt swung på stemmen.

De fleste af Sofias kunder i Manning Inspire er mennesker, der skal bruge coaching i deres professionelle liv. Erhvervsfolk, mellemledere, HR-medarbejdere og kommunikationsfolk. Til gengæld er det helt almindelige privatpersoner, hun henvender sig til via tv, radio, magasiner og ugeblade.

Selvtillid er frygt for at blive opdaget

Mange henvender sig til Sofia for at få hjælp til at få større selvtillid. Men ifølge coachen er selvtillid slet ikke så positivt, som vi går og tror.

– Selvtillid er noget, som alle gerne vil have. Men der er forskel på selvtillid og selvværd. Har man et højt selvværd, så synes man, at man er ok, selvom der er noget, man ikke kan eller lykkes med. Har man en stor selvtillid, så tror man, at man kan, også selvom man ikke kan. Selvtillid er en reference til, at du kan klare dig godt, og mens et sundt selvværd forbliver det samme, så skifter selvtillid, fordi det er så resultatorienteret. Selvtillid er meget skrøbeligt. Jeg plejer at sige, at selvtillid er det samme som frygt for at blive opdaget. Fordi folk med meget selvtillid inderst inde hele tiden er bange for, at nogen skal opdage, at de måske ikke er det, de udgiver sig for.

– Det er denne frygt, der så kommer til udtryk ved, at man Facebook’er alt for meget, begynder at drikke, eller er sin partner utro. Fordi man ønsker at glemme, hvem og hvad man er, og ikke ønsker, at nogen skal opdage, hvem man i virkeligheden er, siger Sofia Manning, der også tror, at mange ser dårlige tv-serier for at glemme sig selv. For ved at glemme, hvem man selv er, kan man opretholde sin selvtillid.

Med selvværd forholder det sig anderledes positivt. Har man et højt selvværd, accepterer man sig selv, som man er, uagtet hvordan omgivelserne ser på en. Og dermed kommer accept igen frem som et vigtigt element i coaching.

– I Danmark har vi et lidt specielt forhold til selvtillid, for samtidig med, at alle gerne vil have det, så må man jo ikke vise for meget, at man har selvtillid. På den måde bliver det utydeligt, hvordan vi som danskere opfatter os selv i forhold til omverdenen. For vi tror ikke, at vi er lige så gode som andre, men vi synes, at vi er det. Vi må bare ikke sige det! Der er amerikanerne unægtelig noget mere endimensionerede, for der er det helt OK at sige, at man er god. Og man gør det, så tit man kan komme af sted med det.

– De lærer det tilmed i en tidlig alder. I vinter kom min datter på fire år hjem fra pre-school, og udbrød henrykt: “Oh Mom, I’m great!”. Her i landet ville vi jo seriøst tro, at det var en dårlig joke!”

Accept og indre ro

Spørger man Sofia Manning om, hvordan man får et lykkeligere liv, får man ikke et entydigt svar, for hun er coach, ikke et orakel med svar på rede hånd. Men hun opfordrer folk til at stille sig selv spørgsmål og så følge de svar, man selv giver.

– Alle mine klienter fortryder det, de ikke gør. Det er lidt skræmmende. Vi har alle en livsdrøm, og når jeg taler med ældre mennesker, taler de altid om det, de ikke gjorde, mens de havde ungdommen og muligheden for at gøre det. De lider. Virkelig. Nogle gange skal man vove forandringen og tage springet. Man skal turde at gøre sig fri. Det være sig af et forhold, et arbejde, nogle byrder, siger Sofia Manning.

Hun fortæller, at man i dag taler om, at fremtidens overklasse ikke er dem, der har en god økonomi, men dem, der har rådighed over sin egen tid. Det er selvfølgelig ok med en god økonomi, siger hun, men der er mere fokus på at have sit eget liv til rådighed.

– Man tænker jo ikke: Gid jeg havde hans liv, hvis det er en person, der er fuldkommen fucked up, aldrig har tid til at være sammen med sine børn, og totalt mangler nærvær. Heller ikke selvom han har penge, stort hus og dyr bil, siger hun.

Så rækker hun over og tager min kuglepen og tegner en lille tegning på papirsdugen på bordet. En søjle, hvorfra der går en masse tråde, og lidt derfra endnu en søjle.

– Det, jeg oplever hos mange, er, at de har alle muligheder for at skabe sig succes og et godt liv. Det bruger de tid og energi på, og de lykkes med det hele. Det er trådene, der går ud fra personen. Men så efter 10 år, erfarer de, at det alligevel ikke var det, de ville. De bliver desillusionerede.

Næsten alle oplever det på et eller andet plan. Man bliver måske gift med drømmemanden, men efter syv måneder, synes man alligevel ikke, at han er den helt rigtige. Der tegner sig en stigende kurve. Jo mere man opnår, desto mere desillusioneret bliver man.

– Jeg har coachet mange velhavende mennesker gennem årene, og det er meget tankevækkende, at jeg aldrig nogensinde har oplevet en eneste, der siger: ‘Nu er jeg ankommet’. Udefra ser hendes eller hans liv fuldkommen ideelt ud, men de er aldrig helt tilfredse, siger Sofia Manning.

Men vil det så sige, at vi aldrig bliver helt tilfredse med vores liv?

– Jo, det kan vi godt blive. Når vi lærer at acceptere nogle ting. Hvis ens mand har en frygtelig mor, som man ikke kan holde ud at være i stue med, så kan man enten vælge at acceptere, at det er sådan, og sige: “Ok, det er kun et par dage en gang i mellem.” Eller man kan acceptere, at man ikke vil se hende og tage den konfrontation, det vil give. Går man derimod og tænker, at gid hun var, hvor pebret gror, så kommer man ikke videre.

Det er det samme med ens arbejde, ens bopæl og alle mulige andre forhold. Man må enten acceptere, at forholdene er som de er, og få det bedste ud af det, eller skabe forandring.

– Jeg er for eksempel meget splittet mellem USA og Danmark. Egentlig vil jeg jo gerne bo i USA, men jeg har en datter, jeg har nogle forældre, som er ældre, og jeg har min forretning at passe. Så jeg accepterer, at jeg ikke kan flytte derover foreløbigt. Til gengæld har jeg faktisk taget konsekvensen og lejet mit hus i Charlottenlund ud og fået en lejlighed i stedet. Fordi jeg accepterede, at selvom det er dejligt at have hus og have, så havde jeg bare ikke tid til at passe det. Der er altid en større chance for at skabe forandringer, hvis vi starter med at acceptere tilstande. Fornægter vi noget i vores samfund eller i vores nære hverdag i stedet for at acceptere, at det eksisterer, er det langt sværere på et tidspunkt at forandre det. Al forandring starter med accept, siger Sofia Manning.

 

Om Sofia
Sofia Manning er 36 år. Hun er opvokset i Helsingør i Nordsjælland i en politisk engageret familie. Rejste i 1999 til USA og blev uddannet coach hos Anthony Robbins. Arbejdede for ham både i USA og Europa, inden hun sammen med sin daværende mand, Chris, startede Manning Inspire. Parret er i dag skilt, men arbejder fortsat sammen og deles om deres fireårige datter, Zoe.

Hun tilbringer omkring 60 procent af sin tid i Danmark og 40 procent i USA. Er bl.a. kendt fra “Mission job” på TV3, Go’ Morgen Danmark, Karriere-panelet og Alt for Damerne. Hun har desuden skrevet flere bøger om coaching.

 

 

Ny bog på vej
2. september udkommer Sofia Mannings nye bog “Personlig karma” på Gyldendal. Hun har skrevet bogen sammen med sin gode ven, Hummel-direktøren Christian Stadil. Den tager udgangspunkt i deres egne historier omkring selvudvikling og – for Christian Stadils vedkommende – buddhisme, og stiller spørgsmålstegn ved, hvornår man kan bruge coaching og selvudvikling, og hvornår det bliver for meget.

– Jeg synes godt, at man kan sige, at bogen er et opgør med at gøre selvudvikling til et projekt. Det må aldrig være et projekt eller et mål med dit liv, men derimod et værktøj til at få det bedste ud af det man har, siger Sofia Manning.

– Det er svært at nyde selvudvikling, hvis det hele tiden er en proces. Du skal bruge det til at understrege det, du allerede har. Coaching er ikke en filosofi. Det handler mere om at stille spørgsmål end at få svar, siger hun. Der er endnu en bog på vej, som handler om, hvordan man finder arbejde, men den har ikke fået sin endelige titel og udgivelsesdato endnu.

Forrige artikelBehandling: Bearbejd krop og sind, Når fortiden tynger

Næste artikelTid til svampejagt