Hvert forår står kendte og kongelige frem og maner til beskyttelse mod hudens fjende nr. 1 – solen. Imens får flere konstateret D-vitamin-mangel – et vitamin, der er linket til både kræft og andre alvorlige sygdomme, hvis vi ikke får nok.
Ingen planter, dyr eller mennesker uden solen. Men heller ikke uden atmosfæren. For uden atmosfæren til at afværge en stor del af de stråler, solen sender ud, ville jordoverfladen have en helt anden karakter. De stråler, der når frem til jordens overflade, er ultraviolette stråler, infrarøde stråler, synligt og usynligt lys.
Det er yderst forståeligt, at vi, med tanke på farlige solens stråler kan være, er blevet meget forsigtige i vores omgang med solen. Hudkræft er en yderst udbredt cancerform, som rammer en ud af syv danskere. Årsagen til, at sygdommen rammer så voldsomt her oppe i Norden, er højst sandsynligt, at vi har en tendens til at blive solskoldede, da vi dyrker solen for voldsomt, når vi endelig ser den.
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der er forskel på hudkræft og den meget farligere modermærkekræft. Heldigvis er det den mere harmløse hudkræft, der ses mest af, og modermærkekræft er ikke linket 100 pct. til solen. Du får f.eks. ikke flere modermærker af at opholde dig i sol. Men har du mange modermærker, er det en god idé at undgå solskoldninger.
Især mange småbørnsforældre har taget budskaberne om solbeskyttelse til sig og smører ivrigt børnene ind, binder solhatte og ifører dem badetøj med indbygget solbeskyttelse. Hensigten er god – og når vi er på ferie eller af andre grunde pludselig kaster vores blege hud under solen i lang tid, er beskyttelsen også fornuftig.
Til gengæld har forskere nu lanceret teorier om, at mangel på D-vitamin kan være skyld i, at flere småbørn udvikler type 1 diabetes.
Vi ved, at D-vitamin er vigtig for knoglerne, og at manglen kan være en meget god forklaring på, hvorfor knogleskørhed er så udbredt i f.eks. Danmark og Norge. Samtidig er D-vitamin-mangel nu også knyttet til flere former for kræft. Visse kræftformer er simpelthen ikke så udbredte syd på, hvor solen har mere magt, og forskere har i flere undersøgelser fundet lave niveauer af D-vitamin hos kræftpatienter.
Så hvordan bør vi forholde os til solen? Vi har tydeligvis godt af al den D-vitamin, der dannes, når solen skinner på os, men vi har ikke godt af solskoldninger.
Et godt råd er derfor at vænne sig langsomt til solen. Mange børn vil helt naturligt få en god tilvænning til solen i ansigtet og på hænderne, når de dagligt kommer ud hele foråret igennem. For resten af kroppen og for os andre, der sidder inde hele dagen, er det med at være lidt påpasselig, når weekenden eller ferier med sol starter. Tag flere korte ophold i solen i stedet for de lange og intensive, og undgå den værste middagssol fra kl. 12-15.
Beskyt dig med tøj, hat og solcreme, hvis du skal være ude midt på dagen – især ved vandet.
Når vi bliver brune, er det tegn på, at vi får mere melanin i huden, som beskytter os mod solens skadelige stråler. Det er derfor lyse mennesker skal passe mere på solen end mørke, da de har mindre melanin til at starte med. Når vi blive brune stille og roligt fungerer det altså som en slags solbeskyttelse.
Når vi bliver røde af solen, er det, fordi der opstår en inflammation i huden som følge af forbrændingen. Det er også denne inflammation, der øger vores risiko for at udvikle hudkræft. Vi kan altså med fordel arbejde indefra på at dæmpe inflammationen.
Her gælder faktisk samme råd som ved andre betændelsestilstande i kroppen – sund, nærende kost med mange antioxidanter og rigeligt med væske. Og så kan ekstra inflammationsdæmpende tilskud være en god idé:
Curcumin – fra gurkemejeroden – er et meget inflammationsdæmpende stof, der virker mod smerter, fordi den sætter ind mod betændelsen.
Grøn te – som indeholder mange antioxidanter. Senest har forskere ved universitetet Strathclyde i Glasgow prøvet at behandle hudcancer-patienter med et grøn te-ekstrakt via indsprøjtninger, og virkningen var markant: 40 pct. af de undersøgte tumorer gik i sig selv efter indsprøjtningerne.
Kokosolie – både indefra og udefra – kan være en god beskyttelse mod solen. Også som aftersun-behandling, da kokosolie virker antibakteriel.
Aloe Vera – hvis den indeholder Activ Aloe – så får du fordelene ved polysacchariderne, som unikt stimulerer hudens immunsystem, nedsætter hudskaders reparationstid og modvirker inflamationstilstande ved sol.
Derudover er C-vitamin, E-vitamin, betacaroten, zink og selen kraftige antioxidanter, der kan styrke din huds modstandskraft.
Forskere ved Queensland Institute of Medical Research i Australien har undersøgt sammenhængen mellem modermærker, fregner og miljømæssig eksponering for sollys og UV-lys gennem et livsforløb med risikoen for at erhverve øsophaguscancer (spiserørskræft).
I forbindelse med undersøgelsen sammenlignede forskerne den forventede UV-livsdosis for næsten 1000 personer, der var ramt af øsophaguscancer med en kontrolgruppe på 1500 personer. De opdagede et omvendt forhold mellem mængden af sollys/UV, som en person eksponeres for i løbet af livet i det område, hvor han/hun bor og risikoen for at pådrage sig øsophaguscancer.
Brystkræft er den hyppigst forekommende kræftform, der rammer kvinder verden over. Det har længe været kendt, at store mængder af D-vitamin kan nedbringe risikoen for brystkræft.
Franske forskere har i en en undersøgelse, der involverer hele 67.721 franske kvinder, dokumenteret, at et mindsteniveau af D-vitamin er nødvendigt for at forebygge brystkræft.
Dette er imidlertid særlig vanskeligt at opnå på nordlige breddegrader, da kroppen ikke udsættes for tilstrækkeligt sollys til at kunne producere nok D-vitamin, navnlig i vintermånederne.