Når solen står højt, må vi bare ud og slikke den i os. Derfor ærgrer mange sig også over, at de først må smøre sig og finde solhatten frem – men “alt med måde” er måske det bedste råd.
I mere end ti år har hudlægerne formanet folk til ikke at få sol på kroppen og i hvert fald ikke for meget. Desuden har de anbefalet at bruge rigeligt af solcreme med en høj beskyttelsesfaktor. Dermed har de udråbt solen til at være skadelig for os, men det er kun tilfældet ved for meget og for kraftig sol. Solen er sund, når man undgår at blive forbrændt. Får man sol på kroppen i månederne maj, juni og juli, danner man masser af det vigtige D3-vitamin, som modvirker en række sygdomme. Vi skal nyde solen og lade være med at blokere for den med solcremer hele tiden.
Hvor længe du kan opholde dig i solen, afhænger meget af bl.a. din hudtype. De rødhårede og lyse typer tåler ikke ret meget sol og har derfor en øget risiko for at udvikle hudkræft ved overforbrug af sol og solariesol, mens de mørke typer sjældent har problemer.
Det kommer også an på, hvornår på dagen du er ude i solen. Et gammelt ord siger, at det kun er gale hunde og englændere, der går ud i middagssolen, og mange danskere har oplevet slemme forbrændinger, når de har lagt sig til at sove i solen midt på dagen, især sydpå. I siestaen skal man gå ind eller være i skygge. Mennesker med meget sart hud kan iøvrigt godt blive forbrændt, selvom de sidder i skyggen, da lyset kan reflektere fra sand og vand til deres hud. Tynde T-shirts beskytter heller ikke effektivt mod kraftig sol.
Det kommer også an på, om du har haft tid til at vænne din hud til solen. Er du vinterbleg og tager på solferie, kan du meget let blive forbrændt. Her er det en god ide at vænne huden til sol ved at tage nogle gange solariesol i kort tid. Det samme gælder før skiferier, hvor der ofte er stærk sol oppe i højderne.
Visse former for medicin kan øge hudens følsomhed for sollys, for eksempel visse vanddrivende midler (hydrochlorthiazid, chlorthiazid), midler mod sukkersyge (sulfonylurinstoffer), tetracykliner, klorpromazin, antihistaminet phenergan (promethazin) og hjerterymemidlet amiodaron (Cordarone). Det samme gælder store doser af perikum/hyperikum.
Beskyttelse Vi vil alle gerne have de gavnlige effekter af solens søde stråler, men helst uden at blive forbrændt eller udsætte os selv for at udvikle hudkræft. Beskyttelse er også et vidt begreb, men det kan både lade sig gøre at påvirke huden indefra – og udefra på en naturlig måde.
|
Du kan tage et tilskud af betakaroten eller spise en masse gulerødder. Det kan øge hudens modstandskraft. Det kan et tilskud af essentielle fedtsyrer også, f.eks. fra fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie eller som en blanding af de sunde olier med stort indhold af omega-3 fedtsyrer.
C-vitamin, E-vitamin og zink er også gode for huden. Det er vigtigt at forsøge at undgå at blive forbrændt af solen, da risikoen for den ondartede modermærkekræft og anden hudkræft så stiger. Selen, som de fleste danskere får for lidt af, har vist sig at nedsætte graden af skader på huden og hyppigheden af hudkræft. Det anbefales at tage 100-200 mikrogram organisk selen dagligt, bedst som selenomethionin. B-vitaminet folinsyre brændes væk i huden af solen, så det er klogt at tage 400 eller 800 mikrogram dagligt.
Vil du være i længere tid i solen, skal du som hovedregel ved blot rimelig stærk sol bruge solcreme med høj beskyttelsesfaktor – 15-20. Men du kan indrette dig efter hudtypen. Den ”irske” rødhårede type med fregner og meget lys hud har meget brug for effektiv beskyttelse. Bare ti minutter i stærk sol kan give forbrænding. De har også meget svært ved at blive brune.
Mennesker med blondt hår og grå, blå eller grønne øjne har i reglen hudtype 2. De skal også passe meget på. Hudtype 3 har mørkblonde og brunhårede med grå eller brune øjne. Hudtype 4 har mørkebrunt til sort hår, lysebrun hud og brune øjne. De tåler mest sol.
Du skal smøre dig ordentligt ind og følge anvisningen om, hvor længe beskyttelsen varer, og om at du skal smøre dig igen, når du har været i vandet, hvis ikke midlet er modstandsdygtigt mod vand. Det er som nævnt klogt at holde siesta, dvs. undgå at være ude i solen fra kl. 12-15.
Du skal helst undgå solcremer med en masse kemiske stoffer. Det er bedre med natursolcremer, for eksempel Mellisa Naturkosmetiks meget fine solcremer. Der er mistanke om, at risikoen for hudkræft kan øges ved brug af solcremer med en masse kunstige kemiske stoffer, der fra huden går lige i blodet og rundt i kroppen og siden ødelægger vandmiljøet. Cremer med fysiske solfiltre med blandt andet zink er de mindst skadelige.
Du skal undgå solcremer med parfume og hormonforstyrrende stoffer som butylparaben og alcohol denat. Ellers er det en god idé at spørge hos Matas, i helsekostforretninger eller på apoteket.
Helt små børn skal helt undgå solen ved at være i skygge eller være beskyttet af tøj. Men i stærk sol kan man som nævnt godt blive solforbrændt i skyggen, og tynde T-shirts kan solen også gå igennem. Hvis børnene derudover skal bruge en solcreme, skal den være med et fysisk solfilter.
En lang række sygdomme optræder meget hyppigere på vores breddegrader end i lande med meget sol. Man kan direkte se, der bliver flere af dem, jo længere mod nord man kommer. Det gælder blandt andet sclerose og en række andre sygdomme, hvor immunsystemet er involveret.
Får du sol på huden, og er den ikke smurt ind med solcreme, danner du i sommermånederne masser af D3-vitamin, op til 250 mikrogram dagligt (10.000 enheder) ved bare at få sol på huden i 20 minutter. Resten af året må du tage tilskud på mindst 50-70 mikrogram, for at kroppen får nok D3.
De seneste ti år er der sket en stigning i antallet af børn og unge med den insulinkrævende type 1 diabetes. Der kan være flere årsager, men forekomsten af diabetes er større i de nordiske lande med færre solskinsdage, og solen står i de ni måneder så lavt, at man ikke danner nok D3-vitamin, selvom man får sol. Desuden er forbruget af solcremer steget betydeligt som følge af kampagner mod hudkræft. Så der er god grund til at knytte mangel på sol sammen med sukkersyge hos børn og unge. Mangel på legemlig aktivitet og fedme får også D3-vitamin i blodet til at falde.
En norsk undersøgelse har konkluderet, at antallet af mennesker, der har reddet livet ved at fordoble deres udsættelse for sol, kan være ti gange større end antallet af tilfælde af dødelig hudkræft. Sagt på en anden måde kan gavnen være større end risikoen. D3-vitamin har i en anden undersøgelse vist sig at kunne nedsætte risikoen for kræft med
77 procent. Sol med fornuft giver enorme fordele, fordi D3-vitamin ikke kun er et vitamin, men også et hormon med stor betydning for sundheden på næsten alle områder i vores organisme.
Solskoldningen er hudens reaktion på en for stor energitilførsel. Ved høj energitilførsel til celler sker der en øget dannelse af frie radikaler, som oxiderer (forharsker) cellerne, hvilket kan føre til øget risiko for kræft, hvis vi mangler de neutraliserende antioxidanter. Store mængder C-vitamin er derfor godt, og det samme gælder betakaroten og de sunde fedtsyrer (omega-3 og gammalinolensyre – GLA).
En fransk undersøgelse af det vigtige antioxidative enzym superoxid-dismutase, der kan købes som Glisodin R i Danmark, har vist, at det modvirker solskoldning. Mennesker med lys hud tåler ifølge et nyt forsøg med Glisodin otte gange så megen stråling som ellers, før de udvikler solforbrænding. Det svarer til at bruge solbeskyttelsesfaktor 8.
Er skaden sket, så du er blevet forbrændt, er nedkøling af huden med koldt vand det rigtige og bedre end at smøre sig med creme. Aloe vera- præparater er derefter meget lindrende og gode. Curcumin fra gurkemejerodpulver modvirker også forbrænding og virker udmærket smertestillende ved indtagelse. Det er vigtigt at drikke meget vand.
En god creme ved navn Vilact indeholder colostrum med vigtige immunstoffer og blandt andet mandelolie, sheabutter, aloe vera, bivoks og E-vitamin. Ingen æteriske olier, parfume eller parabener. Den er udmærket mod forbrændinger og fås i helsekostforretninger.
Solen er din bedste ven, hvis du bruger den rigtigt.
Forrige artikelNår slankekur bliver sygdom
Næste artikelEnergimedicin – de rette svingninger for kroppen