Sollys eller solcreme?

Nu ser man pludselig i tv, at Danmark er blandt de lande med flest hudkræft-tilfælde, fordi vi ikke passer på i solen og ifølge Kræftens Bekæmpelse ikke smører os ind i litervis af solcreme. Gad vide, om de har aktier i foretagendet?

Jeg har altid ment, at sollys er sundt, men selvfølgelig skal man ikke forbrænde sin hud.

Men jeg har aldrig været tilhænger af solcreme, da jeg mener, den indeholder en mængde skadelige stoffer, som måske kan være lige så farlige som sollys. Hvad mener du?

Thøger

 


 

Tak for mailen. Jeg er helt enig med dig. Vi har brug for solen, men skal passe på ikke at blive forbrændt.

Man mener blandt andet, at en medvirkende årsag til, at der bliver flere og flere børn med sukkersyge, er, at børnene idag bliver smurt ind i solcreme, så solen ikke kan komme til at stimulere dannelse af D-vitamin i huden. D-vitamin er meget vigtig for utrolig meget, blandt andet immunsystemet, der er involveret i udviklingen af type 1 diabetes, der er en autoimmun sygdom.

Desuden indeholder mange solcremer skadelige stoffer, så man skal se sig for, når man køber solcreme.

Forløberen for hudkræft er inflammation, der både kan opstå ved solforbrænding og ved for dårlig kost med sukker, sodavand mm.

Mange gode hilsener

Carsten

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*