Vi er vokset op med så mange advarsler mod solens skadelige virkninger, at mange glemmer solens sunde egenskaber. Sollys modvirker også kræft.
Kræftens Bekæmpelse går traditionelt i front, når der skal advares om solens skadelige virkninger. Vi bør ikke opholde os i solen, når den står øverst på himmelen ved middagstid, og vi bør alle smøre os med faktor 30 eller stærkere solcreme. Det er naturligvis risikoen for hudkræft og modermærkekræft i særdeleshed, der får patientforeningen til at advare mod solens mulige skadevirkninger.
Naturligvis er der grund til at passe på, men du kan også passe så meget på, at det i sidste ende øger din risiko for at få den meget farlige kræft i lymfekirtlerne.
Sollys mindsker risiko for kræft
Forskere fra Karolinska Institutet i Stockholm og universitetet i Uppsala har undersøgt sollysets indvirkning på kræft i lymfekirtlerne. Omkring 7000 danskere og svenskere i alderen 18-74 deltog i undersøgelsen, og ca. halvdelen havde fået diagnosen kræft i lymfekirtlerne. Den øvrige halvdel var raske forsøgspersoner.
Det viste sig, at de forsøgspersoner, som havde opholdt sig meget i solen som børn og unge havde en 30-40 pct. lavere risiko for at få de mest almindelige former for kræft i lymfekirtlerne.
D-vitamin rummer årsagen
Det er atter niveauerne af D-vitamin i blodet, der er mistænkt for at have en betydning. Sollyset får huden til at danne D-vitaminet, og vitaminet er vigtigt for immunforsvaret. Da lymfekirtelkræft dannes i immunforsvarets celler, er der en ret klar sammenhæng.
Kilde: svenska.yle.fi
Forrige artikelNi gode grunde til at vælge kokosolie
Næste artikelHvad kan vi gøre, når humøret daler?