12 stk
5 dl tempereret vand
5 g gær
1 dl Acido yoghurt naturel, kokosyoghurt eller fåreyoghurt
100 g grovvalsede havregryn
200 g revne gulerødder
80 g tørrede tranebær
80 g hele hørfrø
2 tsk uraffineret flagesalt
½ tsk gurkemeje (giver den gule farve, så kan udelades)
400 g speltmel
100 g sigtet speltmel
æg og vand til pensling
Eventuelt sorte sesamfrø til drys
Du kan med fordel lave en ekstra stor portion af dem og fryse ned, så du har til lidt hygge en eftermiddag eller til madpakkerne.
Skræl gulerødderne og riv dem. Rør gæren ud i det tempererede vand. Tilsæt Acido, hørfrø, salt, gurkemeje, gulerødder og tranebær. Tilsæt herefter havregryn og mel og rør dejen godt. Tilsæt hovedparten af melet og lad dejen hæve under et fugtigt klæde ved stuetemperatur i en god times tid.
Ælt dejen med det sidste mel, form bollerne og lad dem efterhæve en times tid eller i cirka 20 minutter på hæveprogram i ovnen. Pisk et æg sammen med lidt vand og pensl bollerne med det.
Bag de lækre boller ved 200 grader i 30-40 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte.
600 g økologiske aroniabær
saften fra 1 citron
200 g kokossukker
1 stang vanille
1 brev økologisk melatin
Skyl aroniabærrene. Hæld bærrene i en gryde med citronsaft og vanillekorn fra en stang vanille. Lad det boble i cirka 15 minutter. Tilsæt kokossukker og melatin og lad det hele koge i et par minutter. Hæld marmeladen på rengjorte glas (eventuelt Atamon-skyllede) og opbevar den i køleskab.
Fra bogen: Mad – kunsten at spise godt og leve sundt, af Anette Harbech Olesen
En hyldest til den gode mad af de bedste råvarer lavet med lækre billeder, tykt bogbind og skøn hørryg.
Det er let at gennemskue, hvad der er glutenfrit, mælkefrit og vegetarisk i bogen – og du kan sagtens lave mad uden de ingredienser, som flere og flere undgår.
Se mere, find flere opskrifter og inspiration på madforlivet.com