Liv

Sommer, kryb og kravl

4. juli 2016

Sommeren byder på friske bær og duftende blomster. Det er ikke kun paradis for os, men også for de mange kryb og kravl, der ødelægger vores planter og sommerhygge. Heldigvis kan du slippe af med skadedyrene – uden at skade naturen.

Myrer besætter køkkenbordet for at nyde buffeten af de klistrede saftrester, børnene har spildt. Myg forsssssssssstyrrer nattesøvnen. Men når deres summen pludselig stopper, breder panikken sig. For det kan betyde, at de har fundet et dejligt stykke bar hud at stikke snablen ned i, og at de nu mæsker sig i dit lækre blod.

Der er nok ikke mange, der betegner kryb og kravl som en glædelig del ved sommeren. Og det er nemt at blive desperat, når de afbryder sommerhyggen.

Men hvordan kommer man dem til livs uden brug af kemiske midler?

 

Myrer

De invaderer både dit køkken, dit havebord til familiefødselsdagen og dine blomsterbede. Til udendørs bekæmpelse er det mest effektive at finde alle havens myretuer og angribe ved at hælde kogende vand direkte ned i tuen. Jo flere du får ram på i tuen, jo færre når ind i dit hjem.

Du kan også bruge en dræbende blanding af noget så uskyldigt som lige dele kartoffelmel og floormelis tilsat lidt bagepulver. Det søde floormelis gør, at myrerne er vilde med blandingen, derfor transporterer de det med hjem for at nyde festmåltidet med resten af tuen og ender med at æde sig ihjel. Blandingen kan både bruges inde og ude.

Det er altid godt at forebygge. Reparer revner og sprækker i fundamentet på dit hus, så myrenes adgangsveje til dit hjem bliver lukket. Og så er det altid vigtigt at huske, at myrer elsker mad og søde sager. Sørg derfor for at holde beholdere med mad lukkede, undgå affald, der er tilgængeligt for myrerne og sørg for at pakke maden væk, så snart, du er færdig med at bruge den.

 

Hvepse

Bier og brumbasser er ofte harmløse og angriber kun, når de føler sig truede. Til gengæld er hvepse langt mere aggressive, og de kan være en pestilens, når man gerne vil nyde en skål jordbær med fløde eller en sodavandsis i det gode vejr.

Når du vil af med hvepsene, er den mest effektive måde at fjerne hvepseboet. Tag en sæk og hold den om hvepseboet, mens du vrikker boet løst, så det falder ned i sækken. Destruer derefter sækken ved f.eks. at brænde den. Om aftenen er hvepsene hjemme og mindre aggressive, derfor er det en god idé at fjerne boet der. Det kan dog være risikabelt som privatperson  – der ikke er vant til det – selv at fjerne et hvepsebo. Og hvis du er allergisk er det især et ‘no go’. Kontakt i stedet et skadedyrs-firma. Det koster under 1000 kr. at få fjernet et hvepsebo.

For at holde antallet af hvepse i haven nede, kan du også bruge fælder. Du kan købe en fra A Green Way med biologisk lokkespray, der er pesticidfri. Lokkemidlet tiltrækker kun hvepse, ikke bier eller andre nytteinsekter.

 

Dræbersnegle

Dræbersnegle hærger dine blomsterbede og holder fest i din urtehave. Sørg for at indsamle alle de snegle, du kan finde rundt i haven og afliv dem. Det kan gøres med spilkogende vand eller ved at hakke hovedet af dem.

Det er en god idé at gå en runde i haven hver aften eller morgen i løbet af foråret. Dermed undgår du et stort snegleangreb i dine bede om sommeren.

Det er også vigtigt at være opmærksom på snegleæg. På en sæson kan en snegl lægge flere hundrede hvide eller gullige små æg. De ødelægges også med kogende vand.

Undgå helst at bekæmpe sneglene med salt, da det er skadeligt for jord og planteliv og kan sive ned i grundvandet.

Der findes også sneglehegn, der gør det nemt og effektivt at holde sneglene væk fra dine grøntsager.

 

Myg

bssssssssssssss. Bare lyden kan få hele kroppen til at klø afsindigt. Om dagen er nye myggestik sjældne, men om aftenen og tidligt morgen er myggene aktive. Hanmyggene stikker ikke, de bruger deres snabel til at samle nektar fra blomster. Til gengæld stikker hunmyggene for, at deres æg kan udvikle sig. De tiltrækkes af varme og lugt fra din krop. Myggene foretrækker særligt nogle kropslugte frem for andre. Så hvis det er dig, der bliver stukket mest i familien, må det være fordi, du dufter dejligt.

For at afskrække myggen indeholder myggespray duftstoffer. Duftstofferne kan være allergifremkaldende, og så kan de irritere sart og solskoldet hud. Derudover indeholder mange myggesprays kemi, og flere myggeafskrækkende midler indeholder insektgift. Det er heldigvis muligt selv at lave myggeafskrækkende midler.

I tropiske lande, hvor det vrimler med myg, planter folk eukalyptustræer rundt om husene for at holde myggene væk. Du kan selv lave et middel med eukalyptus, der afskrækker myggene. Køb en æterisk eukalyptusolie (kan fås i helsekostforretninger) og bland den med en anden olie som mandelolie eller olivenolie. Pas på med at bruge for meget eukalyptus, da det lugter ret kraftigt. Køb en lille rejseflaske, du kan putte olien i. Så er den nem at tage med på farten.

Smør dig dog ikke med olien, når du skal ud i solen, da det vil få din hud til at stege. Vent til skumringstimerne – det er også typisk her, myggene stikker.

Du kan også købe ”Stik ikke-olie” fra Urtegaarden. Den er økologisk, 100 pct. baseret på naturlige æteriske olier og indeholder blandt andet pebermynte- rosmarin- og tea tree-olie.

Hvis du vil holde myggene væk i hjemmet, kan du købe en pakke Summer Incense Spiral. Spiralerne dufter af krysantemum samtidig med, at de effektivt holder myggene på afstand. Og så er de helt fri for gift og baseret på planteekstrakter og æteriske olier.

Men hvad med den forpulede kløe? Myggestik klør, fordi myggene sprøjter et stof ind, der forhindrer blodet i at størkne, mens de suger. Når de er færdige, suger de en del af giftstoffet ud igen. Så hvis du fanger myggen i at suge dit blod, skal du lade den sidde – ellers risikerer du, at myggestikket klør endnu mere.

Hvis du vil undgå at kradse dig selv til blods, kan det være en god idé at finde nogle midler, der kan lindre den utålelige kløe. Et godt råd er at bruge kulde som f.eks. en isterning. Her kan agurk, kokosolie og aloe vera også have en behagelig og kølende effekt.

Et andet af naturens egne virkemidler er planten vejbred. Den lever og vokser langs vejkanter og stier. Plantesaften kan virke lindrende på diverse insektbid. Du skal blot nulre et blad mellem fingrene og gnubbe myggestikket med det.

 

Møl

Møl har en hang til tekstiler eller dine økologiske mel og gryn – og det kan være en kæmpe plage. Det er faktisk ikke de fuldvoksne møl, der mæsker sig i vores mad, møbler og tøj, det er æggene og de små nyudklækkede møl, der er skyld i skaden. Det kan være utroligt svært at se æggene, men de er heldigvis nemme at slippe af med, da de er meget sårbare. Hvis du tager puderne af din sofa og banker dem nogle gange, skulle de fleste æg være væk. De tekstiler, der ikke er for store, kan kommes i vaskemaskinen ved 60 grader eller fryses ned i 2 døgn – så er du sikker på, at alle møl er døde.

Skabe og skuffer, hvor der har været møl, skal rengøres. Sørg for også at rense de små hyldehuller. Og så pak alle madvarer forsvarligt ind med tætsluttende låg eller poser, så et inficeret produkt ikke ‘smitter’ de andre.

Du kan også købe mølposer til at lægge i skabet for at skræmme møllene væk. Colibri laver f.eks. nogle, der indeholder 100 pct. rene botaniske ekstrakter. De er pakket i genbrugspapir af bomuld og håndlavet med stor hensyntagen til miljøet og den sociale udvikling i Tamil Nadu, Indien.

De fleste af de nævnte produkter kan købes i helsekostforretninger.

__________

 

Nyttedyr

Når du vil de belastende insekter til livs, er det mest oplagte at lade naturen klare arbejdet selv. Fugle er effektive til at holde bestanden af skadedyr nede.

Gør din have fuglevenlig – køb fuglebade, fuglehuse og foder. Det kan være en god investering, der både belønner dig med færre insekter og herlig fuglesang sommeren igennem.

En anden god insektbekæmper er pindsvinet. Og så er det altid dejligt med lidt puslen og liv i haven. Hvis du vil have pindsvinet til at fange snegle, er det en god idé at holde græsset lavt.

__________

 

Vidste du?

Der er flest hvepse sidst på sommeren. Det skyldes, at danske hvepse kun lever et år. Mellem april og maj er dronningerne færdige med deres vinterdvale. Her går de hvert til sit for at finde et egnet sted til at bygge et bo og sætte nye hvepse i verden. Når det første kuld er kommet på vingerne, sørger de for at skaffe mad til de nye larver og bygge boet større, mens dronningen ikke laver andet end at producere æg.

Sidst på sommeren har hvepseboet opnået sit maximum af beboere (typisk 2000-3000 hvepse) og kolonien går i opløsning. Hvepsene har ikke lang tid tilbage at leve i. Derfor bliver de mere aggressive og nærgående og får hang til søde sager, der er en nem kilde til energi. Når frosten kommer, går de nye dronningelarver i dvale, så de er klar til at bygge deres eget bo til næste år.

 

Forrige artikelOpskrift på glutenfri pizza

Næste artikelFor børnene handler ferien om nærvær