Skøn

Sommerglød – gør den endnu smukkere!

Foto: Shutterstock
1. juli 2019

En mæt og smuk sommerglød kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Den ensartede farve kræver en ren og velplejet hud, der både får næringsstoffer og evt. et svalende betræk oven på en dag i solen. Vi ser på skønne aftersun-rutiner.

Mange af os elsker fornemmelsen af blød sommerhud med smuk glød og farve. Ofte sker der bare det, at farven er uens, huden er helt tør og skællende eller måske læderagtig af overdreven ristning.

Her kan vi faktisk gøre nogle meget simple ting for at forberede huden til solen, og bagefter tilføre den ekstra fugt og pleje, der bare får huden til at se ekstra strålende, sund og smuk ud.

Solbadning var ikke altid farligt

Måske husker du 80’erne i det forrige årtusinde med charterferier, hvor “solnarkomanerne” stod tidligt op og reserverede de bedste solsenge, smurte sig i olie og stegte hele dagen. Nogle havde muligvis gjort det flere år i streg og deres hud blev tykkere og tykkere, ja nærmest tyk som læder.

Man skal huske, at solbrændthed også er en måde for kroppens celler at beskytte sig selv på. Det var vildt moderne dengang – huller i ozonlaget og hudkræft var endnu ikke en bekymring. Man var også lidt mindre krops- og nøgenhedsforskrækket – nu vi har de nostalgiske (sol)briller på, men det er en helt anden historie …

Forberedelser indefra

I dag vil mange af os gerne have en super vital, lækker og strålende udseende hud. Det er heldigvis moderne at have alle farver… det eneste vi gerne vil undgå er at blive (for)brændt.

Vi kan for-forberede ved at spise masser af antioxidanter gennem frugt og grønt, gennem greens og hybenpulver, gulerødder osv. Masser af grønne lækkerier og husk så endelig væske, som vand, gerne med bær eller mynte i. Få de gode hudplejende olier i maden eller som tilskud.

Andre gode tilskud nævnes herunder – også hvis du oplever særlige udfordringer, når solen kommer, og huden eksponeres.

De udvendige forberedelser er faktisk nogle, man kan fortsætte med i hele solsæsonen:

Scrub huden jævn

Der er delte meninger om at skrubbe og peele. Jeg er helt klart for.

Selve det at adressere kroppen med hamphandsker, en børste eller med hænderne med en dejlig bodyscrub kan give en mere bevidst fornemmelse af kroppen og kroppens grænser, og det kan nærmest blive et helt vanedannende ritual.

For nogle om morgenen til at sætte i gang, for andre om aftenen efter dagen. I forhold til at sætte gang i blodcirkulationen i huden, så understøtter scrub både udrensning af affaldsstoffer og hjælper derved med at mindske og fjerne cellulite i bindevævet og på samme tid fjerne de tørre overfladeceller.

Det medvirker på den måde også til at lægge grundlaget for en flot ensartet farve og glød i solen. Faktisk synes mange, at hvis man også bruger en scrub i solsæsonen kan det godt virke, som om man får langsommere farve, fordi man fjerner de tørre, men måske brune ydre hudceller, til gengæld bliver farven mere intens og kan vedligeholde den smukke glød længere.

Det skønne, samlende bindevæv

Man kan være nok så slank og stadig have cellulite og et slapt eller bulet bindevæv. Udover scrubs og aktive bodyolier udefra, der understøtter udrensningen, så er det indefra, der især skal sættes ind med fokus på ikke mindst syre-base balancen i kroppen.

For meget syre kan komme fra kosten, men også stress kan forstærke det. Alene det at huske at drikke vand gør en stor forskel, men derudover at skære ned på de klassisk syredannende fødevarer og drikke og skrue op for de mere basedannende.

Der findes glimrende lekture om emnet både på nettet, men også i bøger som ‘Alkaline Living’ af Bettina Delfs eller ‘Få styr på din syre-base balance’ af Simonne Holm eller Rie Møllers ‘Syre-base balancen i krop og kost’.

Efter en skøn dag i solen

Hvis man har været en tur ved eller på havet, så har man ofte lyst til at få skyllet sig i ferskvand og måske få skyllet sand af kroppen og ud af håret.

Efter badet er det her aftersun virkelig kommer til sin ret. Kølende, plejende og fugtende. Smør eller spray gerne både ansigt og krop. Det vil både være med til at berolige og fugte huden, men også hjælpe med at bevare den gyldne kulør og glød.

Weleda Edelweiss Aftersun Lotion, hvor Edelweissekstrakten netop virker som en antioxidant og dermed også er med at beskytte cellerne mod UV-skader. Olivenolie nærer og aloe vera køler og giver langvarig fugt. En dejlig og meget fugtende aftersun, der er let i konsistensen.

En anden meget populær Aftersun er Mellisas Aftersun Lotion, der er elsket af mange. Her er plejende olier fra avokado, oliven og solsikke, samt asiatisk vandnavle, rosmarin og ginkgo biloba, der virker opstrammende, mens nærende kakaosmør tilfører fugt og beskyttelse.

Vi må ikke glemme Avivirs Aloe Vera Aftersun uden duft, som ikke bare reparerer og plejer huden efter solen, men også forbedrer hudens egen evne til at danne pigment. Så bliver det lettere dagen efter at blive brun. Man kan også bruge den som bodylotion op til, at man skal på ferie for at forberede huden på at modtage solen.

Alphanovas Après Soleil Gel er i en dejlig spray-form, der gør den nem at fordele. Alt i alt skal man kigge efter de rene, økologiske gode sager med fugtgivende og kølende egenskaber og samtidig med antioxidanter til at beskytte huden.

Og så behøver man altså slet ikke skulle til noget særligt arrangement for at bruge en aftersun med glimmer, men skal man lige til et sommerbryllup eller fest, så er Rudolph Cares Aftersun Shimmer Sorbet virkelig ekstra forskønnende …

Til dig, der nemt får soleksem

Hvis man gerne vil have den glød, solen giver, uden af få soleksem, er det ikke mindst indefra, man kan gøre noget.

Du forbereder din hud på solen gennem at spise betacaroten. Hvis du allerede har en historie med soleksem, kan du supplere med Helioron-dråber fra Allergica, da vil huden bedre kunne omsætte og tåle solens stråler.

Naturdrogeriet har også Sol-Klar, der er en blanding af betacaroten og granatæbleekstrakt, der bl.a. er høj på antioxidanter i en form, der beskytter huden mod skader fra solens stråler, men ikke forhindrer, at man får farve.

Udefra er det vigtigt at holde sig fra solcremer med olier i, hvis du lider af soleksem. Gå efter de såkaldt oliefri eller non greasy-solcremer – også i aftersun-produkterne.

Der er flere skønne – f.eks. Green Peoples Hydrating Aftersun, som er en fugtbevarende og kølende lotion, der både køler og beroliger med aloe vera, kamille, myrra, calendula, abrikos og kølende mynte. Den er skøn både i ansigtet og til kroppen.

Green Peoples non greasy-solcremer er virkelig velegnede i forhold til beskyttelse mod soleksem. Husk bare, at det ikke virker, hvis man først har fået en olie på huden inden under, for så er vi lige vidt. Det samme gælder ved hårbalsam, som ikke skal røre ved huden, så lad ikke håret hænge løst ned over skuldrene, mens det tørrer, hvis du har tendens til soleksem.

Annemarie Børlinds Aftersun Cooling Gel er ligeledes oliefri og på linje med ovennævnte fra Green People.

God fornøjelse med solen, huden og gløden!

 


Fotosensibel hud

Det er godt og vigtigt at være opmærksom på, hvis du tager visse typer medicin, at nogle typer kan gøre huden mere sart i solen. Det kalder man også fotosensibilisering.

At være fotosensibel betyder, at du f.eks. hurtigere bliver rød eller skader huden, det har intet med lysten til at få taget billeder til Instagram eller lignende (hæ, hæ).

Så læs altid indlægssedlen grundigt på din medicin, så du er advaret, inden du går ud i solen.

 


 

Hudens pigmentering

Det hudlag, hvor de pigmentproducerende celler findes, er i dermis, som er det midterste lag, og det man faktisk også kalder læderhuden.

Til dette lag kan man indefra styrke og give en mere regelmæssig pigmentering med f.eks. New Nordics Skin Care Pigment Clear, der er baseret på indiske stikkelsbær, granatæble, alger, vitamin C og kobber.

Ikke mindst kobber virker normaliserende på mørke pigmenter, men det er synergien i kombinationen med de andre ingredienser, som gør forskellen.

Forrige artikelMen hvad gør forhuden egentlig godt for?

Næste artikelPantsystem udvides til gavn for miljø og klima

Tine Juul Andersen

Skønhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2012.