Jane Faeber: Dette er min yndlingsdessert. Denne sommertærte er smuk, frisk og helt naturlig.
Du skal bruge:
150 g blødt smør
100 g mandelmel fra Funktionel Mad
2 spsk loppefrøskaller
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
70 g mørk chokolade
Sådan gør du:
Opvarm ovnen til 200 gr. Kom alle ingredienserne i en skål og ælt dejen godt sammen. Tryk den derefter ud i en smurt tærteform. Hak chokoladen groft og fordel den ovenpå tærtebunden.
Bag tærtebunden i den varme ovn i ca. 10-12 minutter, til den er fast og let gylden. Tag tærtebunden ud, sæt i køleskabet og lad den køle af, så chokoladen stivner.
Du skal bruge:
1½ dl cremefraiche 38 %
1 tsk vaniljepulver
3 dl fløde
300-400 g blandede friske bær (f.eks. blåbær, hindbær, brombær og jordbær)
Sådan gør du:
Pisk cremefraichen luftig med vaniljepulver. Pisk fløden til skum. Vend de to sammen i en skål. Skyl og rengør alle bærrene. Halver de største af dem.
Fordel cremen oven på tærtebunden og læg bærrene ovenpå.
Fra Jane Faerbers ‘Mæt og slank med LCHF’.