Nyheder

Sommertid er sundt

27. juni 2022

For godt en uge siden stillede vi urene en time frem. Sommertid gør aftenen lysere og den årle morgen mørkere. Det er godt for vores helbred.

Egentlig er sommertid en afvigelse fra normalen. Det er vintertiden fra oktober til marts, der er normaltiden, men fra 1980 indførte man sommertiden for at tilpasse uret vores døgnrytme. Initiativet blev taget for at udnytte dagslyset bedre, så der kunne spares på energien.

Forvirring om sommertid

Sommertiden er to gange årligt genstand for lidt forvirring, når der opstår tvivl om, hvorvidt havemøblerne skal tilbage på terrassen eller frem fra skuret.

Sommertiden menes også at have en del dyreliv på samvittigheden, når f.eks. rådyr vælger at krydse færdselsårer på tidspunkter, der før var rolige og ufarlige, men som pludselig er blevet myldretid.

Nogle ser helst de to årlige ur-korrektioner afskaffet, men skulle det ske, bør vi måske holde fast i sommertiden og afskaffe normaltiden.

Sommertid mod depression

Forskning indikerer, at en afskaffelse af normaltiden kunne have en positiv indvirkning på folkesundheden. Hvis vi gjorde sommertiden til normaltid året rundt vil det nok betyde mørke morgener og formiddage i vinterhalvåret – men til gengæld vil eftermiddagene være lysere. Det er om eftermiddagen, at hovedparten af os kommer hjem fra arbejde, og lyset er vigtigt for helbredet i en sparsom fritid.

Vinterdepressioner

Overlæge Henrik Dam fra ”Center for Lysterapi” på Rigshospitalet har med sine kolleger igennem en årrække forsket i, hvordan variationer i dagslyset påvirker vores humør og sindstilstand.

– Når vi med sommertiden får et ordentligt skud ekstra dagslys, mens vi er vågne, så har det betydning for vores stemningsleje. En betydelig del af befolkningen har en tendens til at udvikle vinterdepressioner, hvor de bliver energiløse, spiser og sover mere. Men vinterdepressionerne forsvinder som dug for solen, når foråret og sommertiden sætter ind, forklarer Henrik Dam til Videnskab.dk.

Kulde og mørke

Henrik Dam og hans kolleger har altid kunnet mærke forskel på sommer og vinter på klinikken. De fik langt flere besøg af patienter med depressioner i vinterhalvåret, og derfor besluttede de i slutningen af 90’erne at forske i problematikken.

De bad deres patienter om at udfylde et spørgeskema hver tredje uge, hvor patienterne skulle skrive, hvordan de havde det. Disse oplysninger blev registreret sammen med vejrinformationer fra DMI de pågældende dage.

Resultaterne viste, at der er to faktorer, der spiller ind på vinterdepressioner. Den ene faktor var lysmængden, hvor mindre lys gav større depression. Men temperaturen spillede også en rolle, for jo koldere, det var, desto større depression.

Afskaffelse af normaltiden

Den britiske seniorforsker, Mayer Hillman fra ”The Policy Studies” har tidligere i ”British Medical Journal” plæderet for en afskaffelse af normaltiden – det, nogle kalder vintertiden.

Mayer Hillman henviser til to undersøgelser, han selv har været ankermand på. De viser, at samfundet kan opnå store fordele ved at lade sommertiden fortsætte hen over vinteren. Men Mayer Hillman vil dog stadig stille urene to gange om året; i sommerhalvåret bør man sætte urene yderligere en time frem, mener han.

Lille ændring med stor virkning

Mayer Hillman argumenterer for, at en times ekstra lys om eftermiddagen vil gavne langt mere, end en times mindre lys om morgenen vil skade. Børn vil kunne tilbringe længere tid udendørs, og ældre mennesker, der frygter mørket, vil have et længere tidsrum, hvor de kan komme ud.

Ifølge Mayer Hillman er det en lille ændring med en stor effekt på folkesundheden. Men Henrik Dam er dog lidt mere skeptisk. Han peger på, at lyset i vinterhalvåret generelt er så svagt, at det kun er lyset omkring middag, der er stærkt nok til at modvirke vinterdepressioner.

Kilde: Videnskab.dk

Forrige artikelFiskeolie kan hjælpe kræftpatienter

Næste artikelKarry kan hjælpe hjernen