Vi har kogt ris og grønne linser sammen for at spare tid. Du kan også kombinere røde ris og røde linser eller brune ris og quinoa.
4 personer
Sorte ris og linse mix
2½ dl sorte ris
2½ dl grønne linser
1 liter vand
1 tsk salt
1 tsk kardemommefrø uden skaller
Bagt aubergine
½ tsk knust spidskommen
½ tsk knust chili
½ tsk knust gurkemeje
Salt og peber
4 spsk citronsaft + 1 tsk til at massere ind i grønkålen
1 stor aubergine skåret i tern
Salat
2 store stokke grønkål, ribber fjernet og fint hakket
1 avocado skåret i tern
½ rødløg, finthakket
1 håndfuld mintblade, hakket fint
1 lille håndfuld pistacienødder, hakkede
5 tørrede abrikoser, skåret i tern
1 ½ dl yoghurt
Tænd ovnen på 200 grader.
Skyl ris og linser i rindende vand og put dem i en gryde med vand, salt og kardemommefrø. Læg låg på og bring gryden i kog. Skru ned for varmen og kog ved svag varme i 30 minutter eller indtil ris og linser er møre, og al vandet er kogt væk.
I mellemtiden blander du spidskommen, chili, gurkemeje, salt, peber, olivenolie og citronsaft. Hæld auberginetern og krydderier i et ovnfast fad. Sæt det i ovnen 30 minutter.
Lad både risblandingen og auberginerne køle af, mens du tilbereder salaten. Put grønkålen i en skål, tilsæt citron og olivenolie og massér det ind i grønkålen et par minutter, indtil den bliver lidt blød. Tilføj de øvrige ingredienser og bland alt godt sammen. Server yoghurten til.
Forrige artikelAnne Herdorf: “Sundhed er et vidt begreb”
Næste artikelÅreknuder og væskeophobning: Få styr på dit venekredsløb