Søvn til rette tid

Du kan både få for lidt og for meget – eller for afbrudt søvn. Det er så vigtigt, at vi får passet sengen på den rette måde, for ellers kan vi spise og leve nok så sundt og dyrke nok så meget motion – og stadig være trætte.

Der er mange ting, der er nødvendige for at bevare sundheden, og en af forudsætningerne er en ordentlig søvn af god kvalitet. Vi skal blandt andet have nok af den dybe, afslappende søvn, og under søvnen skal vi have perioder med drømmesøvn, hvor vores underbevidsthed arbejder på højtryk med at bearbejde de indtryk, vi har fået om dagen. Vi får gennem søvnen hjælp til at få oversigt over, hvad der er vigtigt i livet, og idéer til løsning af vores problemer og opgaver. Får vi en god kvalitetssøvn, vågner vi udhvilede og får overskud til at klare det, vi skal og gerne vil.

Bliver søvnen for kort eller vågner vi mange gange, f.eks. på grund af snorken, hvor vi er ved at blive kvalt (søvnapnø), vil vi være trætte fra morgenstunden og risikere at falde i søvn på arbejdet, eller når vi fører bil.

Mangel på søvn fører også til, at vi lettere bliver stressede, at vi ikke kan overskue de opgaver, vi har i løbet af dagen, og at vi bliver dårligere til at løse dem. Vi begår blandt andet flere fejl.

Vores muskler, kredsløb og organer lider også, hvis vi mangler søvn. Sover vi for lidt, mindre end 6-7 timer, øges risikoen for overvægt rigtig meget. For lidt søvn øger også risikoen for fedme hos børn, og børnene bliver uligevægtige, får adfærdsproblemer, hæmmet intelligens og evne til at lære og udvikle  deres sprog.

Det er bedst at sove fra klokken 22.30 og at stå op på samme tid hver dag, også om søndagen. Allerede fra klokken 18 producerer kroppen mere væksthormon og reparationshormoner, blandt andet søvnhormonet melatonin, og disse hormoner udnyttes bedst, hvis man går tidligt i seng. Psyken bliver  “repareret” fra klokken 02.00 og bedst i dyb søvn. Med alderen nedsættes dannelsen af både melatonin og væksthormon, og søvnen bliver ikke så dyb. En middagslur kan hjælpe lidt, blandt andet på hjernens kapacitet for indlæring.

Pas på søvntyve

Der er rigtig mange ting, der kan modvirke eller “stjæle” en ordentlig søvn. Alkohol om aftenen hæmmer både dyb søvn og drømmesøvn. Søvnkvaliteten bliver dårlig. Det samme gælder for nikotin, koffein og andre stimulanser. Det er også bedst at undgå anstrengende motion om aftenen Der må ikke være lys i soveværelset, heller ikke udefra eller fra et TV. Sengen er til sex eller til at sove i – ikke til tankearbejde. Smerter giver en dårlig søvn. Det gør kramper og uro i ben og fødder samt kolde fødder også. Psykiske problemer, stress, angst og depression ødelægger også søvnen.

Lægemidler går også påvirke søvnen negativt. Blandt andet blodtryksmedicin, især betablokkere, astmamedicin, vanddrivende medicin, gigttabletter, kolesterolsænkende medicin og depressionsmedicin. Det gælder også muskelafslappende medicin samt sovemedicin, der egenerelt ødelægger søvnkvaliteten, selvom man måske opnår nogen søvn med den.

Hormonbehandling med for meget skjoldbruskkirtelhormon, binyrebarkhormon eller kunstige kønshormoner kan også gå ud over søvnen, men modsat kan en svingende eller nedsat mængde hormoner også medføre søvnproblemer.

Mangel på sunde fedtsyrer, magnesium, kalk, D3-vitaminer, B-vitaminer, C- og E-vitaminer samt jernmangel kan faktisk også stjæle din søvn.

Skadelige elektromagnetiske påvirkninger fra for eksempel en clockradio, mobiltelefon, højspændingsledninger eller jordstråler kan også ødelægge søvnen. Vi mennesker er komplekse dynamiske væsener, som er følsomme for både naturlige og kunstige elektromagnetiske felter. Under dyb søvn og meditation  er der resonans mellem det enkelte mennesker og planeten. Energi og information overføres til os.

Gode omstændigheder for søvn

Du skal være færdig til at sove og have lagt dagens problemer bag dig. Du kan blandt andet have snakket med din partner om de emner, du synes, er vigtige og fylder meget i  din hverdag. Eventuelt har du lavet en liste over opgaver, der skal klares næste dag – så du får ro i hovedet til at sove. Det skal også være ro huset, og dørene skal være låst.

Der skal være mørkt i soveværelset, uden lys gennem vinduet. Luften skal være frisk.

Sengen skal være god med en ordentlig  madras og hovedpude og eventuelt forsynet med ekstra puder til støtte for ømme led. Ved smerter kan man få mere ondt, når man vender sig, og så kan det være en fordel at bruge lagen og nattøj af silke.

Naturlige søvnmidler

Er det nødvendigt med noget at sove på, så vælg noget naturligt som f.eks. kamillete, lindete, baldrian (valeriane) og humle. Man kan også anvende aromaterapi i form af æteriske olier i en fordamper, for eksempel lavendel eller citronmelisse.

Naturmidlet Melissa indeholder grøn te, kamille, B-vitaminer og magnesium, der er med til at slappe musklerne af. Bach’s blomstermedicin er også en mulighed – se også Anette Opstrups artikel om børn og søvn på side 26. I sværere tilfælde kan man forsøge med naturmedicinen hyperikum (perikum), 2 tabl.  ved sengetid. Det er et godt søvnmiddel, når den tages før sengetid, og den virker smertestillende ved især nervesmerter.

Der findes også gode homøopatiske midler mod søvnløshed. For eksempel Dormi, Belladona D3 og Neurexan Heel.

Gode råd mod søvnløshed

Kniber det med at falde i søvn, så træk vejret dybt og langsomt og tæl samtidigt dine åndedrag. Hvis du koncentrerer sig om det, så når du garanteret ikke til tyve. Sover du sammen med nogen, kan du i stedet forsøge at trække vejret i takt med den anden.

Lykkes det ikke at falde i søvn, så stå op og læs noget eller lav noget andet. Når du så er træt, kan du lægge dig igen. Tag eventuelt et varmt bad. Hvis du efter opvågning om natten ikke kan falde i søvn, kan du have en termokande med kamillete stående ved siden af sengen.

Motionsformer som Tai chi og Qi gong kan være med til at bedre søvn og søvnmønster.

Sørg også for at få et dagligt tilskud af fedtsyrer, for eksempel fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie samt evt. stærke B-vitaminer (et B-kompleks).