Forskere har for første gang påvist en forbindelse mellem søvnvaner og dødelighed. Sover man for lidt eller for meget, kan det forkorte livet.
Hvordan sover du om natten? Mindre end syv timer? Eller mere end otte timer? Hvis du kan svare ja på et af de to sidste spørgsmål, er du i en særlig risikogruppe. En dødelig risikogruppe.For første gang nogensinde har en gruppe forskere nemlig undersøgt, hvordan måden man sover på hænger sammen med risikoen for at dø tidligt. Resultatet af undersøgelsen viser, at hvis man sover længe eller meget lidt, så er man særligt udsat for at få et kortere liv, end hvis man sover gennemsnitligt otte timer i døgnet. Sovevaner påvirker dødelighedUndersøgelsen er netop blevet offentliggjort i Sleep, der er det officielle tidsskrift for Associated Professional Sleep Societies. Søvnforskerne fra Institut for Arbejdsmedicin i Helsinki i Finland har sammenlignet studier af sovevaner fra 1975, 1981 og i dag. 21.268 personer er blevet spurgt om, hvordan de sover. Om de sover under syv timer i døgnet eller over otte timer, om de sover godt eller dårligt, og om de bruger sovepiller eller beroligende medicin. »Undersøgelsen viste en forbindelse mellem sovevaner og dødelighed, mest markant når det gælder søvnens længde«, siger doktor Christer Hublin, der har ledet forskerholdet. Forskerne kender ikke årsagResultaterne viser også, at der var større dødelighed blandt dem, der jævnligt brugte enten sovemedicin eller beroligende medicin. Forskerne kan ikke give en begrundelse for den øgede dødelighed, men de kan blot konstatere, at den findes. Der må flere undersøgelser til, mener Hublin. »Vores resultater beviser bare, at der er en forbindelse mellem søvn og helbred«, siger han. Mænd påvirkes mestDet er især mændene, der er udsatte, hvis de sover for lidt eller for meget. For dem, der sov under syv timer, var dødeligheden på 26 pct. for mænd og 21 pct. for kvinder. Blandt dem, der sov over otte timer, var dødeligheden henholdsvis 24 pct. og 17 pct. Brugte de undersøgte personer sovepiller eller beroligende medicin, var dødeligheden helt oppe på 39 pct. for kvindernes vedkommende og 31 pct. for mændenes. Kilde: Politiken