Bakterier: Spis bare en regnorm, min skat!

Af: Anette Straadt, sundhedsplejerske

Foto: Scanpix/Iris

Ro, renlighed og regelmæssighed! De tre R’er for korrekt håndtering af småbørn får stadig trangere kår. Denne gang giver vi renligheden en over fingrene, for vores tarme har brug for bakterierne, som ikke overlever i et afsprittet hjem.

”Vi skal spise – gå ud og vask dine hænder”. Sådan lyder det ofte i børnefamilier, når klokken nærmer sig 18. For mange forældre er det helt utænkeligt, at barnet sætter sig til bordet med jord under neglene og sandkassesand mellem fingrene. Hænderne skal være skrubbede med sæbe, tørret i et helt rent håndklæde og derefter helst sprittet grundigt med håndsprit.

I den bedste mening vil forældrene sørge for, at så få bakterier som muligt finder vej fra haven og ind til spisebordet og derfra videre ind i kroppen.

Det er slet ikke så underligt, at forældrene tænker sådan. I rigtig mange år er vi blevet bombarderet med plancher og oplysninger om, at vi skal holde vores børn og os selv raske ved at have en streng hygiejne.

Vi skal vaske hænder, spritte hænder, skifte karklude dagligt, vaske tøjet ved høje temperaturer og så videre. Vi skal gøre rent i vores hus. Beskidt tøj er tegn på manglende hygiejne. Bakterier er altså som udgangspunkt noget farligt, man skal bekæmpe og udrydde mest muligt.

Det rene er sundt! Eller?

Ordet hygiejne stammer fra den græske gudinde for sundhed Hygieia og kan oversættes med: Læren om renlighed. Renlighed og sundhed har altså været koblet sammen i utroligt mange år.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside står, at hygiejne er ”metoder og rutiner til at opnå og opretholde renhed og sundhed”. Her findes bl.a. en guide til, hvordan man effektivt vasker hænder.

Rådet for bedre hygiejne har som en af deres overskrifter: ”Et rent hjem er et sundt hjem”. Alle stedet møder vi således holdningen, at sundhed kræver renhed. I institutioner hænger sprit, vores rengøringsmidler er super effektive, vores vaske- og opvaskemaskiner vasker ultra rent. Vi vasker hænder til hudløshed og befaler vores børn at gøre det samme.

Så hvorfor bliver vi og de alligevel så ofte syge? Og hvorfor får flere og flere børn allergi? Kunne vi være ude i en misforståelse? Er al skidt måske alligevel ikke lige skidt?

De værdifulde bakterier

Seniorforsker Julie Antvorskov har i flere artikler blandt andet på dr.dk udtalt, at bakterier faktisk har værdi for os mennesker. En god portion skidt og snavs er med til at hærde vores immunsystem, så vi ikke så nemt udvikler allergi og autoimmune sygdomme. I stedet kan det faktisk styrke vores immunforsvar at møde nogle jordbakterier.

Ifølge Julie er langt de fleste bakterier i skoven, haven eller på stranden ikke sygdomsfremkaldende. De vil tværtimod gøre immunsystemet stærkere. Heller ikke børneorme afskrækker Julie Antvorskov. Ormeinfektioner kan ligesom bakterierne være hensigtsmæssige for immunsystemet og dermed for kroppen.

Man kan sammenligne bakterier med viden. Hvis dit barn skal blive klog og intelligent skal det præsenteres for en masse viden løbende. Hjernen skal stimuleres og udsættes for nye input gennem hele barndommen. Der skal både læres bogstaver, tal, sprog, ligninger og meget mere.

På samme måde skal immunforsvaret stimuleres og præsenteres for forskellige mikroorganismer. Jo flere mikroorganismer, immunsystemet møder, jo mere robust bliver det. På den måde undgår vi, at immunforsvaret overreagerer, når det møder et hundeskæl eller birkepollen, som det sker, når kroppen reagerer med allergi i form af astma eller eksem.

Bakterier modvirker allergi

Forskellige studier bakker op om, at en vis portion skidt kan styrke barnets sundhed. Et studie har blandt andet vist, at børn, der er vokser op med søskende, har mindre risiko for at udvikle astma og allergi. Hypotesen er, at disse børn bliver udsat for flere bakterier fra deres søskende, end de ellers ville blive.

Et dansk studie fra 2011 har vist, at børn, der vokser op på en gård på landet, kun har halv så stor risiko for at udvikle allergi og astma som børn, der er vokset op i byen.

I 2013 viste et svensk studie, at i familier, hvor mor og far rengør babyens sut ved at sutte den af i deres egen mund, fremfor at skolde den, får babyer med færre tilfælde af allergi og eksem. Et andet svensk studie fra 2014 konkluderede, at børn, der er vokset op i en familie, hvor opvask foregår i hånden fremfor i en opvaskemaskine, har mindre risiko for at udvikle allergiske sygdomme. Udgangspunktet er her, at håndopvask efterlader flere bakterier på tallerkner og bestik, end opvaskemaskinen gør.

I et stort dansk studie fra 2016 fra forskningscentret COPSAC – Copenhagen Studies on Asthma in Childhood sås det, at risikoen for børneeksem falder, hvis barnet er vokset op med hund i hjemmet – jo flere hunde, jo bedre.

Alle disse studier omhandler børn. Alle studierne bakker op om, at kroppens immunsystem har brug for at møde mange bakterier for at blive hærdet. Dette kaldes for hygiene-hypotesen. Hypotesen er nemlig, at vi med vores alt for rene livsstil har skabt generationer af børn, som har flere og flere tilfælde af astma, eksem og allergi.’

Alt med måde …

Betyder det så, at vi nu skal smide håndsæben helt ud? Skal vi være ligeglade med, om pædagogen vasker hænder, når hun har tørret Emmas snotnæse? Skal vi lade håndklæderne hænge i dagevis, hvis der er influenza i familien? Er alle bakterier og vira venlige?

Sådan hænger det selvfølgelig ikke sammen. Nogle vira og bakterier er sygdomsfremkaldende – også kaldet patogene. De kan blandt andet give influenza, halsbetændelse, Roskildesyge og forkølelse.

Når de er på spil i familien, skal vi selvfølgelig have brudt smittekæden. Her giver det rigtig god mening at have god håndhygiejne og også hyppigt vaske håndklæder, karklude og så videre. Især Roskildesyge er uhyre smitsomt. Når der er sygdom i familien, kan det også være relevant at trække håndspritten op af skuffen for at give hygiejnen et ekstra boost. Men husk at pakke den væk, når alle igen er raske.

Der hvor mange børn er samlet – for eksempel i vuggestue eller børnehave – er der også samlet mange bakterier og vira fra forskellige hjem. Selvom børnene som udgangspunkt er raske, når de kommer i institution, så kan der sagtens være en snotnæse eller to i flokken. Børn kan også bære en influenzavirus i kroppen, som ikke er brudt helt ud endnu.

Små børn er nysgerrige og bruger ofte båder hænder og mund til at undersøge ting og verden. Dermed bliver mikroorganismerne hurtigt spredt rundt. Og derfor skal hygiejnen i en institution være anderledes end i familiens eget hjem. Det samme gælder selvfølgelig sygehuse, hvor mange syge og sårbare mennesker er samlet.

Vask ude og slip lidt hjemme

Det er altså også en god ide at børn lærer at vaske hænder effektivt. Der findes sange om at vaske hænder, som kan hjælpe. Sundhedsplejen i kommunen har ofte også mulighed for at komme ud i institutioner og skoler med Glitterbug, der er en creme, som skinner i UV-lys og kan gøre det synligt, om hænderne bliver vasket grundigt nok.

Pointen er altså, at vi skal lære at skelne mellem de gode og de patogene bakterier. Og derudover også skelne mellem omgivelsernes karakter.

Vi må ikke tage den skrappe hygiejne og sprede den ud til hverdagen i hjemmet. Det går ud over børnenes modstandskraft. De har brug for at få lov til at blive beskidte. Til gengæld skal de være gode til at vaske hænder, når de er sammen med mange andre børn.

Vi skal hjælpe både os selv og vores børn at skelne mellem behovet for skrap hygiejne og den mere afslappede tilgang – og hvornår der er behov for hvad.

Næste skridt må være, at vi får lavet sange, som lærer børn – og forældre, at der findes både gode og dårlige bakterier.

 


 

Hygiejne i hverdagen derhjemme

  • Slap lidt af med hygiejnen, når I er hjemme hos jer selv, og alle er raske.
  • Giv gerne dit barn en gulerod med lidt jord på fra haven en gang imellem.
  • Der må gerne være pletter på tøjet – også når barnet skal i børnehave om morgenen.
  • Pas på ikke at gøre dine børn bange for snavs.
  • Lad gerne dit barn snakke med dyr.
  • Børn behøver ikke komme i bad eller blive vasket med sæbe hver dag.
  • Børn behøver kun at få vasket hår, når det er synligt beskidt eller fedtet.
  • Sæt håndspritten væk i skabet til nogen i familien bliver syge.
  • Lad storesøster kysse lillebror, når hun kommer beskidt ind fra haven.
  • Lad være med at bruge rengøringsmidler eller sæbe i hjemmet, der hedder noget med “anti-bakteriel”. Helt almindelige og helst svane- og allergimærkede produkter er bedst.
  • Lad bare dit barn spise en regnorm eller to.

 


 

Når nogen i familien er syge:

  • Her giver det mening at være opmærksom på hygiejnen.
  • Skift håndklæder og karklude tit.
  • Vask hænder ofte.
  • Brug evt. håndsprit.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*