Mad

Spis dig til mere kollagen

Foto: Politikens forlag
5. juli 2020

Ny bog giver seneste viden om kollagen og opskrifter på kollagenholdig mad. Bogen er ikke for veganere og vegetarer.

Kollagen er et protein, der findes i vores bindevæv, i sener, hud og knogler. Det er både med til at holde huden stram, holde organer på plads og gøre vores led strækstærke. Det er derfor ikke mærkeligt, at kollagen hastigt er ved at indfinde sig som ”det nye sort”, når vi skal tænke på, hvordan vi kan gøre noget godt for vores krop.

Selve ordet kommer fra det græske ”colla”, der betyder lim, og vi har rigtig meget kollagen, der limer vores krop godt sammen. En tredjedel af kroppens proteiner er kollagen. Men med alderen falder produktionen af kollagen, og det giver nogle af de kendte alderstegn, som slappere hud, rynker, stive led, og svagere knogler.

Læs også: Sådan kommer du af med appelsinhud

Fra skønhedspleje til alderdomsforebyggelse

Hidtil har det mest været i skønhedsplejen, at kollagen og dets fantastiske evne til at regenerere huden og udglatte rynker, der har været det store samtaleemne. Men nu stormer kollagen altså frem, som det nye sort indenfor ernæring. Sportsfolk har længe taget et skud kollagen pulver, og i USA bliver man tilbudt et kollagen pulver i sin kaffe, når man er på cafe.

Det har læge Jerk W. Langer og sundhedsredaktør Karen Lyager beskrevet i deres helt nye store bog om kollagen. Her går de i dybden med kollagen og inddrager den seneste forskning fra hele verden.

For tænk sig, hvis man kan spise sig fra alderdommens skavanker, som stivhed i kroppen, og ømme led? Det undersøger forfatterne i bogen, og kommer med en række opskrifter som naturligt indeholder meget kollagen.

Læs også: Det kløer og kradser! Hvad gør vi ved eksem?

Hele dyret skal bruges

Lad det være sagt med det samme, at det ikke er en bog for veganere og vegetarer. For skal vi spise kollagen, så skal vi bruge hud og knogler fra dyr. Faktisk skal vi tilbage til de gode gamle dyder om at udnytte alt på de dyr, som vi spiser. Som hvis vi laver en god fond på et kyllingeskrog.

Kollagen findes blandt andet i fisk, fjerkræ, skaldyr og ben fra dyr. Især i de gode gamle simreretter, hvor hver en del af det dyr, vi spiser, bliver udnyttet. Der skal koges suppe på både kyllingeben, fiskeben og alle de dele af dyrene, vi normalt smider ud. Som i en Bonebroth. Det er suppe, kogt mange timer på knogler. Den lange kogetid udnytter alle de gode næringsstoffer i knoglerne, blandt andet kollagen,

Bonebroth kan man lave selv. I Naturli 2 2020 bragte vi en god opskrift på en sådan. Men man kan også købe gode bonebroth supper efterhånden. For det er tilladt at komme lidt nemt til det ekstra kollagen. I nogle af opskrifterne i bogen er der brugt kollagen pulver. For selvom vi kan spise os til meget kollagen, så er det knap så tidskrævende at benytte sig af et kollagen pulver. Og pulver virker ifølge forskningen. Næsten al den forskning, der har vist kollagenets gavnlige virkning er lavet i forsøg, hvor deltagerne har fået kollagen tilskud typisk i form af et pulver.

Vi bringer 3 opskrifter fra bogen, Collagen, stærk, sund og smertefri, der har fokus på kollagen og dets gode antiinflammatoriske virkning fra et solidt sammensat måltid.

Læs også: Få din naturlige søvn tilbage

Opskrifter:

Skindstegt sandart med spinat og safransauce

Skindstegt sandart med spinat og safransauce

Fiskefrikadeller med grov remouladepickles

Fiskefrikadeller med grov remouladepickles

Spinatomelet med laks, peberfrugt og dild

Spinatomelet med laks, peberfrugt og dild

 


Om bogen:

Collagen, stærk, sund og smertefri

Jerk W. Langer og Karen Lyager

Politikens forlag

Vejledende pris 300 kr.

Forrige artikelA-vitamin er vigtigt for vores nattesyn

Næste artikelStyr din krop mod den gode søvn