Der bliver flere og flere type 2 diabetikere, som det hedder nu. Og antallet stiger så hurtigt, at verdenssundhedsorganisationen WHO taler om en epidemi.
Der er heller ingen tvivl om længere, at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, der er tæt forbundet med velfærd og overflod, som fører til, at folk bevæger sig for lidt og spiser for meget og forkert. Det giver bl.a. overvægt, og så fungerer insulinen fra bugspytkirtlen ikke ordentligt længere. Der opstår insulinresistens, også kaldet nedsat insulinfølsomhed. Insulinresistens forhindrer kroppens celler i at optage og bruge sukkeret i blodet (blodglukosen) til at lave energi af.
Hormonet insulin kan sammenlignes med nøgler, der dannes i beta-cellerne i bugspytkirtlen og med blodet kommer rundt til alle kroppens celler, hvor der findes nøglehuller, som insulinnøglerne passer til. Der skal en nøgle i nøglehullet, før der kan låses op, så glukosen kan komme ind i cellen. Ved type 1 diabetes mangler der nøgler, der så må sprøjtes ind under huden som insulin. Ved type 2 diabetes er det nøglehuller, der mangler, og så er det jo ligegyldigt, om man har nok nøgler, hvilket type 2 diabetikere normalt har. De har oven i købet for manges vedkommende alt for mange, men de virker bare ikke – cellerne er blevet resistente over for den megen insulin, som bliver produceret som modsvar til et højt sukkerindtag.
Den altovervejende grund til udviklingen af type 2 diabetes er en usund livsstil. Mange ved ikke, at de har sygdommen, men den kan alligevel udrette mange skader og forkorte livet.
Derfor er det vigtigt at få fundet alle de mennesker, der går rundt med nedsat insulinfølsomhed, og de mennesker, der har fået diabetes uden at vide det. Man kan gå med type 2 diabetes i mange år uden særlige symptomer, og endda nå at udvikle komplikationer, før den bliver opdaget.
Det helt centrale i behandlingen af type 2 diabetes er at få genskabt en normal insulinfølsomhed, og her har du selv og naturen meget at byde på. Mange vil faktisk kunne blive helt raske, hvis de følger naturen.
Hidtil har behandlingen af type 2 diabetes bestået i vejledning i sund kost, vægttab og motion, men mange har ikke lyst til at ændre deres livsstil. Det er også svært, men nødvendigt og kan ikke kun forebygge diabetes, men også en lang række andre sygdomme, blandt andet for højt blodtryk, åreforkalkning og kræft, der tilsammen er de hyppigste dødsårsager.
Der er brug for at finde årsagerne til de alvorlige og livsforkortende sygdomme. Der skal ikke kun lappes med medicin.
Der er ingen tvivl om, at flertallet med type 2 diabetes vil kunne slippe af med sygdommen, hvis de vil spise sundt, groft og grønt, tabe sig, hvis de er overvægtige, og få daglig motion. Det er, som dyrlægerne siger: “fodringen” den er gal med.
Der er for meget sukker, hvidt mel, kartofler og andet let fordøjeligt i maden, så vores fordøjelsessystem ikke har noget at arbejde med, og forholdene i maven og tarmene ændrer sig med mangel på sunde tarmbakterier og overvækst af svampe, der skader tarmens funktion.
En amerikansk mikrobiolog og ernæringsvejleder, Robert O. Young, har sammen med sin kone Shelley skrevet en bog om syre-base forholdene ved diabetes og hævder, at det er forsuring af miljøet omkring cellerne i bugspytkirtlen og miljøet i det hele taget, der påvirker cellernes funktion og udløser diabetes.
Cellerne er kun så sunde, som den væske de er badet i. Han er blevet voldsomt kritiseret, men kroppen og dens celler har det bedst ved at være basisk, ikke sur, og forudsætningen er her en kost, der fremmer det basiske miljø, nemlig en kost med naturlige fødevarer, især grønsager, og motion, der fremmer lymfestrømmen og dermed fornyelse af væsken, som er omkring cellerne. Det vil påvirke hele kroppens sundhed og sikre, at cellerne i bugspytkirtlen vil trives og fungere normalt.
Det er vigtigt, at det er den rigtige form for fedt, du får gennem kosten. Fedtet skal helst stamme fra planteriget eller fra fisk, og det skal helst være flydende. Naturen producerer ikke fast fedt, undtagen hos dyr. Dyrisk fedt nedsætter insulins effektivitet. Det bedste fra denne gruppe er økologisk smør, der foruden mættede fedtsyrer også indeholder gode, sunde og livsnødvendige fedtsyrer som f.eks. lecithin og smørsyre. Så økologisk smør, brugt med måde, er okay. Man skal derimod undgå smør, der er tilsat rapsolie (f.eks. Kærgården). Olivenolie er særlig god for diabetikere (og for alle andre). Den modvirker inflammation, der er medårsag til de fleste kroniske sygdomme.
Det sunde fedt findes i olivenolie, avocado, nødder, mandler og frø, i fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Det er vigtigt at få nok af dette, da de sunde, essentielle fedtsyrer er lige så vigtige for vores kropsceller og hjerneceller som vitaminer. Man kan heller ikke tabe sig, hvis man ikke får nok af disse sunde fedtsyrer. Hvis vi ikke får nok af det sunde fedt, får vi en sygelig trang til kulhydrater fra sukker, kager, hvidt brød, pasta mm. En undersøgelse af 84.000 sygeplejersker i USA i over 16 år har vist, at de kvinder, der spiser cirka 28 gram nødder mindst fem dage hver uge, nedsætter deres risiko for type 2 diabetes med 27 pct.
Husk: Det ikke er fedt, man bliver fed af. Det er sukker, stivelse, mel, kartofler og andre hurtigt optagelige kulhydrater. Og af at bevæge sig for lidt.
Jo mere, du bruger dine muskler, jo flere nøglehuller laver du til insulinnøglerne – du bedrer din insulinfølsomhed. For de fleste er det nok at ændre livsstilen og vanerne i en mere aktiv retning. Gå mere, brug cyklen, dyrk din jord, dans, gå til gymnastik, spil badminton, tennis eller fodbold.
Det skal være fornøjeligt og give dig en god fornemmelse. Ellers holder du op igen. En god måde til at få sat sin forbrænding i kroppen op, er at anstrenge sig kraftigt to til tre gange om ugen (til sveden springer), f.eks. ved vægtløftning. Det skal helst læres af en uddannet en instruktør – f.eks. på et fitnesscenter.
En lang række vitaminer, mineraler og plantestoffer er vigtige i forebyggelsen af diabetes og uden de bivirkninger, som lægemidler mod diabetes har.
Selv insulin – når det gives i større mængder end dem, bugspytkirtlen normalt producerer – har skadelige bivirkninger.
Både i Europa, Asien og Mellemøsten har almindelige, rå løg og hvidløg været brugt som naturlige midler mod diabetes i mange hundrede år. Allerede i 1923 fandt forskere blodsukker-sænkende stoffer i løg, og i 1960’erne identificerede man stoffer i løg, der ligner det blodsukker-sænkende middel tolbutamid.
Koriander, der f.eks. bliver brugt meget i mexikansk og vietnamesisk mad, kan også sænke blodsukkeret. Det samme gælder for selleri. Se også boksen om gode krydderier.
Piperine, der findes i sort peber, kan forstærke virkningen af bl.a. gurkemeje meget.
En dansk Ph.D. afhandling ved Per Bendix Jeppesen, M.Sc. har bekræftet, at stoffet steviosid i det kraftigt sødende stevia har en både blodsukker- og blodtrykssænkende virkning hos diabetikere.
En række studier rundt omkring i Verden viser, at stoffet resveratrol, der blandt andet findes i skallen af røde druer, er godt for diabetikere. Et studie har vist, at resveratrol kan forhindre udviklingen af diabetes hos aber. Polyfenoler (flavonoider) i te, især theaflaviner, cathechiner og epicatechin gallat kan forstærke virkningen af insulin. I laboratorietests kunne te øge insulins aktivitet 15 gange.
Vanadium har en meget positiv indflydelse på insulins virkning og insulinbehovet. Vanadium findes i karse, dild, hasselnødder, havregryn, radiser, vegetabilske olier, boghvede, gulerødder samt i mindre mængder i en række grønsager, i frugt og kød.
Chrom kan klart nedsætte sukkerhæmoglobin (Hb A1c) hos type 2 diabetikere. Sukkerhæmoglobin er udtryk for det gennemsnitlige blodsukker de seneste to måneder. Professor Jay Skyler, der tidligere har været præsident for den amerikanske diabetesforening, har udtalt, at virkningen af chrom er sammenlignelig med eller bedre end virkningen af de fleste former for medicin mod type 2 diabetes i USA. Læs også om chrom i vores artikel om blodsukkerstabiliserende kost på de næste sider.
Broccoli indeholder særlig meget chrom, men det kan anbefales at tage et tilskud, f.eks. som Bio-Chrom, gerne 2-3 tabletter dagligt.
Nyere forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem diabetes og magnesiummangel, og at selv ganske små mængder magnesium kan være med til at hindre udviklingen af komplikationer til sukkersyge.
B6-vitamin er nødvendigt for aktivering af magnesium i kroppen, og mangel kan føre til degenerative lidelser. Det er af betydning for blodsukkerbalancen og for omsætningen af både kulhydrater, fedt og især for proteiner. Det forebygger blodpropper og åreforkalkning og beskytter derved mod hjerte-kredsløbssygdomme. Det er et af de vigtigste, naturlige antioxidanter. Det er vigtigt at få tilstrækkeligt af alle B-vitaminerne samtidig, så man kan vælge at tage stærke B-vitamintabletter.