I en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet slår forskere fast, at fuldkorn ikke kun er godt for sundheden, men at der også er en klimagevinst i at inkorporere flere fuldkornsprodukter i sin kost.
Vi er faktisk gode til at spise fuldkornsprodukter i Danmark. Faktisk er forbruget af fuldkorn næsten fordoblet i de seneste 10 år. Og det er ikke mærkeligt, når man ser på de sundhedsmæssige fordele ved fuldkorn. Det er nemlig veldokumenteret, at mange sygdomme i høj grad skyldes livsstil – herunder kost – og at man ved at spise mere fuldkorn kan forbedre sin overordnede sundhed.
Men hvis det ikke er argument nok, kan man tage en klimagevinst med i sine overvejelser. Det fastslår en ny rapport lavet af DTU Fødevareinstituttet på foranledning af Kræftens Bekæmpelse, og som et led i det europæiske WholEUGrain projekt.
Klimagevinsten opnås, hvis man tænker fuldkorn ind som en erstatning for øvrige fødevarer – eksempelvis kød. Kornprodukter har nemlig en lav klimabelastning sammenlignet med andre dele af fødevareindustrien. Der er mange parametre, man kan se på, når man bedømmer klimabelastning.
[relateredehistorier]
Forbrug af vand, udledning af drivhusgasse, indvirkning på biodiversitet og udnyttelse af jorden, bare for at nævne nogle. Ser man på, hvordan jorden bliver brugt, altså hvor stort et areal, der skal til for at dyrke fødevarer, vinder kornprodukter som ris, pasta og brød over kødprodukterne. Det samme gør sig gældende for udledning af drivhusgasser. Hvede og rug kræver kun en tiendedel af, hvad der skal til for at producere samme mængde svin og en tyvendedel af oksekød. Og selv når man opgør efter proteinindhold, er korn stadig mindre belastende.
Ser man lidt nærmere på de forskellige produkter og produktionsformer i kategorien, så udleder ris flere drivhusgasser end hvede, rug og havre, som dog er den type, der kræver størst areal. Sammenligner man økologisk med ikke-økologisk, finder nogle studier, at der er en smule højere CO2-udledning af den økologiske produktion, men at den er mere skånsom for natur og biodiversitet.
Det afgørende, når vi taler om kost og klima er selvfølgelig, at kosten ikke kun skal være klimavenlig, men også sund. Her peger rapporten på, at man med en alsidig kost med tilstrækkeligt fuldkorn, grøntsager af forskellig art, frugt og nødder kan imødekomme kroppens behov for næring.
Men behøver dog ikke at skære animalske produkter helt ud for at opnå en klimagevinst. Man kan alene ved at skrue op for de fuldkornsbaserede måltider gøre en indsats.
Foruden det klimamæssige aspekt ser rapporten også på den nyeste forskning indenfor forebyggelse af sygdomme, og slår også her fast, at fuldkorn er en vinder.
Ikke-smitsomme sygdomme som hjertekarsygdom, kræft og diabetes er nogle af de største dræbere i den vestlige verden, hvilket blandt andet kan hænge sammen med, at 30–80 procent af europæere er overvægtige. Overvægt er en risikofaktor for flere af førnævnte lidelser. Derudover er en usund kost med for meget forarbejdet mad og for lidt frugt, grøntsager, nødder, korn, frø og fisk også med til at øge risikoen.
Nyere forskning har kigget specifikt på risikoen for hjertekarsygdomme og indtaget af fuldkorn og fundet, at risikoen for sygdom falder for hver 15 gram fuldkorn, man indtager om dagen. Man har desuden fundet, at risikoen for hjertekrampe og blodpropper i hjertet falder med 17 procent, hvis man øger sit daglige indtag af fuldkorn til omkring 100 gram.
Der er ligeledes nyere gennembrud i forskningen, som tyder på, at fuldkorn alene kan nedsætte risikoen for flere kræftformer herunder brystkræft og kræft i tarmen. Fuldkorn har desuden positive effekter på risikoen for at udvikle type-2 diabetes.