Spis grønnere og lev længere…
Du har sikkert hørt om middelhavsmaden, der både er den mest velundersøgte men også den mest anbefalelsesværdige levevis, du kan vælge. Også gerne i en grønnere version end den mere traditionelle.
Beboerne omkring Middelhavet har i mange år anvendt maden som deres genvej til sundhed og lang levealder.
Forskerne har belæg for at kåre middelhavsmaden til verdens sundeste måde at spise på. Man kan roligt sige, at middelhavsmaden er verdens mest velundersøgte og evidensbaserede kostretning. Det bedste af det hele er, at den samtidig smager rigtig godt, og så passer denne levevis vældig godt til danske forhold og smagsløg.
“Middelhavsmaden giver dig de grønne muligheder, og den vurderes til også at kunne have en positiv indflydelse på din livslængde .”
Læs også: Middelhavskost gør hjernen yngre
Derfor er middelhavsmad så sundt
- Middelhavskosten har blandt andet vist sig effektiv i forebyggelsen af de fleste inflammationsdrevne sygdomme som for eksempel hjertekarsygdom, diabetes, demens og kræft.
- Kendetegnene for middelhavsmaden er mange af årstidens grøntsager, solmodne tomater, bælgfrugter, quinoa, krydderurter, den bedste ekstra jomfruolivenolie, velsyrnet yoghurt, nødder, kerner og fisk eller en lille smule kød samt bær og frugter i selskab med et enkelt glas rødvin.
- Slik, sukker og raffinerede olier samt kød og andre forarbejdede fødevarer holdes på et minimum.
Resultater efter seks måneders madplan
En undersøgelse fra 2020, publiceret i tidsskriftet Heart, afslørede, at personer, der fulgte denne madplan i seks måneder, havde lavere blodtryk og lavere LDL-kolesterol end de mennesker, der fulgte den almindeligt anbefalede madplan til hjertepatienter i det store Framingham-studie.
De, der spiste efter anbefalingerne i en mere grøn middelhavsdiæt, oplevede ikke at have høj grad af inflammation, de tabte sig rundt om maven, og forekomsten af insulinresistens (forstadiet til type 2- diabetes, red.) var lavere sammenlignet med de deltagere, der ikke fulgte diæten.
“ Ifølge Sundhedsstyrelsen er det i dag kun 6% af alle mænd, og 10% af alle kvinder, der følger anbefalingen om 600 g frugt og grønt om dagen. “
Den vigtige olivenolie
Middelhavsmaden adskiller sig fra mange andre kostretninger ved at have ekstra jomfruolivenolie som primær fedtkilde. Alene det faktum tilskrives en lang række sundhedsfordele, for en daglig dosis olivenolie af allerhøjeste økologiske, ekstra jomfru kvalitet er sundhedsfremmende.
Fra kød til mere grønt
Lever du efter middelhavs-anbefalingerne, vil du udover at styrke din sundhed og raskhed også understøtte den helt nødvendige omstilling fra kød til mere grønt. En omstilling, der er særdeles vigtig for klodens velbefindende, men altså også for din egen sundhed. Middelhavs maden giver dig de grønne muligheder, og den vurderes til også at kunne have en positiv indflydelse på din livslængde.
Langtidstilberedte grøntsager
I middelhavslandene har man tradition for at langtidstilberede grøntsagerne i den gode olie, og det øger den gavnlige effekt, som de er overbevist om, holder dem sunde og raske hele livet. Videnskaben underbygger store dele af denne overbevisning.
“De cirka to kg mikrober, bakterier og andet godt, som vi har i vores tarme, spiller en stor rolle for vores sundhed. “
Det vigtige tarmmikrobiom
Tarmmikrobiomets mikrober, bakterier, svampe og vira fungerer nemlig bedst i balance og variation og har derfor – afhængig af kvaliteten, mængden og typer af mikrober, evnen til at kode for sundhed – eller lige det modsatte. Derfor kan det betale sig at forkæle sit tarmmikrobiom.
Vi får de allerførste spæde mikrober og bakterier fra vores mor under fødslen. Derefter er det op til os selv at vedligeholde og udvikle en sund tarmmikrobiota. Men det har det svært, det tarmmikrobiom, for det udfordres af forarbejdet mad, raffinerede olier, fastfood og takeaway. Det er ikke tarmgavnlige fødevarer. I stedet gør vi allerbedst i at fodre beboerne i vores respektive tarmmikrobiom med deres livretter; nemlig masser af økologiske og fiberrige grøntsager. Det er helt enkelt en af de bedste sundhedsinvesteringer, du kan gøre.
Indre kemifabrik
Tarmmikrobiomet er vores indre ’kemifabrik’, for her produceres signalstoffer og hormoner, der sender signaler rundt til kroppens celler – også til hjernen. Professor Oluf Borbye Pedersen og hans forskerteam har for nylig publiceret studier, der viser en klar sammenhæng mellem et tarmmikrobiom i ubalance og øget risiko for udvikling af sygdomme som overvægt, anoreksi, tyktarmskræft, inflammatoriske tarmsygdomme – herunder Crohns sygdom – såvel som skizofreni, depression og autisme. Oluf Borbye Pedersens forskning viser, at en overvejende plantebaseret mad nærer de tarmmikrober og bakterier, som vi gerne vil have flere af i tarmen. Du kan nemlig spise dig til et frodigere tarmmikrobiom.
” Så, vil du være god ved dig selv, så spis overvejende grønt og varieret. 5-600 g grøntsager om dagen, så er du godt kørende. “
Du kan med fordel skrue op for det grønne, tyvstarte dagen med en grøn smoothie, der giver cirka 300 g grønt lige fra morgenstunden, følge op med de grønne frikadeller med den suveræne broccolisalat eller med squashspagettien med vegetarbolognese.
Grøn mad i hverdagen
Det er velkendte retter, der smager, inddrager
alle de sunde grønne sager, er gode
for både dit og klodens helbred. Du kan finde
opskrifterne, der er fra min bog ’7 veje til et
langt liv – få det bedste ud af dine gener’.
Klik her og find opskrifterne: Grøn magi i hverdagen
Naturli udkommer 4 gange årligt. Hver gang med spændende artikler
