Kolesteroltallet har i mange år været på sygdoms- og sundhedsinteresseredes læber. Debatten har kørt længe og kører fortsat: Skal vi tage medicin for at bringe kolesteroltallet ned, eller er der også fordele ved et højt kolesteroltal?
Endnu er forskerne langt fra enige, men hvor lægerne tidligere næsten ukritisk og forebyggende udskrev de såkaldte statiner, der kan nedbringe kolesteroltallet, er der nu strammet op på udleveringen. Statiner skal primært gives ved arveligt forhøjet kolesterol, eller hvis der er flere risikofaktorer – som hjertekredsløbssygdomme – udover et højt kolesteroltal.
Kernen af problemet er måske, at et højt kolesteroltal ikke siger noget i sig selv, men nærmere er et symptom på, at kroppen har nogle problemer. Det er altså ikke årsagen – men ligesom f.eks. fedme – et tegn på, at din livsstil er forkert, eller du får en forkert kost. Hvis vi kritikløst bare sænker kolesteroltallet med statiner, risikerer vi altså at fortsætte den forkerte livsstil og samtidig at skulle døje med bivirkninger af medicin og for lidt kolesterol i forhold til, hvad der skal til for at få kroppen til at fungere.
Det er mere en 100 år siden, at man første gang kunne konstatere at blodkarrene i hjertet hos personer, der døde af blodpropper, var forandrede og indeholdt en fedtet substans, der senere viste sig at være kolesterol. Man kaldte det “atheroma” – det græske ord for havregrød – hvilket er en rimelig god beskrivelse af den fedtede substans.
Der gik dog mange år, før der kunne trækkes et direkte link mellem for meget kolesterol i blodet og de nævnte aflejringer og blodpropperne.
Det krævede store befolkningsundersøgelser, hvor en af de mest kendte er Framingham-studiet, der fra 1948 fulgte 5209 mænd og kvinder fra byen Framingham i Massachusetts, USA, og kortlagde deres fysiske data og så ventede på at se, hvordan det gik dem.
Rigtig mange af de faktorer, vi i dag regner for skadelig for kredsløbet, kan vi takke Framingham-studiet for at have afsløret og gjort offentligt kendt gennem årene: højt blodtryk, rygning, overvægt, diabetes – og så tilstedeværelsen af det høje kolesterol.
Mange af de tidlige midler til at behandle forhøjet kolesterol havde mange bivirkninger og først opdagelsen af det naturligt forekommende stof ‘Monacolin K’ i forskellige svampe i 1970’erne gav et produkt, som både var effektivt og meget sikrere at bruge.
Men hvis kolesterol fører til en fedtet, havregrødslignende substans i vores kredsløb, hvad skal vi så med det?
Kolesterol indgår i alle vore celler med en række funktioner. Det fungerer også som råmateriale for kroppens produktion af kønshormoner og vitamin D. Ligesom det gør det muligt i fordøjelsen at optage vigtige fedtstoffer fra kosten.
Vi producerer selv kolesterol, og hvis vi får meget gennem kosten, vil kroppen normalt neddrosle produktionen, og omvendt sætte produktionen i vejret, hvis vi spiser færre kolesterolholdige fødevarer. Det er derfor, at en diæt, hvor æg og lignende fødevarer bliver bandlyst, ikke virker på kolesteroltallet. Kroppen laver da mere selv. Kroppen producerer typisk to tredjedele af kolestolindholdet, mens en tredjedel kommer fra kosten.
Men skal vi så bare være ligeglade med vores kolesteroltal og lade stå til? Nej, det er faktisk helt fair, når lægen rynker brynene over et højt kolesteroltal. For det kan give en indikation af, at du trænger til at spise sundere og motionere. For hvis de mange fedtstoffer, som kolesterol også repræsenterer, får lov at forharske i kroppen, opstår der problemer.
Teorien bag åreforkalkning – som den ser ud i dag – involverer nogle af de receptorer, der er anbragt på nogle af de hvide blodlegemer (makrofagerne), der fungerer som oprydningshold i kroppen og fjerner udtjente celler, bakterier og andet uønsket materiale. Scavenger – eller skraldemands – receptoren på makrofagerne er ikke så kræsen, den tager sig af det meste og som regel uden problemer.
Der er dog noget, som tyder på, at LDL-kolesterol i visse tilfælde bliver beskadiget – højst sandsynligt på grund af oxidation – så makrofagerne mistænker den for at være skadelig og guffer i sig af LDL. Desværre er der i mange tilfælde alt for meget af dette LDL, og makrofagerne kan ikke i længden klare mosten, så de dør og efterlader kolesterol mv. i blodkarvæggen, hvor de kan sidde og fiske efter forbipasserende affald. Processen omfatter andre involverede – bl.a. glatte muskelceller, der også er med til at fortykke blodkarrene – og efterhånden dannes den aflejring, man for 100 år siden kaldte havregrød.
Selvom kosten kan tilføre os mere eller mindre kolesterol, så er der også kost, der kan påvirke kroppens produktion og håndtering af kolesterol. Her er vi tilbage ved stoffet Monacolin K, der produceres af mange forskellige svampe – bl.a den almindelige Østershat.
Monacolin K er i stand til at hæmme produktionen af kolesterol i kroppen. Altså de to tredjedele som kroppen selv står for. Niveauet af kolesterol daler, så du undgår at have de store mængder af oxideret LDL til at forstyrre vores skraldemands-receptorer.
Den mest udbredte kilde til Monacolin K i dag er riskorn, der er fermenteret med svampen Monascus purpureus og har været anvendt i kinesisk madlavning i århundreder – især som dekorativt element, før man blev klar over den sundhedsmæssige effekt.
Et af de få plantepræparater, der har fået sin effekt af det europæiske sikkerhedsagentur EFSA godkendt, er rød gær-ris med 10 mg Monacolin K i en dagsdosis. Den røde gær-ris kan altså sælges som et middel til at vedligeholde normalt kolesterol.
Lipinorm er et af de tilskud, du kan få herhjemme, som indeholder rød gær-ris og det aktive stof Monacolin K. Samtidig er det tilsat thiamin – B1-vitamin – som bidrager til normal hjertefunktion, og artiskok, der kan medvirke til at normalisere blodlipid-niveauerne.
To tabletter af Lipinorm indeholder EUs anbefalede daglige dosis på 10 mg Monacolin K.
Så hvis lægen efter næste sundhedscheck anbefaler dig at passe på dit kolestorol, så kan du supplere din motion og kost med rød gær-ris – f.eks. Lipinorm. Et fald i kolesteroltallet kan forhindre, at lægen næste gang udskriver de omdiskuterede statiner, der kan give bivirkninger.
Hvis du allerede får medicin, kan det være en god idé at snakke med lægen om kombinationen er en god ide. Lipinorm og andre kosttilskud bør ikke kombineres med kolesterolsænkende medicin, blodfortyndende medicin og visse former for antibiotika uden lægens anvisning.
En helt naturlig reaktion på et højt kolesteroltal vil være at forsage fedtstoffer. Men selvom kolesterol bringer fedtstofferne rundt, så er det kun ødelagte fedtstoffer, der er farlige for dit hjertekredsløb – det vil sige transfedtsyrer, harsk fedt, raffinerede fedtstoffer som i margarine m.m.
Olivenolie har en helt anden og positiv effekt på hjertekredsløbet. Det beskytter nemlig vores LDL, så det ikke bliver ødelagt og bliver mål for skraldemandsreceptorerne på makrofagerne. Du kan altså få en bedre beskyttelse af din kolesterol, hvis du bruger olivenolie i maden (husk ikke at varme det højere op end til 160 grader).
Af andre kendte fødevarer, der er gode for kredsløbet, kan man også nævne hvidløg, hvorfra ekstrakter i forsøg har vist sig at have positiv effekt på både blodtryk og kolesterol. Det er dog ikke alle, der elsker store mængder hvidløg, men så kan de heldigvis fås som kapsler – f.eks. Neolic 9000 – eller i naturlægemidlet Kwai 300, der også har lov til at slå på sin positive effekt på kolesterolet. Du skal være opmærksom på, at kraftige ekstrakter kan have en uhensigtsmæssig effekt, hvis du i forvejen er på blodfortyndende medicin og lignende.
Kolesterol – lipoprotein Det, man i daglig tale kalder “kolesterol i blodet”, er ikke selve stoffet kolesterol, men en blanding af fedtstoffer, protein og kolesterol, der virker som emulgator og gør det muligt at transportere fedtstoffer fra fordøjelsessystemet til leveren og ud til alle væv i kroppen, der bruger fedt og kolesterol i deres membraner og tilsvarende praktisk anvendelse. Der findes flere forskellige lipoproteiner, men de vigtigste er LDL og HDL, hvor LDL indeholder hovedparten af det kolesterol, der cirkulerer i blodbanen. Der findes særlige modtagestationer på cellerne – såkaldte receptorer – der kan fange LDL-partiklerne og gelejde dem ind i cellerne – eller modtage noget fedt eller kolesterol til cellens brug. Det er den normale proces, der er helt uskadelig.
|
Er der flow? Dårligt blodomløb er en af bivirkningerne ved åreforkalkninger. Et dårligt blodomløb kan give smerter i benene – det såkaldte vindueskiggersyndrom – der resulterer i et behov for at standse op med jævne mellemrum, når man går. Kolde hænder og fødder kan også være tegn på, at blodomløbet halter, ligesom susen for ørerne og dårlig hukommelse kan være en bivirkning. Naturmidler med Ginkgo biloba – f.eks. Tempel, der er et naturlægemiddel med ekstrakt af Ginkgo biloba – har i mange år været brugt til at hjælpe blodomløbet, og dermed medvirke til at sikre bedre hukommelse og i det hele taget et bedre blodomløb til glæde for hele kroppen. |
Forrige artikelBlomkålssalat med fennikel, pesto og sprød skinke
Næste artikelHudpleje med birk: Birkeskøn