Voksne danskere spiser i gennemsnit knap 30 gram ost om dagen. Ost spiller derfor en vigtig rolle i vores kost, både positivt og negativt ernæringsmæssigt set. Da næsten alle vil have gavn af at spise mindre mættet fedt, ligger løsningen lige for.
Hvis man vælger de magre, fedtfattige varianter får man mælkens og ostens gode egenskaber – uden at risikere for meget af det usunde fedt. Altså bør man spise skæreost på 20+ og 30+ og light-smøreoste frem for fuldfed 45+ ost til hverdag. Gem de fede oste til særlige lejligheder. Det er ikke svært at finde frem til de magre produkter, da ostens fedtindholdet står på varedeklarationen. Gå efter oste med max 17 gram fedt per 100 gram af varen.Hold øje med typen og mængden af fedtGenerelt kan man sige, at osteprodukter, som har et højt indhold af totalfedt, samtidig har et højt indhold af mættet fedt. I gennemsnit spiser danske mænd ca. 95 gram fedt om dagen, mens deres behov er ca. 84 gram. Danske kvinder spiser ca. 70 gram fedt om dagen, mens deres behov er ca. 65 gram. For meget fedt – særligt mættet fedt – er medvirkende til, at alt for mange danskere er overvægtige. Det mættede fedt har også betydning for udviklingen af hjerte-karsygdomme, kræft og sukkersyge. Et af de 8 kostråd hedder derfor: Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød.Op til halvdelen af det fedt, vi spiser, kommer fra fedtstoffer i form af smør, blandingsprodukter, margarine, olie, svinefedt og lignende. Resten får vi gennem fx kød, mælk, ost og kager. I den danske gennemsnitskost kommer omkring 50 % af de mættede fedtsyrer fra mejeriprodukter, og derfor kan vi med fordel spare på det mættede fedt, når vi spiser ost, og på denne måde komme nærmere den anbefalede mængde.Hvor meget skal man spise?Ud fra en samlet vurdering anbefaler Fødevarestyrelsen ca. 25 gram ost om dagen. Anbefalingen forudsætter, at man vælger en mager ost. Kilde: www.altomkost.dk