Kræsenhed eller småtspisende? Spis min skat, så er du sød!

Af: Anette Straadt, sundhedsplejerske

Foto: Scanpix/Iris

Dybt nede i enhver mors DNA ligger ønsket om at se sit barn vokse, trives og blive sund og stærk. Samme sted ligger også frygten. Frygten for at ens barn kan blive syg og måske ikke overleve. Hvis barnet ikke spiser ret meget, så kommer denne frygt i spil – også ved kræsenhed. Det er instinkter, som sandsynligvis stammer helt tilbage fra dengang, der var konstant usikkerhed for, at der ikke var mad nok til alle.

I dag har vi i vores del af verden overflod af mad. Ingen behøver gå sultne i seng. Men vores instinkter lever i bedste velgående. De ligger så dybt i os, at de ikke forsvinder, selvom omgivelserne gør. Derfor bliver vi som mødre og fædre meget nemt påvirkede og bekymrede, hvis vores barn spiser meget lidt.

Småtspisende børn påvirker hele familiens trivsel. Når mor og far er bekymrede, går det ud over overskuddet i familien. Dagen igennem bliver der brugt en masse tid og opmærksomhed på at få barnet til at spise. Der bliver kræset om maden og ofte brugt lang tid på at fremtrylle lækre retter. Når barnet så ikke vil spise eller kun spiser meget lidt, så fordobles frustrationen, fordi forældrene bliver irriterede over at have brugt så meget tid og energi til ingen nytte.

Følelsen af at være en dårlig mor/far rammer, når det føles som en fiasko ikke at kunne få sit barn til at spise.

Vi går på kompromis for at få mad ned

Risikoen for at føle sig som en dårlig forælder er også stor, når sundhedsplejersken, lægen eller andre spørger ind til måltider og mad. Eller når man sidder i et selskab, og ens barn kun prikker lidt til maden.

Lysten til at gøre næsten hvad som helst, for at få barnet til at spise, rammer mange. Det kan være at servere mad, mens barnet ser iPad, så der kan listes lidt ekstra mad ind, uden at barnet opdager det. Det kan være at se stort på sund ernæring og servere Nutella og Cocopops til morgenmad, hvidt brød til frokost og hvide pasta med ketchup til aftensmad.

Det kan også være at servere små snacks som frugtstænger og mælkesnitter som mellemmåltider hver time dagen igennem. Ingen forældre gør dette, fordi de ønsker at give deres barn usund mad. Men ønsket om at få sit barn til trods alt at spise bare et eller andet fylder så meget, at næringsindholdet i maden bliver mindre vigtigt.

Find årsagen bag spiseproblemerne

Lad os se på, hvilke redskaber du kan benytte for at hjælpe dit barn til gode spisevaner og til at sørge for at dit barn får en sund og nærende kost. For det er ikke sikkert, at der ligger kræsenhed bag alle problemer.

Nogle børn har motoriske problemer med at spise maden.

Hvis du oplever, at dit barn skal tygge meget længe, har svært ved at styre maden i munden, har en meget sensitiv brækrefleks eller lignende, så overvej at få hjælp til at se på dit barn.

Du kan få tjekket dit barn for spændinger i ansigt og hals f.eks. hos en osteopat. Og du kan få hjælp af en ergoterapeut eller en sansemotorikkonsulent til at hjælpe dit barns sanseapparat i balance. Hvis dit barns sansesystemer er sensitive, så kan både smage, lugte og forskellige konsistenser være ekstra udfordrende. Her kan for eksempel massage på hele kroppen hjælpe. Få eventuelt vejledning af en sansemotorikkonsulent.

Nogle børn undgår at spise, fordi maden giver dem ubehag. Det kan være smerter i maven, forstoppelse, hovedpine, tilbageløb i spiserøret eller mere diffuse symptomer. Ikke alle børn kan sætte ord på det.

For en del af børnene vil det også resultere i mere synlige symptomer som eksem, dårlig søvn, uro, oppustethed, prutter med ubehagelig lugt el. lign. Hvis du får en mistanke om, at dit barn får reaktioner af noget, det spiser, så få gerne tjekket for allergier hos lægen. Opsøg også gerne en dygtig behandler, som kan hjælpe med at afklare eventuelle ikke-allergiske-fødevarereaktioner. Det kan f.eks. være med en udelukkelsesdiæt.

At være en familie kan på mange måder være udfordrende. Hvis der er perioder med stress, med sygdom, med nye opgaver, nyt hjem eller noget helt andet, så spejler børn det rigtigt ofte. Det, at spise mad eller undgå at spise, er en af barnets måder at vise ubalance på. Er der områder omkring følelser og relationer eller lignende, der støjer i familien, så få gerne hjælp til at komme videre. Det kan f.eks. være hos en familieterapeut.

Opstart på mere fast føde

Små børn, der stadig ammes, får en del af deres appetit dækket med ammemælken. Hvis du gerne vil have dit barn til at spise mere fast føde, og barnet er klar til det rent aldersmæssigt, så kan der være brug for at skrue ned for amningen.

Især natteamning og amning lige efter måltiderne tager appetitten og motivationen væk fra at spise mere mad.

Nogle mødre tænker, at de må vente med at skære ned for amningen, til barnet spiser mere fast føde. Men det er som oftest lige omvendt. Når amningen bliver reduceret, så får barnet appetit og lyst til at spise mere fast føde.

Den tryghed, der er forbundet med amningen, kan stadig gives via masser af kontakt og nærvær, men uden at der er et bryst indblandet.

Appetit kræver perioder uden mad

For større børn har appetit og rytmer også betydning. Hvis barnet ikke spiser ret meget til et måltid, så hav så vidt muligt is i maven.

Respekter, at barnet ikke vil have mere mad, men hold fast i, at der først er mad igen til næste måltid. Lad gerne barnet mærke, at det bliver sulten imellem måltiderne. Sørg for, at alle måltider er sunde og nærende – også eftermiddagsmaden.

Snacks hver time og mad, der smager meget sødt, er ofte en ond spiral. Barnet når aldrig at føle sig sulten, og smagsløgene vender sig væk fra at kunne lide andet end den søde smag.

Fire måltider dagligt passer til mange børn: Morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad. Hvis dit barn spiser tidligt morgenmad, kan der også være behov for formiddagsmad. Det bliver serveret i de fleste vuggestuer og børnehaver. Husk at eftermiddagsmaden også er et regulært måltid. Det skal ikke være en snack med søde sager eller udelukkende frugt. Det må f.eks. meget gerne være lidt grøntsager, en rugbrød med pålæg og lidt frugt.

Kræsenhed, der flytter

Mange forældre har oplevet, at et barn svinger utroligt meget omkring, hvad det kan lide og ikke lide. Nu troede man lige, at frikadeller var sagen, fordi barnet har guffet tre styk til aftensmad i går. Men dagen efter, så nægter barnet at spise dem. Når det sker, så bevar roen og erkend barnets valg. Lad det spise noget af tilbehøret i stedet. Jo mindre drama, der bliver, jo hurtigere kommer barnet som oftest over en periodevis kræsenhed.

Undgå så vidt muligt at blande maden sammen. De fleste børn har en neofobisk fase, som betyder, at de bliver meget selektive overfor ny mad og nogle gange også overfor mad, de tidligere har spist med velbehag. Det er helt naturligt og det går over igen med tiden, hvis man fortsætter med at tilbyde dem forskellig mad. Hjælp barnet ved at lade maden ligge adskilt i skåle og også på tallerkenen.

Indret jer omkring spisebordet

Lad dit barn sidde i fred og spise. Sørg for en god stemning omkring bordet. Lad være med nøje at overvåge dit barns indtag af mad, selvom det kan være svært. Mange børn sidder for bordenden med forældre på hver side. Det er en position, hvor man er meget til skue, og hvor rigtig meget opmærksomhed samler sig.

Det kan i sig selv føles som et pres. Lad i stedet barnet have en mere ligeværdig plads ved siden af den ene forælder. Vis barnet, at I nyder at sidde sammen og hygge jer, og at I sætter pris på barnets selskab.

Vægt og børn

Hvis dit barn har svært ved at holde sin vægtkurve, så sørg selvfølgelig for at få dit barn tjekket hos lægen for at udelukke sygdomme.

Gør barnets mad ekstra næringsrig ved for eksempel at tilføre sunde fedtstoffer, hvor det er muligt.

Særlige næringsrige fødevarer med både kalorier og næringsstoffer er nøddesmør som peanutbutter, tahin og mandelsmør, smør fra køer, kokosolie, æg, avocado og fuldkorn. Flydende næring kan også supplere, hvis der er brug for ekstra næring. Lav for eksempel en smoothie på iskold kokosmælk, banan og vanilje. Server den til måltiderne, men bare et enkelt glas, så den ikke tager appetitten fra resten af maden.

Al forandring kræver tålmodighed

Forskning viser, at forandring kræver små skridt. Tænk på, hvis du var vegetar i dag og skulle gå over til at leve af traditionel grønlandsk mad i morgen med masser af kød og spæk. Det ville være helt uoverskueligt og ville kræve en del tilvænning.

Børn er ingen undtagelse – snarere tværtimod. Hvis dit barn kun vil spise lidt af bestemte ting, så prøv at lav bittesmå ændringer. Bland to pct. havregryn i Cocopopsene. Bland fem pct. naturel yoghurt i frugtyoghurten. Bland fem pct. fuldkornspasta i den hvide pasta. Vær kreativ og find den måde du kan tilføje bare fem pct. mere sundhed til dit barns mad.

Hvis det ikke er en succes, så gå et skridt længere tilbage og sats på to pct. To nye procent hver anden uge bliver til en ret stor forandring på et år. Ofte har vi tendens til at tage for store forandrings-skridt og dermed mislykkes med dem.

Inddrag gerne barnet i planerne, hvis det er lidt større børn. Fortæl dem, at du har besluttet, at det fra nu af er sådan, at man kun spiser til hovedmåltiderne. Der bliver ikke serveret snacks eller andet ind imellem. På den måde får du også fortalt barnet, at du tror på, at barnet sagtens kan spise sig mæt til måltiderne.

Søde sager er ikke en erstatning

Fald ikke for fristelsen til at lokke dit barn med søde sager for at få det til at spise. Søde sager giver kalorier, men det trækker negativt på dit barns sundhedskonto, fordi det sætter blodsukkeret i store sving. Slik, kiks, müslibarer, morgenmadsprodukter, frugtyoghurt, hvidt brød, saftevand og lignende indeholder ingen vitaminer, mineraler eller sporstoffer af betydning, men bruger i stedet af kroppens ressourcer for at blive omsat.

Det påvirker bakteriebalancen i tarmsystemet negativt, hvilket blandt andet giver en negativ effekt på immunsystemet. Søde sager vender smagsløgene væk fra almindelig næringsrig mad. Det tager appetitten fra rigtig mad, og det kan også påvirke adfærd og søvn negativt.

Af samme grund skal søde sager heller ikke bruges som belønning. Lad være med at sige: ”Hvis du spiser hele din skive rugbrød, så får du slik”. Det kan godt virke som en effektiv strategi på den korte bane. Men forskning viser, at det har tendens til at give bagslag. Det øger lysten til det søde og nedsætter lysten til det sunde på sigt.

Hvis dit barn er stort nok til selv at gå i køkkenskabene, så er I nødt til helt at undgå at have slik, snacks osv. i hjemmet. Lav regler om, hvad man selv må tage (for eksempel en rugbrød med ost eller andet usødet pålæg) hvis man kommer sulten hjem om eftermiddagen.

Det er meget vigtigt, at du finder den store portion tålmodighed frem. At ændre vaner er svært. Ofte bliver der to skridt frem og et tilbage. Men om et halvt år vil du kunne se tilbage og se, at I er kommet rigtigt langt med de gode vaner.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*