Krop

Spis og træn hjernen skarp

27. juni 2022

For nogen ældes hjernen i samme takt som kroppen, mens andre bevarer en god hjernefunktion, selvom de bliver meget gamle. Vi har fundet nogle af hemmelighederne bag et gammelt kvikt hoved.

Hjernen skal bruges, så den ikke går i stå. Den skal også have alt det, den har brug for, gennem en sund fedtholdig kost samt kosttilskud. Forgiftninger og skader på hjernen skal forebygges og repareres hurtigst muligt. Sådan kan du kort fortalt være skarp langt op i årene og dermed bevare magten over dit eget liv.

Hjernen og kroppens aldring

Der er mange ting, der kan fremme eller hæmme, at kroppen ældes med årene. Blandt andet mangel på det vigtige signalstof melatonin, der dannes i hjernens koglekirtel, når det er mørkt. Om dagen skal vi have mindst en times kraftigt lys gennem øjnene hver morgen eller formiddag for at kunne danne nok melatonin om natten. Man kan gå ud en time, når det er blevet rigtig lyst eller anvende en dagslyslampe, hvor lyset skal have den samme bølgelængde som sollys. Melatonin er vigtigt for en god søvn­kvalitet, hvor kroppen og hjernen styrkes, repareres, genopbygges og fornyes, hvilket alt sammen modvirker aldringen. Ældre danner mindre og mindre melatonin, men har gode muligheder for at modvirke dette. Aldring kan faktisk gå den modsatte vej, hvis du aktivt vælger ikke at lade stå til. Det er muligt at genskabe vitalitet og et godt immunforsvar – også hos ældre. Der er således også gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan du få mere af ved at spise f.eks. spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. Også B6-vitamin, kalcium, magnesium og zink er vigtige for produktionen af melatonin. Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig f.eks. om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og kalciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Oxidation – forharskning af hjernen

Når ilt omsættes i kroppen, dannes der ska­delige frie iltradikaler, som forharsker (oxiderer) cellernes kraftværker og fedtet i øv­rigt – blandt andet også hjernens fedtstoffer. Jo mere vi spiser, jo mere ilt omsætter vi og oxiderer derved mere. Det medfører blandt andet en øget risiko for Alzheimers demens. Så det er bedst ikke spise mere, når man er ved at være mæt, selvom øjnene måske ikke er det. For at undgå iltens skadelige virkninger har vi brug for antioxidanter. som blandt andet findes i grønt og frugt, bær, te, rødvin og mørk chokolade. C-vitamin, E-vitamin, A-vitamin og selen er også vigtige antioxidanter. Hjælpeenzymet Q10 er en kraftig antioxidant og hjerneaktivator. Hele dette netværk af antioxidanter beskytter hjernen og nerverne mod aldring og gør os klogere og gladere. En multivitamin-mineral-tablet dagligt er nødvendig, men den alene kan ikke gøre det, hvis du ikke spiser en topfin kost af god kvalitet. B-vitaminer, inkl. B12-vitamin og folinsyre, er meget vigtige for nerve- og hjernefunktionen. Et tilskud af stærke B-vitaminer er derfor en god investering. Sollys er også vigtigt for hjernen, blandt andet på grund af stimulation af dannelsen af D3-vitamin i huden. D3-vitamin har stor betydning for hjernens funktion, så det må anbefales at tage mindst 70 mikrogram dagligt, undtagen i maj, juni og juli, hvis du altså får sol på kroppen.

Hjernen elsker det sunde fedt

60 procent af hjernen er fedt, og for at holde den ved lige er det vigtigt at få tilført gode fedtstoffer, fortrinsvis omega 3-fedtsyrer, der især findes i fede fisk, tang, hørfrø, avocado, græskar, mandler og valnødder. Det er vigtigt ikke at være fedtforskrækket, hvis man vil bevare en god hjernefunktion, men det skal være det rigtige fedt. Vi får alt for meget af de olier, der bruges i margarine, og for meget mælkefedt. Økologisk, kærnet smør er dog fint, da det indeholder mange gode fedtsyrer. Det er godt for hjernen at tage et par spiseskefulde af en god olie hver morgen. For eksempel Livets Olie, Nutridan Strong Citron eller Udo’s Choice DHA. Det modvirker også betændelse, trangen til usundt sødt og til at spise for meget. Det er vigtigt, at det fedt, man indtager, ikke er forharsket. Olier er sarte over for ilt, varme og lys, og mange olier i kapsler, især fiskeolier, kan være forharskede, hvis de ikke er produceret for nylig og ikke har været opbevaret køligt og mørkt. Man kan let afsløre, om olien er i orden, hvis man skærer en kapsel op, smører lidt af olien på huden og lugter til den. Harsk olie er giftig for kroppen og hjernen. Kolesterol er faktisk livsvigtige fedtstoffer, der er nødvendige for cellevæggene, hjernen, nervesystemet og for dannelsen af mange hormoner. Det såkaldt ”dårlige” LDL-kolesterol er kun skadeligt, hvis det bliver oxideret. Indtil da er det selv et antioxidant og meget gavnligt. For lavt kolesterol kan derfor skade hjernen.

Brug kroppen – styrk hjernen

Der er en livlig forbindelse mellem hjernen og resten af kroppen. Hjernen styrer vores bevægelser, men den bliver samtidig selv stimuleret. Evnen til at lære, huske og koncentrere sig bliver bedre ved regelmæssig motion. For ældre er det især vigtigt at holde sig i gang og bruge sine muskler. ”Går du i stå i kroppen, går du i stå i toppen”. Det kan ende med demens (svækkede åndsevner), hvis du går i stå. At bruge kroppen meget er derfor vigtigt i forebyggelsen af demens og psykiske lidelser. Når du er meget i gang om dagen, får du også en bedre og sundere søvn.

Forgiftninger, der rammer din hjerne

Vi udsættes alle for et hav af påvirkninger fra skadelige kemiske stoffer. Hjernen er beskyttet af en membran, som kaldes blod-hjernebarrieren, der forhindrer giftige og hjerneskadelige stoffer samt mikroorganismer i at komme ind i hjernevævet. Betændelser i selve hjernen er derfor meget sjældne. Blod-hjernebarrieren kan skades af alkohol, narkosemidler, og noget tyder på at hyppig brug af mobiltelefoner også kan skade. Mange lægemidler, blandt andet visse former for nervemedicin, kan passere barrieren og skade den. Det er karak­teristisk for meget gamle mennesker, at de undgår at tage medicin. Særlige transportmekanismer kan sikre, at vigtige stoffer som glukose, aminosyrer og forstadier til signalstoffer kan passere igennem barrieren. Hjernen kan forgiftes med tungmetaller, for eksempel kviksølv fra tandamalgam, kadmium fra tobak, kobber og bly. Tillskud af organisk selen, der er en kraftig antioxidant, modvirker skader fra metallerne. Det kan også anbefales at tage tilskud af hvidløgstabletter, der er svovlholdige og sammen med almin­delige løg og æg beskytter mod tungmetaller. Tang og pektin i æbler, gulerøder og citrusfrugter er også gode til at binde og fjerne tungmetaller. Det er gavnligt for hjernen at forsøge at nedsætte den samlede sum af giftige påvirkninger ved så vidt muligt at undgå kunstige kemiske stoffer i miljøet, luften, vandet og maden. Du kan blandt andet bruge personlige værnemid­ler, når du arbejder med kemiske stoffer og så vidt muligt anvende naturlige midler, også når det gælder kosmetik, der ofte er fyldt med kunstig kemi. Du kan også købe økologiske eller biodynamiske fødevarer. En ofte overset årsag til problemer med hjernen er fødemiddelallergi. Det er især hvede (gluten, gliadin) og mælk, der kan være årsagen. En manglende nedbrydning af proteinerne i disse fødevarer sammen med en utæt tarmslimhinde kan medføre, at der optages småstumper af ikke helt nedbrudt protein, som i form af morfinlignende peptider virker som gift på kroppen og hjernen, hvor der kan opstå inflammation. Peptiderne kan påvises i urinen, for eksempel på Nordic Clinic i København.

Førstehjælp ved hjerneskader

Ved en hjernerystelse kan der opstå træk i hjernecellerne og småblødninger. Ved slagtilfælde med hjerneblødninger og blodpropper i hjernen vil noget af hjernevævet komme til at mangle ilt, i hvert fald forbigående. Når kredsløbet så kommer i orden igen, vil ilten i blodet oxidere det skadede væv og kunne ødelægge det. Det er derfor vigtigt så hurtigt som muligt ved alle hjerneskader at tilføre store mængder af C-vitamin, der er vores vigtigste antioxidant. Forskning har vist, at dele af kroppen, som ikke bevæges, bliver usynlige for den del af hjernen, der bevæger og føler disse dele. Ved lammelse af en arm eller ben, eller både arm og ben, indskrænkes den del af hjernecellerne, der normalt styrer bevægelserne i de lammede områder, eller disse hjerneceller overtager andre opgave i den del af hjernen, der ligger nærmest. Hos blinde udvides for eksempel høredelen af hjernen. Ved lammelser er der derfor vigtigt at forsøge at stimu­lere og vedligeholde hjernecellefunktionen i det tilsvarende område i hjernen. Og det kan faktisk lade sig gøre at snyde hjernen ved hjælp af spejle – læs mere i artiklen ”Spejle snyder hjernen”. Hvis man har fået et slagtilfælde, for eksempel på grund af en blodprop i hjernen, så er det vigtigt straks at begynde at lytte til musik nogle timer hver dag. Ny forskning har vist, at det er en af de bedste måder at komme sig på og genvinde sin funktionsevne. Det er vigtigt at begynde med det samme efter slagtilfældet, inden ændringerne i hjernen har sat sig. Forskerne nævner også, at tidligere studier har vist, at de fleste patienter i de første uger efter et slagtilfælde i 75 procent af tiden er i deres stue uden at være aktive og blive stimu­leret ved kontakt med andre. Denne periode er yderst vigtig for at bevare hjernens evne til at fungere, for at bevare hjernefunktionen og humøret. Efter hjerneskader, både ulykkesbetingede hovedskader og slagtilfælde (blodpropper og hjerneblødninger) er det vigtigt at sikre, at hjernen har alt det til rådighed, som den behøver for at kunne reparere og genopbygge sig selv. Vi har som mennesker heldigvis nog­le selvhelbredende kræfter og mulighed for at genvinde tabte funktioner. Men kun ved at bruge disse funktioner og ved at give kroppen og hjernen alt det, den har brug for i form af en sund kost og kosttilskud. Sørg for at få proteiner nok, da det er vigtigt for genopbygningen af hjernen. Aminosyrer er ”byggesten” til protein. Protein med de vigtige aminosyrer kan købes i form af valleprotein. Curcumin (gurkemejerodpulver) mindsker eftervirkningerne af hjerneskader, så det må tilrådes at tage curcumin, cirka et gram tre gange dagligt. Du kan købe curcumin som Curcumin Forte, Curcuma Longa, Curcur, Turmeric mv., eller sammen med ingefær som Gurkedol eller Fortodol. Curcumin er også smertestillende.

Forebyggelse af hjerneskader

Hvis du får hjertemagnyl som forebyggelse, kan det medføre småblødninger i hjernen, mave- og tarmsår med blødninger og tab af blod, der så medfører jernmangel, hvilket er meget skidt for hjernen. For meget jern er heller ikke godt for hjernen, så du må få undersøgt dine jerndepoter (serum-ferritin). Pycnogenol, ingefær, E-vitamin, hvidløg og ikke mindst fiskeolie er rigtig gode til at forebygge blodpropper, der i sidste ende kan skade din hjerne. Læs mere om blodfortyn­ding og genoptræning af hjernen på www.dsgnet.dk. Aminosyren cholin, som især findes i æggeblommer og er en vigtig bestanddel af fedtstofferne i hjernecellerne, er vigtig for opbygningen af hjernen, hukommelsen og med til at beskytte hjernen livet igennem. Cholin kan tages som tilskud i form af lecithin. Naturmidler som Ginseng, Gingko biloba og Huperzin er også gode og har vist sig at kunne modvirke demenstilstande som for eksempel Alzheimers demens. For at styrke cellernes “kraftværker” (mitokondrierne) i musklerne og hjernen er det godt med et tilskud af mindst 100 mg Q10, gerne to gange dagligt, og aminosyren L-carnitin 500 mg – to gange dagligt, for eksempel som Bio-carnitin. Der er for lidt opmæksomhed fra lægernes side om, at mange lægemidler medfører tab af vigtige nærings­stoffer, blandt andet vitaminer og mineraler. Blandt andet medfører kolesterolsænkende medicin, at kroppen ikke længere danner nok Q10, og mavesyrehæmmende medicin medfører mangel på B12-vitamin.

Hormonerne kommunikerer med hjernen

Hormonsystemet er en vigtig del af kroppens informationssystem og kan også påvirke hjernens funktion betydeligt. For lavt stofskifte kan blandt andet medføre symptomer på demens, og for lidt og for meget østrogen kan være medvirkende til, at kvinder i og efter overgangsalderen kan få problemer med hukommelsen og hjernefunktionen, især når symptomerne på overgangsalder er på deres højeste. Undersøgelser har vist, at hormontilskud kan være meget gavnlige for hjernefunktionen. Men det skal være med bio-identiske hormoner (kemisk magen til de naturlige hormoner), da behandling med kunstige køns­hormoner har vist sig at kunne øge risikoen for kræft, blodpropper og demens. Det kvindelige kønshormon progeste­ron har vist sig at kunne nedsætte risikoen for død og langtidsfølger efter traumatiske hjerneskader. Det bliver nu efterprøvet ved en større undersøgelse. En tidligere undersøgelse har vist, at det er sikkert at indtage ved hjerneskader. Behandlingen bedrede funktionen og nedsatte invaliditeten hos patienter med moderat hjerneskade. En svensk undersøgelse har vist, at behandling med væksthormon kan være med til at genopbygge hjerne- og muskelvæv efter hjerneskader. Insulin, som de fleste forbinder med sukkersyge, har mange andre funktioner. For lidt og for meget insulin i blodet samt nedsat følsomhed for insulin kan blandt andet øge risikoen for Alzheimers demens ved at modvirke de unormale proteiner, der hober sig op i hjernen ved denne sygdom, som nu kaldes for diabetes type 3. Det understreger endnu engang vigtigheden af at spise en sund, grov og grøn kost samt at få daglig motion og derved undgå overvægt og type 2-diabetes. Det mandlige kønshormon testosteron beskytter også hjernecellerne. Mange ældre mænd (og kvinder) har for lidt testosteron. Til gengæld dræber de kunstige hormoner med testosteronvirkning hjerneceller hos blandt andet bodybuildere.

Forrige artikelFladbrød med frugt

Næste artikelFrivægte er bedre til styrketræning